feedback
Tystrup-Bavelse Søerne Sydfyn Stevns klint Skjern å Skagens_odde Roskilde_fjord Randbøl hede Odsherred_buerne Nordøstfalster Nationalpark_vadehavet Nationalpark_thy Nationalpark_mols Nakskov_fjord Møns klint Lillebælt Læsø Kongernes_nordsjaeland København Klosterheden_bovbjerg Karrebaek_fjord Hindsholm Himmerland Hedeland Køge bugt Hærvejen_dollerup_bakker Haderslev_tunneldal Fur Flensborg fjord Det sydfynske øhav Det Danske Søhøjland Bornholm
Bornholm Kongernes Nordsjælland København Hedeland og Køge Bugt Strandpark Roskilde Fjord Stevns Klint Møns Klint Nordøstfalster Nakskov Fjord Karrebæk Fjord Tystrup-Bavelse Søerne Odsherredbuerne og Lammefjord Det Sydfynske Øhav Sydfyn Hindsholm Lillebælt Flensborg Fjord Haderslev Tunneldal Nationalpark Vadehavet Randbøl Hede Skjern Å Nationalpark Mols Bjerge Det Danske Søhøjland Hærvejen og Dollerup Bakker Klosterheden Himmerland Fur Nationalpark Thy Læsø Skagens Odde

Aktivitet: Lav en krone af efterårsblade _

Om efteråret får bladene de smukkeste gyldne og røde farver. Hvis du kan finde et ahorntræ, kan du lave en flot efterårskrone af bladene.

Sådan gør du:

Saml en bunke hele og fine blade. Fold dem langs midten, så den blanke sider vender udad. Stik et lille hul i det første blad, og læg det næste blad udenpå. Den blanke side (oversiden) af bladene skal vende opad. Stik stilken fra det næste blad ind igennem. Stilken stikkes igennem fra bladenes blanke side. På den måde kommer bladenes smukkeste side til at vende udad på kronen. Tag det næste blad og læg det udenpå blad nr. to, og stik stilken ind gennem det første og det andet blad. Lås til sidste med en af de kraftige stilke fra bladene. Du skal bruge ca. 20-25 blade.

Det skal du bruge:

20-25 ahornblade

 

Tak til Astrid Bjørg Mortensen og 'Unger & Udeliv' for ideen.



Krans af efterårsblade

I kan også lave en fin krans af efterårsblade, som kan pynte på hoveddøren. Det er meget let, og børn kan fint være med. Alle typer af blade kan bruges, men nogle holder bedre end andre. F.eks. bliver tørre, gyldne bøgeblade eller fine røde ahornblade til smukke kranse. Du kan blande forskellige slags blade eller udelukkende bruge samme slags, alt efter hvordan du bedst kan lide din krans.

Sådan gør du

Træk bladene på ståltråd, og pres dem sammen. Når du synes, der er blade nok på, binder du enderne sammen til en krans.

Du kan også lave kranse af andre smukke ting, du kan finde i naturen, fx røde hyben eller paradisæbler.


Det skal du bruge

  • Efterårsblade – mange
  • Ståltråd
  • Bidetang/knibtang