feedback
Tystrup-Bavelse Søerne Sydfyn Stevns klint Skjern å Skagens_odde Roskilde_fjord Randbøl hede Odsherred_buerne Nordøstfalster Nationalpark_vadehavet Nationalpark_thy Nationalpark_mols Nakskov_fjord Møns klint Lillebælt Læsø Kongernes_nordsjaeland København Klosterheden_bovbjerg Karrebaek_fjord Hindsholm Himmerland Hedeland Køge bugt Hærvejen_dollerup_bakker Haderslev_tunneldal Fur Flensborg fjord Det sydfynske øhav Det Danske Søhøjland Bornholm
Bornholm Kongernes Nordsjælland København Hedeland og Køge Bugt Strandpark Roskilde Fjord Stevns Klint Møns Klint Nordøstfalster Nakskov Fjord Karrebæk Fjord Tystrup-Bavelse Søerne Odsherredbuerne og Lammefjord Det Sydfynske Øhav Sydfyn Hindsholm Lillebælt Flensborg Fjord Haderslev Tunneldal Nationalpark Vadehavet Randbøl Hede Skjern Å Nationalpark Mols Bjerge Det Danske Søhøjland Hærvejen og Dollerup Bakker Klosterheden Himmerland Fur Nationalpark Thy Læsø Skagens Odde

Aktivitet: Hold haletudser _

Når man holder haletudser, kan man på nærmeste hold se den fascinerende udvikling fra haletudse til voksen padde.

Læringsmål

  • jeg kender paddernes livscyklus fra æg til voksen padde
  • jeg har viden om paddernes levesteder
  • jeg kan beskrive paddernes livsbetingelser som fx vand, lys, næring og temperatur
  • jeg ved hvordan man indretter et levested og tager hensyn til dyrenes behov
  • jeg kender navnene på forskellige paddearter
  • jeg kan kende forskel på forskellige paddearter


Baggrund

Når det er vinter, ligger frøerne i dvale på bunden af en sø eller i skovbunden.

Men når foråret kommer i marts-april, vågner de fra deres dvale. Nu gælder det om at komme til et vandhul for at lægge æg. Hos de tidligste frøer (de brune frøer: springfrø, butsnudet frø og spidssnudet frø) dannes og modnes æggene allerede under dvalen.

Det er på dette tidspunkt, at man kan høre hannerne kvække. Det gør de for at lede hunnerne på vej - de tiltrækker hunnerne. Når hunnerne kommer til vandhullet, bliver de hurtigt indfanget af en han, som griber fast omkring hunnen. Når hunnen gyder sine æg ud i vandet, bliver æggene med det samme befrugtet med sæd fra den omklamrende han.

Frøerne lægger æggene i klumper, mens tudserne lægger æggene i lange snore. Æggene bliver overladt til sig selv. Æggene er omgivet af en geleagtig masse, som får dem til at flyde i vandet. På den måde kommer æggene op i overfladen, hvor vandet er varmere. Gelemassen virker også som en slags drivhus.

Temperaturen inde i en ægklump kan være 6 grader højere end i vandet. Det er solens varme, der "udruger" æggene.

Æggene klækkes efter nogle dage eller uger. I starten er larverne en slags fostre, som ikke kan bevæge sig ret meget. De ligner små kommaer og sidder for det meste stille på ægslimen eller på vandplanter. De har endnu hverken øjne, mund eller en rigtig hale. I løbet af et par dage udvikler fostrene sig til rigtige haletudser med øjne, gæller og mund.

Haletudserne æder små partikler fra vandet - fx alger, bakterier og måske en dafnie. Partiklerne sies fra ved hjælp af gællerne. Hvis der ikke er nok partikler i vandet, rasper haletudsen alger og bakterier af fx planter.

Efter flere uger begynder haletudsen at få bagben og lunger. Fra dette tidspunkt skal haletudsen op til overfladen for at ånde. Dernæst vokser forbenene frem og halen bliver mindre og mindre. Snart er haletudsen blevet til en lille frø, som kan gå på land og fange insekter.

Der er altså sket mange ændringer i haletudsens liv. Fra at svømme med en hale til at hoppe omkring med ben. Fra at æde plante-dele til at spise kød. Og fra at ånde med gæller til at ånde med lunger. Forvandlingen tager omkring 70 dage i naturen.

Da udviklingstiden er meget afhængig af temperaturen, foregår forvandlingen oftest hurtigere i et akvarium. Jo varmere, jo hurtigere sker forvandlingen fra haletudse til frø. Der er dog også grænser for, hvor varmt vandet må blive - den bedste temperatur er mellem 18 og 23 grader.

Tudser lægger æg i lange snore
Tudser lægger æg i lange snore

Frøerne lægger æg i store klumper
Frøerne lægger æg i store klumper

Haletudserne spiser især alger men her har de kastet sig over en død snegl
Haletudserne spiser især alger men her har de kastet sig over en død snegl

Materialer

  • En mindre portion æg eller haletudser (20-30 er nok)
  • Net eller sigte
  • Spand eller syltetøjsglas
  • Akvarium
  • Vandplanter
  • En gren, nogle sten eller noget bark til pynt
  • Almindeligt tørfoder til akvariefisk

Sådan gør I

Hent æg i vandhullet

De danske padder er fredede. Man må dog gerne indsamle æg og haletudser fra lille vandsalamander, skrubtudse, butsnudet frø og grøn frø for at kigge på dem i et akvarium. Når dyrene er blevet voksne, skal man sætte dem tilbage til det vandhul, hvor man fandt dem.

Sådan gør I

  • Tag forsigtigt æggene op med et net eller en sigte
  • Put hurtigt æggene i et syltetøjsglas sammen med vand fra vandhullet
  • Fyld spanden med vand fra vandhullet - det skal bruges til akvariet
  • Saml kun nogle få æg. Hvis der er for mange haletudser i akvariet trives de dårligt
  • Find nogle vandplanter i vandhullet som kan plantes i akvariet
  • Put også nogle halvrådne blade fra vandhullets bund i en spand. Der lever alger på bladene, og det lever haletudserne af

Hjemme

  • Når I kommer hjem hældes æggene og vandet over i et akvarium. Vandet skal helst have samme temperatur som det fra vandhullet. Man kan godt bruge vand fra vandhanen, blot temperaturen er den samme
  • Akvariet skal stilles lyst, men ikke direkte i solen, da det nemt bliver for varmt. Danske padder kan ikke tåle for meget varme. Der må helst ikke være over 20 grader. En god ide er at stille akvariet i et vindue med lys, men ikke direkte sol
  • De små frøer skal kunne komme på land. I kan lave et landfast område med enten sten, bark eller et stykke træ. Husk at der ikke må være en høj kant mellem vand og land - så kan de små frøer ikke komme op
  • Fjern hver dag eventuelle døde haletudser. Ellers forurener de akvariet
  • Se aktiviteten om, hvordan man indretter et akvarium


Fodring af haletudser

Først når haletudserne kan bevæge sig rundt, skal man give dem foder. Indtil da lever de af deres blommesæk (som en kylling i et æg).

Foder: Det bedste foder er de alger, som vokser på blade og grene i vandhullet, hvor I hentede haletudserne. Haletudserne gnaver selv algerne af. I kan hente nye grene eller blade efter behov. For at være sikre på, at haletudserne får føde nok, bør I også fodre med almindeligt tørfoder til akvariefisk, fx det i flage-form. Brug gerne både det almindelige flagefoder på dyrisk basis og flagefoder på plantebasis. Når I fodrer skal I dog passe på, at I ikke kommer til at overfodre! Giv aldrig haletudserne mere mad end de kan nå at spise.

Hvis I har samlet haletudser af lille vandsalamander, skal I fodre med levende dafnier.

Følg haletudsernes udvikling

  • Se hvordan haletudserne udvikler sig
  • Noter i et skema, hvordan de udvikler sig og hvornår det sker
  • Når haletudserne er blevet til små frøer, skal de sættes ud, hvor I fandt dem

Evaluering

Hvad har du lært af denne aktivitet?

Skriv en wiki, hvor du beskriver, hvordan det gik og hvad I har fundet ud af.