feedback
Tystrup-Bavelse Søerne Sydfyn Stevns klint Skjern å Skagens_odde Roskilde_fjord Randbøl hede Odsherred_buerne Nordøstfalster Nationalpark_vadehavet Nationalpark_thy Nationalpark_mols Nakskov_fjord Møns klint Lillebælt Læsø Kongernes_nordsjaeland København Klosterheden_bovbjerg Karrebaek_fjord Hindsholm Himmerland Hedeland Køge bugt Hærvejen_dollerup_bakker Haderslev_tunneldal Fur Flensborg fjord Det sydfynske øhav Det Danske Søhøjland Bornholm
Bornholm Kongernes Nordsjælland København Hedeland og Køge Bugt Strandpark Roskilde Fjord Stevns Klint Møns Klint Nordøstfalster Nakskov Fjord Karrebæk Fjord Tystrup-Bavelse Søerne Odsherredbuerne og Lammefjord Det Sydfynske Øhav Sydfyn Hindsholm Lillebælt Flensborg Fjord Haderslev Tunneldal Nationalpark Vadehavet Randbøl Hede Skjern Å Nationalpark Mols Bjerge Det Danske Søhøjland Hærvejen og Dollerup Bakker Klosterheden Himmerland Fur Nationalpark Thy Læsø Skagens Odde

Det sker _

Se Danmark fra vandet

 

Romantik for ræve_

Romantik for ræve

Naturen begynder at vågne op til dåd – i hvert fald, hvis man er en ræv. I vinternætterne kommer rævene nemlig i parringshumør. Rævene udstøder en lang række lyde, lige fra korte og langtrukne glam til høje og gennemtrængende skrig. Det er rævenes måde at kommunikere på, når der er amoriner i luften. Skrigene kan høres på lang afstand i de stille vinternætter i parringstiden i januar og februar. Når en han har fundet en hun, følger han tit efter hende i flere uger, før hun er parat til at parre sig.

Hvis rævenes natteroderi bærer frugt, føder ræven unger i marts. Forældrene bruger også forskellige lyde, når de kommunikerer med ungerne. Når de skal kalde på ungerne, bruger de et svagt kald. Hvis der opstår fare tæt på graven, udstøder ræven et advarselsskrig, som straks får hvalpene til at søge dækning i graven.

Parringsskrigene og kommunikationen med ungerne er ikke de eneste lyde, som ræven benytter sig af – faktisk har de omkring 40 forskellige lyde. Lydene eller stemmen er forskellig fra ræv til ræv, så rævene kan kende hinanden på stemmen. Rævene bruger lyde til at fortælle andre ræve, hvor de befinder sig. Hvis en anden ræv hører kaldet, svarer den straks med et lignende kald. Efterhånden som rævene kommer tættere på hinanden, ændres "samtalen", så den til sidst lyder som høns der kagler.

Når rævene er tæt på hinanden, bruger de nogle andre lyde. Lydene afhænger af situationen. Hvis en underlegen ræv møder en dominerende ræv, udstøder "under-hunden" et skrig, som kan gå over i klik-lyde, hvis det udvikler sig til en kamp.

Top

Pynt op med ting fra naturen_

Pynt op med ting fra naturen

I den mørke vintertid kan det være rigtig hyggeligt at pynte op med smukke ting fra naturen. Så på med gummistøvler og halstørklæde og kom ud i vinterskoven. Der er masser af ting, du kan bruge til julepynt på træet eller rundt omkring i hjemmet. Det kan være alt muligt: Kogler fra nåletræer, mos, svampe, sjove frøkapsler, røde hyben, mærkelige grene og meget andet.

Når du kommer hjem fra skoven, så læg alt det, du har fundet på en avis. Hvad kan det bruges til?
En flot dekoration måske? En krans til at hænge ude på døren? Kan det hænges på juletræet eller kan det laves til små trolde, nisser – kun fantasien sætter grænser.

Nogle af tingene skal måske tørre, før det kan bruges. Læg dem på en tallerken eller en avis og sæt hele molevitten på radiatoren til tørring.

Mos er blødt og lækkert og perfekt som bund til julens dekorationer, også er det god udnyttelse af noget vi ellers ofte plejer at udrydde – især hvis det vokser i ens egen græsplæne. Måske en flot græsplæne i et hjemmelavet krybbespil?

Røde hyben er superflotte og farvestrålende helt som de er. De kan hænges på juletræet i en snor eller et bånd eller sættes i en krans eller dekoration. Kogler kan fx males med guldmaling og hænges op på en guldsnor – enkeltvis eller i klynger. De kan også forsynes med et flot bånd. Du bestemmer. Så har du (næsten) gratis pynt til juletræet.

Top

Nak og æd - et øre_

Nak og æd - et øre

Judasører er en svamp, der vokser på træer, især på hyldetræer. Med lidt god vilje ligner svampen et menneskeøre. Når vejret er fugtigt, bliver svampene store, bløde og geleagtige. Undersiden er glat, oversiden har små, fine hår. Når vejret er tørt, er de små, indtørrede og hårde. Disciplen Judas, som forrådte Jesus og bagefter fortrød sin handling, skulle ifølge legenden have hængt sig i et hyldetræ, og hvor hans øre ramte træet, voksede Judasøret ud. Deraf navnet.

Kan man se bort fra svampens udseende, så er her en svamp, som man roligt kan plukke og spise. Man kan finde judasører på træerne gennem næsten hele året, for svampene kan godt tåle frost. Selv når skoven er dækket af sne, kan man være heldig at finde Judasører sidde og stritte på træernes stammer – lige til at plukke og tage med hjem i køkkenet. Måske kan de bruges til en middag med vennerne eller børnene? Judasørerne smager ikke af så meget i sig selv, men som ingrediens i for eksempel en suppe smager svampene fint. Konsistensen er sjov, noget i retning af vingummi eller brusk. Man kan med fordel snitte ørerne i strimler inden de puttes i suppen eller hvad man nu vil lave.

I kinesisk medicin bruger man Judasørerne til patienter, som lider af åreforkalkning og andre kredsløbssygdomme. Man kan købe tørrede Judasører i for eksempel indvandrerbutikker, her går Judasørerne nogle gange under navnet Skyører. Tørrede Judasører er meget mørke i farven, og de skal lægges i blød inden brug.

Man kan finde Judasører i naturen mange steder i Danmark, men særligt på gamle hyldetræer nær kysten. Vejret er en anelse mildere langs kysterne end inde i landet, derfor finder man især Judasøre tæt ved havet. Møn er et af de steder, hvor der gror mange hyldetræer, og her er gode chancer for at finde Judasører.

Top

Krybdyrene vågner op_

Krybdyrene vågner op

Alle krybdyr er vekselvarme, det vil sige, at de får deres varme fra omgivelserne. April er måneden, hvor hugormen, snogen, stålormen og firbenene vågner op af dvalen og kan ses sole sig i det fri på lune dage.

Hugormen er vores eneste giftslange, og foråret er det bedste tidspunkt at opleve den lille slange på. Hannerne er de første, som kommer frem af vinterdvalen, men hunnerne følger snart efter. Hugormene samler sig tit i pletter med sol, hvor de nyder forårssolen og suger varme til sig. Grunden til at den er nem at komme tæt på lige nu er, at hugormen endnu er kold og langsom. Den har nemlig brug for solens varme for at genvinde sin hurtighed, som det vekselvarme dyr det er. Når det bliver varmere i vejret, bliver hugormen sværere at få øje på. Den holder sig så vidt muligt skjult, og om sommeren er det så varmt, at hugormen ikke behøver at sole sig for at opretholde sin kropstemperatur.
Hugormene parrer sig i foråret, og hunnen føder 7-10 unger i slutningen af august eller begyndelsen af september. Hun tager sig ikke af ungerne, men de er i stand til at klare sig selv med det samme. De har blandt andet allerede masser af gift i giftkirtlerne.


Tag det roligt

Hugormens gift er ikke særlig stærk, og den bruger først og fremmest sin gift til at nedlægge små byttedyr som mus og firben og små frøer. Dens tænder er heller ikke særligt frygtindgydende: de er kun 5 mm lange og kan næppe bide igennem et par kraftige bukser. Men derfor skal man alligevel ikke spille smart over for en hugorm. Lad dyret være i fred, så bider den ikke. Kun hvis du tager den op eller sætter dig på den, kan den finde på at bide fra sig. Hvis du skulle blive bidt, så søg læge. I sjældne tilfælde kan man få en allergisk reaktion, som kræver lægebehandling.

Find hugormen
Sydvendte skråninger og solbeskinnede pletter er et godt sted at finde de små slanger, men ellers er Randbøl Hede et af de steder i Danmark, hvor der er mange hugorme.

Top

Springfrøen kvækker_

Springfrøen kvækker

Springfrøen er forårsbebuderen blandt de danske padder. På en solrig dag i marts kan man være heldig at finde de første springfrøer på vej til deres ynglevandhuller. Det er blevet parringstid for frøerne, og det betyder kvækkeri i stor stil. Hannerne bruger deres stemme til at lokke hunnerne til.
Skulle du være så heldig at bo i nærheden af et vandhul, er der dog ingen grund til at skynde dig ud og købe ørepropper. I hvert fald ikke så længe, det kun er springfrøen, som er i aktion. Springfrøen har nemlig en svag kvækken, som minder om en tøffende fiskekutter. Af og til udstøder den langtrukne brummelyde og lave fløjt. Det er kun hannerne, som kvækker, og det foregår som regel under vandet og om natten. Der er derfor sjældent, at man hører dem. Man kan dog også høre springfrøen om dagen.

Drivhus under vand
Efter hunnen har lagt sine æg, begynder æggene at suge vand og svulme op, indtil de ligger som en stor klump under vandet. Den gennemsigtige gelé, som omgiver hvert æg, virker som et lille drivhus og er med til at varme æggene op i det kølige forår. På den måde går udviklingen hurtigere.
Æggene klækkes i løbet af 20-40 dage. De små haletudser hænger fast på den gamle ægklump i nogle dage, inden de svømmer væk og begynder at æde. Haletudserne er vegetarer og æder alger og døde plantedele. Efter to måneder bryder først bagbenene frem, derefter forbenene, og til sidst forsvinder halen. Herefter går de små frøer på land. Det sker som regel i begyndelsen af juli.
Så snart yngletiden er overstået – i begyndelsen af april – forsvinder de voksne frøer fra vandhullerne og op på land. De bevæger sig ofte meget langt væk fra vandet, og ses typisk på enge og i fugtige skove. Af og til dukker de også op i haver. Fra oktober til februar er frøerne i dvale. Dvalen foregår enten nede under jorden eller på bunden af vandhuller og søer.

Ikke-jyde
Springfrøen er almindelig i de sydlige dele landet, men den mangler i hele Jylland og mod nord i resten af Danmark. På Bornholm, Endelave og Ærø er springfrøen den eneste brune frø.

Top

Se Danmark fra vandet_

Se Danmark fra vandet

De tider er omme, hvor de danske vikinger besejlede havene og hærgede alt og alle. Men derfor kan vi, vikingernes ydmyge efterkommere, jo godt nyde naturens glæder – fra vandsiden. Kystskrænterne opleves fra vandet på en anden og ofte meget imponerende måde end fra land. De kan nærmest se ud som bjergskrænter. Og det er noget helt specielt at sejle igennem for eksempel Skjern Å eller en af Danmarks større søer og nyde landskabet i frøperspektiv.

En båd uden motor er det bedste valg, hvis man skal opleve naturen fra vandet. I en kano eller kajak kan man nemlig komme meget tæt på dyrene uden at de bliver skræmt væk. Det er stort at lade kanoen glide lydløst forbi en majestætisk svanefamilie eller måske en andemor med en hale af små unger. Nogle steder kan man også være heldig at se sæler som dykker i vandet eller hviler på en sandbanke. I en kano eller kajak kan man også lettere se smukke vandplanter som åkander og vandranunkel. Er I to eller flere, der vil af sted i samme båd, eller hvis I skal have børn med, er kano det bedste valg. Hvis man vil sejle i hver sin båd, er havkajak ideelt.

Hvor må man sejle?
Muligheder er der nok af. Der er 7500 km kyst omkring Danmark, men åer, fjorde og søer er mindst ligeså egnede til en dejlig tur i kajak eller kano. I princippet må man sejle med småbåde uden motor stort set alle steder, men fordi især kanosejlads er blevet meget populært, er der begrænsninger nogle steder – ikke mindst for at skåne naturen. På visse vandløb og dele af vandløb skal man først rekvirere et gæstekort - som regel på turistkontoret. I havet er der stort set ingen restriktioner.

Top

Efterår er æbletid_

Efterår er æbletid

September er en måned, hvor naturen bugner af bær, svampe og æbler. Brombær og hindbær har længe været modne, men her midt i september kan man også være heldig at finde vildtvoksende æbletræer, hvor æblerne allerede er modne.

Hvis I har lyst til at gå på æblefangst i naturens eget spisekammer, så er der et trick til at finde gode steder: Nemlig langs gamle jernbanespor. Omkring 1000 km nedlagte jernbaner tjener i dag som naturstier i Danmark, og langs med disse stier vokser der ofte æbletræer. Det gør der, fordi togpassagererne spiste masser af æbler, og æbleskrogene røg gerne ud af vinduet. Nogle af æbleskrogene blev derefter til selvplantede æbletræer. Og hvorfor ikke kombinere en dejlig tur ud i det blå med at samle eller plukke vilde, friske æbler?

Somme tider kan man også være heldig at finde æbletræer i skovene. For nogle år siden begyndte Skov- og Naturstyrelsen at plante æble- og pæretræer rundt omkring i skovene, ofte langs vandreruter. Det kan skovens gæster have glæde af nu. Men æbletræerne kan også være plantet af en skovrider, som havde lyst til at se på andet end bøgetræer og gran. Eller de kan have plantet sig selv efter at en-eller-anden engang smed et æbleskrog fra sig. Under alle omstændigheder må man gerne samle æbler i offentlige skove. Og så er der ellers op til de friske ”jægere og samlere”, om æblerne skal spises som de er, puttes i en kage, i brød eller i fryseren eller… Husk det gamle ord om, at et æble om dagen holder doktoren væk!

Top

Brombær_

Brombær

Vore forfædre, stenaldermenneskene, levede fra hånden i munden. De spiste alt fra østers til vildsvin og sågar egern. Det med at de spiste egern lyder måske sært, men det er sandt. Man har nemlig fundet egernknogler i køkkenmøddinger fra ældre stenalder. Stenalderfolket spiste også masser af frugt og grønt, for eksempel vilde bær. De spiste måske bærrene direkte fra buskene eller også samlede kvinderne bær til hele bopladsen. Vore fjerne forfædre var simpelthen rasende sunde!

Lige nu bugner naturen af modne brombær, som er lige til at plukke. Brombærrene vokser vildt i skoven, og også i skovbryn og hegn. De sorte, blanke bær smager rigtig godt, både rå og som syltetøj. Den eneste hage er, at man nemt kan komme til at rive sig på brombærrankernes torne. Lange bukser og lange ærmer er derfor smart, hvis I skal ud og lege stenaldermennesker på jagt efter bær. Men ellers er det bare med at komme af sted med plukkespanden. Det bliver næppe mere hyggeligt.

Rold Skov
Man kan plukke brombær rigtig mange steder efterhånden. I flere skove har brombærrene virkelig bredt sig, så chancen for at finde de dejlige bær er ganske gode. I private skove må man ikke bare vade ind og plukke bær; man må nøjes med de bær, man kan nå fra skovstierne. Men i de statsejede skove må man gerne plukke løs, så længe det er til eget forbrug. Rold Skov i Himmerland er Danmarks største skov, og her må man – i den statsejede del af skoven – gerne gå på brombærjagt.
Men der er meget andet end bær at se og opleve. Rold Skov er så meget varieret og fuld af spændende steder, at man sagtens kan bruge et par dage derude. Her er store områder med oprindelig skov, meget gamle træer og mange slags planter. Rold Skov er også kendt for sine røverhistorier, som for en gang skyld er sande. I 1800-tallet huserede der nemlig en røverbande, som overfaldt de rejsende og plyndrede dem for værdier.

Top

Fuglene flyver i flok_

Fuglene flyver i flok

Kalenderen siger efterår, og dagene bliver kortere og kortere. Selvom det endnu ikke er særligt koldt, begynder mange dyr at forberede sig på vinterens komme. Nogle af dem flyver væk for at tilbringe vinteren andre steder end her – blandt andre stærene.

Sociale fugle
Stære er meget sociale fugle, som færdes i flok året rundt. De yngler i kolonier, og de flyver og trækker i flok. Alle stærene i et område kender hinanden. Det er som en slags åben koloni. De lægger alle sammen æg på samme tid og alle ungerne kommer ud af æggene omtrent samtidig. Ungerne søger sammen og danner hurtigt en stor unge-flok, hvor de gamle har travlt med at flyve til og fra med mad. I flokken er hver unge bedre sikret imod rovdyr, end hvis ungerne sidder spredt.
Efter de unge stære har samlet sig i mindre flokke, flyver mange af dem væk fra yngleområdet. Der er også en del ældre fugle, som slutter sig til dem. De foretager så i juni-juli det man kalder et ”mellemtræk”. Nogle forlader landet, andre flyver kun få kilometer væk.
I oktober-november samler stærene sig i store flokke på fælles overnatningspladser, især på steder med rørskov. Derefter trækker flokken mod vest-sydvest og tilbringer vinteren i England og langs Hollands og Belgiens kyster. Solen hjælper stærene til at finde vej, men der må også være andre retningsvisere med i spillet. Fuglene kan nemlig også finde på at starte deres træk når det er overskyet eller om natten. Måske benytter stærene sig af stjernernes stilling på himlen, når de skal finde vej?

Top

Højsæson for tyttebær_

Højsæson for tyttebær

Netop nu er der højsæson for tyttebær, så hvis I hører til dem, som godt kan lide at gå på jagt i naturens spisekammer, så er det nu I skal ud med plukkespanden. Tyttebær er små, skinnende og stærkt røde bær som vokser på lave buske. Busken kan godt minde lidt om en mini-rododendron, især på bladenes form.
Der er næppe nogen fare for, at I kommer til at forspise jer på de små røde bær, mens I er ude og plukke løs. Bærrene er nemlig ret sure og beske. Til gengæld egner de sig godt til syltning. Det høje indhold af benzoesyre gør bærrene meget holdbare, og så er de supersunde. I de gode, gamle dage var tyttebærrene med til at holde folk sunde og raske i Sverige i de lange vintre, hvor friske grøntsager var en mangelvare. En grov grød med fed, salt flæsk og syltede tyttebær var en klassisk ret om vinteren i gamle Sverige. Måske en idé restaurant Noma kunne tage op?

Det var for resten ikke kun svenskerne, der satte pris på de små, røde bær. Den berømte Egtvedpige, som døde og blev gravlagt engang i bronzealderen, fik mange fine gravgaver med sig til Dødsriget – blandt andet en slags honningsødet øl lavet på tyttebær. Så tyttebærrene må have været brugt og værdsat i over 3000 år.

Vil I ud med plukkespanden, så er der gode muligheder for at finde de røde bær på Klosterheden, i Rebild Bakker i Himmerland og i Nationalpark Thys klitplantager. Heden omkring Hærvejen og Dollerup Bakker ved Viborg er også et oplagt sted at tage ud og nyde det tidlige efterår og samtidig få nogle sunde saml-selv-bær med hjem.

Top

Svampetid og svampetur_

Svampetid og svampetur

Sensommer og efterår er svampetid, og hvis man ikke har prøvet at tage på svampetur før, så er det måske nu, man skal prøve lykken. Hele familien kan være med, og man oplever naturen på en særlig måde, når man stille og roligt går gennem skovene på udkig efter spiselige svampe. Er man ikke en rutineret svampesamler, så er det en god idé at holde sig til kantareller. De er nogle rigtig gode spisesvampe, og de kan ikke forveksles med de giftige. Almindelig kantarel kan kun forveksles med orangekantarel og tragtkantarel. Og alle de tre arter kan man roligt spise – orangekantarel smager bare ikke ret godt. Den almindelige kantarel har fast kød og næsten samme farve som æggeblommen i et kogt æg. I rå tilstand har svampen en skarp smag, og det er med vilje. Den skarpe smag er nemlig med til at holde orme og snegle væk. Til gengæld smager kantarellerne dejligt, når de er tilberedt.

Led under træer
Kantareller har brug for træer, som vi mennesker har brug for ilt. Kantarel er nemlig en mykorrhiza-dannende svamp. Det mærkelige ord betyder, at kantarellen har en form for arbejdsfællesskab med træer, især gran, fyr og bøgetræer. Svampen kan nemlig nedbryde gammelt træ og kulstof i jorden, som det frigiver til træerne. Til gengæld leverer træerne sukkerstoffer til kantarellen. Det giver kantarellen den særlige smag, som man betaler i dyre domme for på fine restauranter. Så når I skal finde kantareller, skal I altså lede i nærheden af gamle gran, fyr og bøgetræer.

Top

Sæler i farvandet_

Sæler i farvandet

Man behøver ikke drage til Grønland eller andre fjerne steder for at se sæler. De findes nemlig de fleste steder i de danske farvande. Den spættede sæl er langt den mest almindelige. Man kan være heldig at se den næsten overalt ved Danmarks kyster, men der er flest ved Vadehavet, i Limfjorden og Kattegat.

Sæler er sky, men samtidig er de også ret nysgerrige. Somme tider stikker de lige hovedet op af vandet for at se, hvad der foregår. På uforstyrrede sandbanker og stenrev kan man opleve flokke af sæler ligge og nyde solen og ordne pelsen i ro og mag. Flokken betyder både selskab og beskyttelse mod fjender – selvom sæler ikke har mange fjender i de danske farvande. Det skulle da lige være, hvis en spækhugger skulle komme forbi, men det sker – heldigvis for sælerne - sjældent.

Sælsafari
Nationalpark Vadehavet er et rigtig godt sted at tage hen, hvis man gerne vil opleve sælerne ”live”. Man kan naturligvis selv tage ud i det blå og kigge efter sæler, men der er større chance for at se dyrene tæt på, hvis man tager med på en af de arrangerede sæl-safarier. Blandt andet fra Rømø er der sejlture til sælernes foretrukne steder, og Vadehavscenteret arrangerer også ture, hvor man kommer tæt på sælerne.
Smukke Læsø er også et godt udgangspunkt for et sæl-eventyr. Fra Vesterø og Østerby Havn kan man tage på ture med passagerfartøjet Seadog, som sejler ud til sælerne på stenrevet Borfeld. Her kan man se de flotte dyr ligge og sole sig på sten.

Se sæler fra kajakken
Limfjordsøen Fur er også et besøg værd, hvis man gerne vil tæt på de flotte sæler. Limfjorden er et skønt sted at sejle i kano eller kajak, og når man sejler (næsten lydløst) af sted på den måde, er der rigtig gode chancer for at komme tæt på både sæler og et rigt fugleliv.

Top

Smag på naturen_

Smag på naturen

August er den måned, hvor naturen er mest gavmild med vilde frugter og bær og spiselige urter. Vild merian kan plukkes lige nu på bakkeskråninger og i skovbryn, og smalbladet timian kan findes i klitområder og på sandede heder. Det er nemt at tørre urterne, så de kan gemmes til senere brug. Lav en buket af hver urt og bind en snor om stilkene. Hæng krydderurterne ”hovederne” nedad et tørt sted i carporten, på en overdækket terrasse eller et andet varmt, luftigt tørt sted.

Bær i lange baner
Modne brombær og hindbær vokser vildt masser af steder i skove, skovbryn og hegn. Bærrene kan spises direkte fra buskene eller man kan bruge de søde bær til marmelade. Den eneste hage er, at man let kan rive sig på brombærrankernes torne. Lange bukser og lange ærmer er derfor smart, hvis I planlægger at tage på jagt efter de vilde bær.
Blåbær findes på heder og i åbne nåleskove. De kan også bruges til marmelade eller i smoothies, hvis man skal være rigtig sund! Desuden har blåbær den store fordel, at der ikke er en masse stikkende torne i blåbærbuskene.
Slåen er ganske almindelig på overdrev, i skovbryn og hegn. Den blåduggede stenfrugt har en lidt skarp smag og bliver først og fremmest brugt til kryddersnaps. Den skal dog igennem en kuldeperiode for at smage sødt. Her kan man snyde naturen, hvis man ikke vil vente til vinter, og putte de blå slåen i fryseren i et døgns tid. Så er de lige til at putte i snapsen.

Top

Ud i Danmark til fods_

Ud i Danmark til fods

Det er noget særligt at opleve et land på en vandreferie. Man har tid til at få alle sanseindtrykkene ind under huden, man stresser af, man får motion og frisk luft, og man sover som regel som en sten, når dagens etape er vel overstået! Vandreferier er kort sagt en dejligt måde at holde ferie på, og gamle Danmark er et perfekt sted at starte. Der er masser afmærkede ruter, og det meste af Danmarks natur er frit tilgængelig for offentligheden. Endelig er der ikke alt for langt mellem hverken overnatningssteder eller spisesteder. Man kan selvfølgelig også bare tage ud i det blå og se, hvad der sker…

Historie på Hærvejen
Hvis man gerne vil gå i historiens fodspor, så er Hærvejen oplagt. Fra middelalderen og flere hundrede år frem var Hærvejen transportvej for levende dyr, især stude. De blev drevet fra de jyske enge sydover til europæiske storbyer, hvor de blev slagtet. Pilgrimme brugte også vejen, når de skulle til hellige steder som Santiago de Compostela, Trondheim eller Rom – og det er der stadig nogle, som gør i dag. Hele Hærvejsruten er på 280 km, så husk plaster til vablerne!

Fyn er fin
Er lysten mere til herregårde end fromme pilgrimme, så er Fyn et godt valg. Øhavsstien er en 220 km lang vandrerute, der strækker sig langs det Sydfynske Øhav. Stierne fører forbi et enestående kulturlandskab med smukke naturområder, herregårde, landsbyer og købstæder. Hele stien er afmærket med pæle og piktogrammer af en vandringsmand. Turen er delt op i syv delstrækninger.

Bornholm rundt
Klippe- og solskinsøen Bornholm kan sagtens udforskes til fods. Der er markerede vandreruter over hele øen, og Kyststien Bornholm har måske en af Danmarks mest unikke vandreruter. Kyststien løber hele vejen rundt langs Bornholms kyst ad de gamle redningsveje, der blev brugt til at komme nødstedte sømænd til redning. Hele ruten er omkring 110-125 km lang.

Kongernes Nordsjælland
Det vrimler med slotte i Kongernes Nordsjælland, hvor de kongelige i gamle dage hyggede sig med blodige par force-jagter, når de ikke havde travlt med at gå i krig med svenskerne. I dag kan alle nyde den smukke natur, og Gribskov og Esrum Sø er pragtfulde mål for en vandretur. Gribskov er Danmarks næststørste skov, og man kan både tage på kortere tur og længere vandringer med overnatninger.

Top

Stevns Klint er verdensarv_

Stevns Klint er verdensarv

FN-organisationen Unesco besluttede 23. juni 2014 at føje Stevns Klint og den danske del af Vadehavet til den prestigefyldte liste over verdens naturarv. Listen tæller blandt andet legendariske steder som Grand Canyon i USA og Galápagosøerne.

Den hvide Stevns Klint er unik, fordi der er spor efter det 66 millioner år gamle gigantiske meteornedslag, som udryddede dinosaurerne. Sporene finder man i et 3-12 cm tykt lag af såkaldt fiskeler, som findes mellem klintens lag af hårdt kalksten og blødt skrivekridt. Hvis man er meget heldig, kan man finde små hajtænder i fiskeleret.

I den nordlige ende af Stevns Klint ligger Holtug Kridtbrud, hvor der indtil 1972 blev gravet både kridt og kalk. Kridtbruddet er også et godt sted at finde fossiler og forsteninger. Det er altid sjovt at jagte efter fossiler, og hvis man er meget heldig kan man også finde rester af søpindsvin, hajer, hajtænder eller måske endda mosasaurere. Mosasaureren var en havøgle, som levede samtidig med de store landlevende dinosaurer.

Top

Tag ud og fisk_

Tag ud og fisk

Kan du lide frisk luft, natur og spænding? Så er en fisketur til søen måske lige dig. Man ved aldrig, hvad der bider på krogen. Er det en skalle, en flot aborre eller måske en mægtig gedde? Samtidig med at man venter i spænding på, at en fisk går på krogen, kan man næsten ikke undgå at komme ned i gear. Du kan nemlig ikke både fiske og stresse rundt samtidig.
Det kræver ikke dyrt og avanceret udstyr at tage på fisketur. Du kan efterhånden købe meget billige begyndersæt i alle lystfiskerforretninger. Det kan dog anbefales, at følges med en erfaren lystfisker de første gange, så man kan få nogle gode råd og tips til fiskeriet.

Lige nu kan du blandt andet fange skaller, som er en almindelig karpefisk i søer og åer. Aborren er en flot, stribet rovfisk, som findes i mange søer. Mange mener, at det er den mest velsmagende fisk, som kan fanges i danske søer. Der findes både farvestrålende aborrer og mere blege typer. Og så er der naturligvis søernes ukronede konge: gedden. Gedden er nærmest altædende og meget grådig. Fisk, frøer, selv ællinger kan ikke vide sig sikre med en gedde i farvandet. Uheldigvis for gedden kaster den sig også gerne over lystfiskerens agn. Det er en stor oplevelse at få en gedde på krogen, og den smager fint.

Husk tilladelse
Alle kan fiske langs de danske kyster, bare man har et fisketegn. I søer og åer er adgangen til at fiske mere begrænset, men mange foreninger har aftaler med lodsejerne, der sikrer adgang til lystfiskeri for både medlemmer og turister.
Et af de gode steder at tage på fisketur er Hald Sø ved Dollerup Bakker i Midtjylland. Der er 14 fiskearter i søen, men de fleste lystfiskere kommer for at forsøge at fange søørreder. Et andet glimrende fiskested er Esrum Sø i Kongernes Nordsjælland. I søen er der en god bestand af søørred, ål, gedde, aborre og brasen.

Top

Høj puls på mountainbike_

Høj puls på mountainbike

Er du til høj fart, spænding, adrenalin og natur? Mange, der svarer ”ja”, har fundet vej til Danmarks skove – på en mountainbike. Året rundt ser man voksne mænd og enkelte kvinder drøne af sted ad hullede skovstier, ned ad stejle bakker, hen over væltede træstammer med begejstring i blikket og fråde om munden!
Hverdagens små problemer bliver ligegyldige, når det gælder om at komme først i et vildt race, og det fyger om hjelmen på én med eder og mudder fra de andre bikere. Man bliver ligesom barn igen og får lov til at lege for en stund. Som en biker siger: ”Det fede er kombinationen af at få brændt krudt af, få frisk luft og at være ude i skoven.”

Mountainbike året rundt - og Danmark rundt
Cyklen er skabt til at køre i uvejsomt terræn og alt slags vejr. Og så er det en god måde at komme ud i naturen og ud i Danmark på. Det er selvfølgelig en forskellig oplevelse, afhængigt af om man kører rundt på Bornholm, i Thy eller på det blide, bakkede Fyn. På sitet Danmarksrejsen.dk kan man få information om nogle af de pragtfulde steder i Danmark, som indbyder til vilde mountainbike-ture. Et af de gode steder finder du i Rold Skov. Her finder man én af Danmarks 10 bedste mountainbikeruter. Naturstyrelsen har udpeget ruterne, som kaldes De 10 Spir. Ruten i Rold Skov er Ruten er 24 km lang, og den findes i forskellige sværhedsgrader (blå, rød og sort). Foruden ruten Den store Blå byder skoven også på en ekstrem svær downhillbane og muligheder for cykelorientering.

Top