feedback
Tystrup-Bavelse Søerne Sydfyn Stevns klint Skjern å Skagens_odde Roskilde_fjord Randbøl hede Odsherred_buerne Nordøstfalster Nationalpark_vadehavet Nationalpark_thy Nationalpark_mols Nakskov_fjord Møns klint Lillebælt Læsø Kongernes_nordsjaeland København Klosterheden_bovbjerg Karrebaek_fjord Hindsholm Himmerland Hedeland Køge bugt Hærvejen_dollerup_bakker Haderslev_tunneldal Fur Flensborg fjord Det sydfynske øhav Det Danske Søhøjland Bornholm
Bornholm Kongernes Nordsjælland København Hedeland og Køge Bugt Strandpark Roskilde Fjord Stevns Klint Møns Klint Nordøstfalster Nakskov Fjord Karrebæk Fjord Tystrup-Bavelse Søerne Odsherredbuerne og Lammefjord Det Sydfynske Øhav Sydfyn Hindsholm Lillebælt Flensborg Fjord Haderslev Tunneldal Nationalpark Vadehavet Randbøl Hede Skjern Å Nationalpark Mols Bjerge Det Danske Søhøjland Hærvejen og Dollerup Bakker Klosterheden Himmerland Fur Nationalpark Thy Læsø Skagens Odde

Himmelbjerget
56.10295 / 9.68706

Se flere naturperler
Natur perlerne
Nyheder / Info

Det Danske Søhøjland - Kulturmiljøer_ _

Silkeborg og Gudenåen har en lang industrihistorie, idet man udnyttede vandkraften til produktion. Og helt tilbage til middelalderen var fremstilling af træhusgeråd og senere træsko udbredt i det skovrige område.

Industrialisering langs Gudenåen

Op gennem tiden har Gudenåen givet gode muligheder for dansk industrialisering, idet man udnyttede vandkraften til produktion. Og helt tilbage til middelalderen var fremstilling af træhusgeråd og senere træsko udbredt i det skovrige område.

I 1898 blev Ry Træskofabrik grundlagt i Ry Mølle. Fabrikken beskæftigede 15-20 arbejdere. I 1918-19 kom der yderligere tre træskofabrikker til området.

Gl. Rye mølle er en flot hollandsk gallerimølle, som i 1989 blev erhvervet af en lokal borgerforening. I dag er der museum i Gl. Rye Mølle. Her beskrives skovens kulturhistorie, mølleriet og besættelsestiden i Ry-området. Se mere på museets hjemmside her.

Den 2. december 1924 blev Vestbirk Kraftværk taget i brug. Det siges, at værket reddede julen i hele det store område, som nu blev forsynede med elektricitet. Man etablerede kraftværket ved at afspærre det oprindelige åløb, så Gudenåen blev ledt til kraftværket, hvor et fald på ti meter gav kraft til drift af turbinerne. Grupper kan bestille besøg med rundvisning på kraftværket.
Kontakt driftsassistent John Frederiksen på telefon 75 78 11 42.

En bestemt mand var særligt innovativ i industrialiseringen af området - nemlig Hans Hermann Holst, opfinder og iværksætter, der i 1866 byggede en træmassefabrik ved Vilholt. Han ejede i forvejen Bredvad Mølle, der fungerede ved både vand-, træ- og trækkraft. Hans Hermann Holst havde succes med træmassefabrikken i Viltoft, og nogle år senere kunne han købe Kloster Mølle til fremstilling af pap. Kloster Mølle var i produktion frem til 1974, hvor en voldsom brand til sidst forvandlede fabrikken til aske.

Kloster Mølle er i dag et naturcenter med udstillinger og formidling af stedets historie. Adressen er Klostermølle, Klostermøllevej 48, 8660 Skanderborg.

Desuden er der i dag et stort naturgenopretningsprojekt i gang ved Vilholt Mølle. Man har fjernet opstemningen og fiske-bestanden er vokset. Biologer konkluderer, at naturgenopretningen har haft en effekt. Vilholt Mølle ligger lige der, hvor Gudenåen løber ud i Mossø.

_

Papirfabrik fabrikerede pengesedler

I 150 år lå Silkeborg Papirfabrik ved Gudenåens udløb i Silkeborg Langsø. Papirfabrikken blev anlagt i 1844, og først to år senere opstod byen Silkeborg.

Familien Drewsen stod bag papirdynastiet: Drewsen, der i 1829 indførte Nordens første papirmaskine til familiens papirfabrik, Strandmøllen nord for Købehavn. Drewsen famillien var førende inden for dansk papirindustri, og den position blev yderligere styrket, da familien udvidede forretningen med Silkeborg Papirfabrik. Fabrikken blev anlagt ved Gudenøen, fordi vandet kunne bruges som energikilde, transportvej og råstof.

Det var familien Drewsens yngste søn, Michael, der stod for papirfabrikken i Silkeborg. Michael Drewsens hjem var kendt for sin gæstfrihed og selskabslivet. Han havde blandt andet besøg af sin ven Kong Frederik den syvende og hustruen grevinde Danner. H.C. Andersen hørte også til blandt hans vennekreds. H.C. Andersen var imponeret over udviklingen i Silkeborg og på papirfabrikken. Digteren var især imponeret over, at slidte klude i papirproduktionen blev forvandlet til det fineste hvide skrivepapir. Det har han skrevet om i 'Laserne og Flipperne'.

_

Papir til penge

Silkeborg Papirfabrik dannede rammen om den største produktion af håndgjort papir på en dansk fabrik nogensinde i papirfabrikationens historie. Der blev skabt et særligt papirmagermiljø i Silkeborg.

Helt frem til 1963 var det silkeborg Papirfabrik, der producerede papiret til Danmarks pengesedler. Nationalbanken overdrog i 1909-1910 opgaven til fabrikken i Silkeborg, fordi det var her, de fineste papirkvaliteter blev produceret. Af sikkerhedsmæssige og holdbarhedsmæssige årsager skulle papiret til pengesedlerne være på håndgjort papir.

Nationalbanken stillede en række betingelser, blandt andet skulle produktionen foregå i en særskilt bygning. Papirfabrikken fik derfor opført 'Seddelfabrikken', som endnu kan ses som en helt særegen smuk fabriksbygning.

I 1963 gik man over til at bruge maskinfremstillet papir til pengesedler. I år 2000 indstillede Silkeborg Papirfabrik produktionen.

 

På Silkeborg museum er der en udstilling om papirfremstilling og Drewsens stue.

_

Vandkraft i Tange Sø

Tange Sø er en kunstig sø. Den er opstået, da man anlagde en dæmning tværs over Gudenåen for at holde vandet tilbage. Kræfterne i Gudenåens vand kunne så udnyttes til at fremstille elektricitet.

Siden 1921 har man produceret elektricitet på Gudenaacentralen, som er Danmarks største vandkraftværk. I dag produceres der 13-14 millioner kilowatttimer. Da værket blev bygget, svarede det til cirka 25 % af Jyllands forbrug af elektricitet. Men verden, og ikke mindst elforbruget, har ændret sig. I dag svarer produktionen blot til 2500 familiers årlige elforbrug eller lige så meget som en gammeldags vindmølle kan producere.

Vandkraft er vedvarende energi. Det vil blandt andet sige, at produktionen næsten ikke udleder drivhusgas. Man sparer derved i det samlede CO2-regnskab og bidrager ikke til forværringen af de globale klimaændringer. Fra det synspunkt er vandkraft derfor en miljøvenlig energiform. Desværre har vandkraften ofte alvorlige konsekvenser for dyre- og plantelivet i åen. Disse konsekvenser kommer blandt andet til udtryk i Tange Sø, og de forplanter sig op igennem hele Gudenåsystemet.

Ved Tange Sø ligger Energimuseet, hvor man blandt andet kan besøge Tangeværkets maskinhal med de gamle generatorer, se udstilling om vandkraft og gå en tur på den 800 meter lange dæmning.

_

Laksen forsvandt og kom tilbage – på en måde

Da man anlagde Tangeværket, ændrede man samtidig de forhold, som dyr og planter levede under i Gudenåen. Før i tiden løb vandet uhindret fra sit udspring i det midtjyske til udløbet i Randers Fjord. Det ændrede man, da man byggede dæmningen i forbindelse med Tangeværket.

Laksen er en vandrefisk. Den begynder sit liv højt oppe i de små bække øverst i vandløbet. Den vokser sig 10-15 centimeter stor og svømmer ned gennem åen og ud i havet. I havet tilbringer laksen de næste et til fire år. Når den er kønsmoden, vender den tilbage til det vandløb, hvor den selv er klækket. Laksen svømmer mod strømmen hele vejen op gennem åen til det sted, hvor den selv har været æg og unge. Her gyder den i gruset i det lave vand og sikrer, at der også i fremtiden vil være laks i åen.

Dæmningen, som man byggede tværs over Gudenåen, forhindrede dog laksen i at komme op til sine gydepladser. Resultatet var, at laksen uddøde.

I 1987 startede Randers Kommune et lakseprojekt i Gudenåen. Formålet var igen at få en levedygtig bestand af laks i åen. I åen udsatte man små laks, de såkaldte smolt, som med tiden skulle vandre ned gennem åen og ud i havet for så senere at vende tilbage og gyde oppe i åen. For give laksene passage forbi Tangeværket havde man i 1980 bygget en fisketrappe. Fisketrappen fik siden en fisketæller, som automatisk tæller de fisk, der svømmer op eller ned gennem fisketrappen.

Lakseprojektet har haft succes. I 2008 gik således 4138 fisk op ad fisketrappen, mens 2655 gik ned. Samtidig fanger lystfiskere igen laks i Gudenåen. Ægte gudenålaks er det dog ikke – den nye laksebestand i Gudenåen stammer nemlig oprindeligt fra Sverige.

_