feedback
Tystrup-Bavelse Søerne Sydfyn Stevns klint Skjern å Skagens_odde Roskilde_fjord Randbøl hede Odsherred_buerne Nordøstfalster Nationalpark_vadehavet Nationalpark_thy Nationalpark_mols Nakskov_fjord Møns klint Lillebælt Læsø Kongernes_nordsjaeland København Klosterheden_bovbjerg Karrebaek_fjord Hindsholm Himmerland Hedeland Køge bugt Hærvejen_dollerup_bakker Haderslev_tunneldal Fur Flensborg fjord Det sydfynske øhav Det Danske Søhøjland Bornholm
Bornholm Kongernes Nordsjælland København Hedeland og Køge Bugt Strandpark Roskilde Fjord Stevns Klint Møns Klint Nordøstfalster Nakskov Fjord Karrebæk Fjord Tystrup-Bavelse Søerne Odsherredbuerne og Lammefjord Det Sydfynske Øhav Sydfyn Hindsholm Lillebælt Flensborg Fjord Haderslev Tunneldal Nationalpark Vadehavet Randbøl Hede Skjern Å Nationalpark Mols Bjerge Det Danske Søhøjland Hærvejen og Dollerup Bakker Klosterheden Himmerland Fur Nationalpark Thy Læsø Skagens Odde

Aktivitet: Sådan kendes forårsbebuderne _

Arterne er stillet op i rækkefølge alt efter, hvornår de plejer at dukke op i naturen.


Vibe

Viben er ret let at kende, da der ikke er andre fugle, som ligner den. Den har en flot fjerdragt i sorte og hvide farver. Hvis man ser viben i den rigtige vinkel kan man se, at den sorte farve på ryggen ikke altid sort. Farven varierer alt efter, hvordan lyset falder på viben. I nogle belysninger kan ryggen være nærmest metalgrøn. Viben har en lang top i nakken.

Vibens vinger er meget brede sammenlignet med andre fugles vinger.

Viol

Violerne kendes på de specielle, mørkeviolette blomster og de hjerteformede blade. Der findes flere forskellige viol-arter, men dem, der blomstrer tidligst, er martsviol. Violerne vokser i haver, parker, hegn og krat. Martsviolens blomster dufter skønt og kommer frem i marts-april, Skovviol blomstrer i april-maj.

Hvid vipstjert

Hvid vipstjert kendes nemt på sin sorte, grå og hvide fjerdragt. Benene er lange, og det samme er halen, som ofte vipper op og ned, mens den søger efter føde. Hvid vipstjert lever især af insekter, som den finder på jorden. I milde vintre kan enkelte hvide vipstjerter overvintre, men de fleste ankommer i slutningen af marts.

Nældens takvinge

Nældens takvinge er Danmarks nationalsommerfugl. Den er meget almindelig og let at kende. Dens overside er orangerød med sorte, blå og gule tegninger. Det, man især skal lægge mærke til, er den blå bort langs vingernes bagkant. Nældens takvinge lægger æg på brændenælder, hvor man ofte ser adskillige sammen.

Humlebi

Humlebier er generelt større, rundere og tykkere end almindelige bier. Kroppen er sort med gule, rød-orange, brune eller hvide tværbånd. Der er flere forskellige slags humlebier i Danmark. Humlebier stikker sjældent, men pas alligevel på.

Følfod

Følfod er en 10-20 cm høj kurveblomst med en gul blomst. Blomsten minder om en mælkebøtte, men stænglen og bladene er helt anderledes. Hos følfod er stænglen rødlig og fuld af skæl. De gule blomster kommer frem længe før bladene. De nye blade er hvidlige og lådne. Bladene bliver store og hjerteformede og har takkede kanter. Følfod vokser især på ler- og kalkholdig jord på kystskrænter og i vejkanter.

Frøæg

Frøæg findes om foråret i småsøer, vandhuller og oversvømmede områder. De tidligste frøer lægger æg i sammenhængende geleagtige klumper i vandet. Den lille sorte prik er ægget, og geleklumpen fungerer som et drivhus, som giver varme til ægget. Alle danske frøarters æg er med i undersøgelsen. Indberet frøæg, når du ser dem i vandhullet. Husk, at alle danske padder er totalfredede.

Hvid anemone

Hvid anemone har en 10-25 cm lang stilk med tre meget fligede blade. Blomsten er hvid med fem-seks kronblade. Anemonen gror oftest i skovbunden, hvor der er muldjord. Anemonerne blomstrer, før bøgen springer ud, og der endnu er lys i skovbunden. Hele tæpper af hvid anemone kan ses i lyse løvskove. Indberet hvid anemone, når den springer ud.

Aurora

Aurora er en af de første dagsommerfugle, vi ser om foråret - en rigtig forårsbebuder.

Hannen med de orange forvingespidser er meget let at kende, men hunnen kan let forveksles med en kålsommerfugl. Aurora holder til på fugtige enge og marker, og den kan også tit ses i vore haver. Arten er udbredt og almindelig i store dele af Danmark, men den mangler dog i det meste af Vestjylland.

Landsvale

Landsvalen er ret let at kende på sin blåsorte, metalglinsende ryg og hale, sin røde strube og lyse underside. Desuden har den to meget lange halefjer. Landsvalen findes især på landet på gårde med køer - den er faktisk sjælden i de større byer. Om efteråret samles landsvalerne i store flokke, før de flyver til Afrika for at overvintre.

Hornfisk

Hornfisken er let at kende på sin lange, strømlinede krop og det lange "næb". Fisken er skabt til fart. I Danmark findes hornfisken kun fra marts til oktober. Den kommer hertil fra farvandet vest for De britiske Øer, hvor den tilbringer vintermånederne. Når hornfisken kommer til vores indre farvande om foråret, kan den træffes alle steder langs kysterne. De første hornfisk jager stimer af sild og tobis i alle vandlag, men når gydeperioden nærmer sig, kommer hornfisken ind på helt lavt vand langs kysten.

Rød vandnymfe

Rød vandnymfe hører til de guldsmede, der kaldes vandnymfer. Det er den eneste danske vandnymfe med rød bagkrop, og arten er derfor meget let at kende fra alle vore andre vandnymfer. Rød vandnymfe er udbredt og almindelig i hele Danmark. Den lever ved næsten alle slags søer og vandhuller. Somme tider kan den også findes i åer og vandløb med langsomt strømmende vand. Rød vandnymfe er normalt årets tidligste guldsmed. Den er tit på vingerne i den første uge i maj, og i visse år kan den endda findes allerede i slutningen af april.

Gøg

Gøgens fjerdragt er grå med hvide striber på undersiden. Den har en ret lang hale og lange spidse vinger. Når den kommer flyvende, kan den godt ligne en tårnfalk eller en spurvehøg. Men gøgen flyver på en sær usikker og svaj-rygget måde og den har et fladere og mere spidst hoved end rovfuglene. Men hvis man hører efter dens karakteristiske kuk-kuk, er man ikke i tvivl. Gøgen overvintrer i Afrika, og de første gøge vender tilbage til Danmark i midten af april. Men normalt hører vi de første gøge kukke i begyndelsen af maj.

Bøg

Bøgen er et slankt træ med glat og lys bark. Hvis bøgetræet vokser alene, bliver kronen bred og kan nå helt ned til jorden. Men hvis træerne står tæt sammen i skoven, bliver de høje og slanke, da de vokser om kap med hinanden for at nå op til lyset. De nye bøgeblade er lysegrønne og meget tynde og bløde. Senere bliver bladene mere mørkegrønne og tykkere.

Pindsvin

Pindsvinet er nemt at kende og kan ikke forveksles med andre danske dyr. Det er almindeligt i hele landet, hvor det holder til i haver, i løvskov, i krat og levende hegn og på de omgivende enge og marker. Da pindsvinet især er fremme om natten, ser man det ikke så tit. Men på vejene ser man mange døde pindsvin, som er blevet kørt over i løbet af natten. Pindsvinet går i hi om vinteren og kommer frem om foråret, når der igen er insekter, edderkopper, orme og snegle at finde.

Nattergal

Nattergalen er en af de fugle, som man hører mee, end man ser. Fuglen har en ensfarvet, brunlig fjerdragt og en rødlig hale. Nattergalen er en typisk mosefugl, som dog også kan høres fra smågrupper af pil eller rødel på åbne enge og i rørskov. Dens karakteristiske sang høres især om aftenen efter solnedgang, men i begyndelsen af sæsonen hører vi den også tit om dagen. Nattergalen tilbringer vinteren i Østafrika og kommer til Danmark i løbet af maj. Tit hører man den først synge på lune aftener i begyndelsen af juni.

Mursejler

Hvis man skal se en mursejler, er det med at lægge hovedet tilbage. De flyver nemlig rundt højt på himlen. De har meget lange og smalle vinger, som ser meget stive ud. Kroppen er torpedo-formet og bygget til høje hastigheder. Hvis man lærer mursejlernes skrig at kende, kan man høre dem mange steder. Mursejlerne overvintrer i Afrika, hvor de sandsynligvis er på vingerne nat og dag. Fuglene vender tilbage til Danmark midt i maj.

Eg

Egen har en bred kegleformet krone. Stammens bark er gråbrun med tætte, dybe furer. Egetræer kan have meget forskellige størrelse og form afhængig af, hvor de vokser. Nogle steder danner træerne lave og urskovsagtige krat, og andre steder er træerne høje, og stammerne meget tykke. Bladene har afrundede lapper langs med kanten. Egetræerne blomstrer samtidig med, at bladene springer ud. Han-blomsterne sidder i hængede rakler, mens hun-blomsterne sidder på en kort stilk i bladhjørnerne.

Ask

Ask er et stort træ med grålig bark og en stor åben krone. Bladene består af mange småblade, som sidder to og to modsat hinanden. Det bedste kendetegn er de sorte knopper, som også sidder to og to på hver side af grenene. Træet blomstrer, kort før det springer ud i maj. Som regel er der hunblomster på ét træ og hanblomster på et andet.

Hyld

Hylde-busken findes i lyse skove, levende hegn og haver og parker. Buskens bark er grå med grove porer. Barken og bladene en speciel, skarp lugt. Hyldens blomster er hvide og sidder tæt i flade blomsterstande. Normalt springer hylden først ud midt i juni måned, men måske kan vi nå at se dem i blomst før 1. juni.

Sanglærke

Sanglærkens ankomst er et af de gode tegn på, at nu er det blevet forår. Sanglærken har ingen særlige kendetegn - den er lille og gråbrun. Den nemmeste måde at opdage og kende en sanglærke er ved at lære dens sang at kende. Når sanglærken synger hænger den for det meste højt over jorden mens den svirrer med vingerne. En sanglærke kan synge i op til et kvarters tid uden afbrydelse.

Firben

Der findes to forskellige arter af firben i Danmark - almindelig firben og markfirben. Som navnet antyder er almindelig firben det man oftest ser. Almindelig firben er let at kende på den slanke krop, lille størrelse og mørkebrune farve. Farven varierer fra lysebrun til mørkebrun med en tynd lys stribe på hver side af ryggen. Små hvide og gule pletter findes spredt over hele kroppen.

Markfirbenet er et robust og kraftigt bygget firben. Hovedet er bredt og snuden kort og afrundet. Ryggen er lysebrun med store, sorte pletter og små, hvide prikker.

Syvplettet mariehøne

Syvplettet mariehøne er den mest almindelige mariehøne i Danmark. Mariehønen er altid rød med syv sorte pletter. Hovedet er sort med små hvide felter på hver side. Syvplettet mariehøne er omkring 8 mm lang og blandt de større arter af mariehøns, som findes i Danmark. Der er ikke så stor risiko for at forveksle denne almindelige mariehøne med andre arter.

Skøjteløber

Skøjteløbere kan findes på søer og damme overalt i landet. Den lever på vandoverfladen
Der findes 9 forskellige arter af skøjteløbere i Danmark - almindelig skøjteløber er den mest udbredte og almindelige. Den kan findes på alle slags damme, vandhuller, søer og langsomt strømmende vandløb. De kan ses det meste af året - men ikke om vinteren.