feedback
Tystrup-Bavelse Søerne Sydfyn Stevns klint Skjern å Skagens_odde Roskilde_fjord Randbøl hede Odsherred_buerne Nordøstfalster Nationalpark_vadehavet Nationalpark_thy Nationalpark_mols Nakskov_fjord Møns klint Lillebælt Læsø Kongernes_nordsjaeland København Klosterheden_bovbjerg Karrebaek_fjord Hindsholm Himmerland Hedeland Køge bugt Hærvejen_dollerup_bakker Haderslev_tunneldal Fur Flensborg fjord Det sydfynske øhav Det Danske Søhøjland Bornholm
Bornholm Kongernes Nordsjælland København Hedeland og Køge Bugt Strandpark Roskilde Fjord Stevns Klint Møns Klint Nordøstfalster Nakskov Fjord Karrebæk Fjord Tystrup-Bavelse Søerne Odsherredbuerne og Lammefjord Det Sydfynske Øhav Sydfyn Hindsholm Lillebælt Flensborg Fjord Haderslev Tunneldal Nationalpark Vadehavet Randbøl Hede Skjern Å Nationalpark Mols Bjerge Det Danske Søhøjland Hærvejen og Dollerup Bakker Klosterheden Himmerland Fur Nationalpark Thy Læsø Skagens Odde

Himmelbjerget
56.10295 / 9.68706

Se flere naturperler
Natur perlerne
Nyheder / Info

Det Danske Søhøjland - Friluftsliv_ _

Kanotur på Gudenåen og bad i områdets smukke søer. I kan også forsøge at bestige Danmarks svar på Mount Everest. Hele Søhøjlandet indbyder til dejlige vandreture i det varierede og smukke landskab.

Vandring i Søhøjlandet

Hele Søhøjlandet indbyder til vandreture i skovene og langs søerne. Her er utallige ruter at vælge imellem. Den mest populære tur er en tur op på toppen af Himmelbjerget, hvor man kan nyde udsigten ud over det smukke Søhøjland. Når man kommer kørende i bil, parkerer man tæt på tårnet på Himmelbjerget.

Det er også en god gåtur at gå ned til Julsø. En vandretur rundt om Slåensø er en god tur på godt fire kilometer.

En anden populær rute er naturstien mellem Horsens og Silkeborg. Stien er anlagt på en gammel jernbanestrækning, og den nedlagte jernbane fører cyklister, vandrer og ryttere gennem frodige ådale, herregårdslandskaber, lyngklædte hedeområder og gamle bøgeskove. Der er primitive overnatningspladser med shelters, vand og muldtoiletter for hver 10-15 kilometer.

Find vandreruter her.

_

Mountainbike

Det har tidligere vrimlet med cykelryttere overalt i Silkeborg Nordskov. Det har af og til givet skoven skader, men for nyligt blev der anlagt bundne cykelruter.

En af dem er blandt landets mest udfordrende mountainbikeruter, en af Naturstyrelsens såkaldte "10 Spir". Ruten er 15-20 km lang og er helt overvejende anlagt i skovbunden som et ensrettet singletrack. Her er udfordringer til alle!

Ruten er etableret med en forholdsvis let blå rute, som kan udvides med passager, der er mere krævende og udfordrende for den øvede mountainbikerytter. Disse passager er markeret med henholdsvis røde og sorte pile.

Se mere om ruten i Nordskoven her:
http://www.naturstyrelsen.dk/

_

Fugleliv ved Gudenåen

Ved Sminge Sø er der god mulighed for at se på fugle fra et godt fugletårn.

Læs mere om hvilke fugle der er mulighed for at se og om området generelt på:
http://www.fugleognatur.dk/

_

Overnatning i naturen

Det er oplagt at kombinere en kanoferie eller vandreferie med primitiv overnatning i shelter eller telt. Du kan finde et hav af primitive overnatningspladser i området og læse om deres faciliteter på:
www.udinaturen.dk

Silkeborg Kommune råder desuden over fem shelterpladser, der dog fortrinsvis er til vandrere på Hærvejen. Se nærmere her.

Fri teltning

Omkring Horsebjerg Skov er det tilladt at telte frit i naturen. Se nærmere om reglerne og området på:
http://www.naturstyrelsen.dk/

_

Kano

Kanoferie på Gudenåen er en oplagt mulighed at opleve det smukke område på. Man kan bruge flere dage på at sejle ned ad åen, og der er masser af gode faciliteter undervejs.
Læs mere her.

Se også:

Kanoudlejning på Gudenåen
Sørkelvej 12
8882 Fårvang
http://www.kanogudenaa.dk/



Ry Kanofart

Kyhnsvej 20
8680 Ry
http://www.kanoferie.dk/

_

Svøm i søerne

Søbadene ved Almind Sø er populære. Begge bade har udbyggede badebroer og plæner, og er derfor meget familievenlige badesteder. Der findes omklædningsrum og kiosk begge steder. Der er dog også mange andre rigtig gode badesteder.

Læs om mulighederne for at søbade her.

_

Silkeborg Friluftsfestival

På Silkeborg Friluftsfestival, der afholdes en gang om året, kan man blandt meget andet prøve havkajak, kano, mountainbikekørsel, kajakpolo, bål-workshop og slædehundekørsel. Festivalen er en god mulighed for at prøve nye former for friluftsliv og opdage egnens dejlige natur på nye og spændende måder.

_