feedback
Tystrup-Bavelse Søerne Sydfyn Stevns klint Skjern å Skagens_odde Roskilde_fjord Randbøl hede Odsherred_buerne Nordøstfalster Nationalpark_vadehavet Nationalpark_thy Nationalpark_mols Nakskov_fjord Møns klint Lillebælt Læsø Kongernes_nordsjaeland København Klosterheden_bovbjerg Karrebaek_fjord Hindsholm Himmerland Hedeland Køge bugt Hærvejen_dollerup_bakker Haderslev_tunneldal Fur Flensborg fjord Det sydfynske øhav Det Danske Søhøjland Bornholm
Bornholm Kongernes Nordsjælland København Hedeland og Køge Bugt Strandpark Roskilde Fjord Stevns Klint Møns Klint Nordøstfalster Nakskov Fjord Karrebæk Fjord Tystrup-Bavelse Søerne Odsherredbuerne og Lammefjord Det Sydfynske Øhav Sydfyn Hindsholm Lillebælt Flensborg Fjord Haderslev Tunneldal Nationalpark Vadehavet Randbøl Hede Skjern Å Nationalpark Mols Bjerge Det Danske Søhøjland Hærvejen og Dollerup Bakker Klosterheden Himmerland Fur Nationalpark Thy Læsø Skagens Odde

Himmelbjerget
56.10295 / 9.68706

Se flere naturperler
Natur perlerne
Nyheder / Info

Det Danske Søhøjland - Naturen_ _

Søhøjlandet er smukt med sine mange skove og søer. Gudenåen er Danmarks længste vandløb, og trods navnet er den faktisk en flod. Man kan også være heldig at se den smukke isfugl.

Søhøjlandet er rigt på søer og højdedrag

Det danske søhøjland er området mellem Silkeborg, Skanderborg, Horsens, Tørring og Thyregod.

Kanten af Mossø syd for Klostermølle og Salten Langsø er smukke steder at besøge. Naturen er i det hele taget kendetegnet ved søer, der er smukt omkranset af store løv- og nåletræsskove og hede.

Her er flere punkter, der ligger mere end 100 meter over havets overflade.

Gudenåen og områdets mange søer giver gode mulighed for friluftsaktiviteter. Det er oplagt at sejle i kano eller fiske her.

_

Landskabet med de sandede bakker

Her finder man et morænelandskab på 800 kvadratkilometer. Bakkerne består af sand, og de gennemskæres af fem dybe tunneldale. Gudenåens smeltevandsdal med terrasser går på tværs af tunneldalsystemet.

Undergrunden er tertiær og ligger højt i landskabet – det vil sige mellem 50 og 100 meter over havets overflade. Helt mod vest i Søhøjlandet ligger isens vigtigste stilstandslinie. Der ligger flere klitområder her, med Vrads Sande som den største.

_

Højderne

Himmelbjerget ligger 147 meter over havets overflade. Trods navnet er det altså ikke Danmarks højeste punkt. Den ære tilfalder Yding Skovhøj, der ligger 173 meter over havets overflade, hvis man tæller bronzealdertoppen på toppen med. Ejer Bavnehøj og Møllehøj er begge 171 meter over havets overflade. Den flotteste udsigt findes dog fra Himmelbjerget, der bestemt er et besøg værd.

_

Kildevæld

Der findes kilder for foden af mange af Søhøjlandets bakker. Vandet i kilderne holder en temperatur på 7,5 grader året igennem. Det vil altid virke køligt, og her findes plante- og dyrearter, der normalt kun lever i kulden længere mod nord.

Der er små kratere i bunden, hvorfra vandet vælder op med sådan en kraft, at man måske kan få en mønt til at holde sig oppe i strømmen over dem. Det er disse kratere, som kaldes kildevæld.

_

En smuk dansk flod

Gudenåen er Danmarks længste vandløb, og trods navnet er den faktisk en flod. Den afvander et område på størrelse med Fyn.

Gudenåens 176 kilometer snor sig gennem byerne Ry, Silkeborg, Bjerringbro, Langå og Randers. Den udspringer i Tinnet Krat nordvest for Tørring og har udløb i Randers Fjord. Det er muligt at sejle i kano fra Tørring og helt til Randers.

Gudenåen binder en række af de store søer i området sammen.

_

Fra Himmelbjerget ud over Julsø - et enestående syn

Søhøjlandet består af mange søer. Silkeborg Langsø, Salten Langsø, Mossø, Julsø og Skanderborg Sø er blot nogle af dem.

De fleste af søerne i det midtjyske søhøjland er såkaldte langsøer. Mossø, Skanderborg Sø og Julsø er alle langsøer. Det er søer, der kan betragtes som udløbere af Gudenåen.

Langsøer har en stor vandgennemstrømning sammenlignet med almindelige søer. Det vil sige, at der er en stor udskiftning af vandet. Det har stor betydning for laksefiskene, der kræver lave vandtemperaturer og et højt iltindhold for at trives.

_

Søerne er rene

Mossø er Jyllands største sø, og den ligger i et kuperet landskab omgivet af marker, enge og skove.

Almind Sø hører til blandt Danmarks reneste søer. Der er cirka fire kilometer rundt om den dybe dyb sø. Der er ingen landbrug omkring søen eller forurenende afløb, hvilket er årsagen til, at søen er så ren. Almind Sø er en populær badesø med to store badeanstalter og flere mindre badesteder.

Et af Danmarks mest uforstyrrede områder er Saltendalen med Salten Ådal og Salten Langsø. Dalen er en sidegren til Gudenåen. Nord og syd for Salten Langsø er området næsten dækket af skov. Men der er små arealer med hede, eng, mose og vigtige småsøer.

_

En plante med snorkel

I de næringsfattige, klarvandede søer kan man det meste af sommeren se små, lyslilla blomster strække sig på spinkle stængler op over vandoverfladen. Det er den tvepibede lobelie, som blomstrer, og den er så karakteristisk, at man ligefrem taler om ’lobeliesøer’.

Den tvepibede lobelie er en lav grundskudsplante, som vokser i små bladrosetter på bunden af søerne.

Ligesom hos andre planter har også rødderne af den tvepibede lobelie brug for ilt, men her løber planten ind i et alvorligt problem. I søbundens sediment er der nemlig så iltfattigt, at en plante bliver alvorligt skuffet, hvis den har intentioner om at skaffe sig ilt herfra.

Det har lobelien løst med to luftkanaler, som løber inde i de fem millimeter tykke blade. I bladene foregår der fotosyntese, som producerer ilt. Ilten transporteres gennem luftkanalerne fra bladene ned til rødderne – næsten som var de en snorkel. Men det stopper ikke her. Transporten går nemlig også den anden vej. Rødderne producerer kuldioxid, ligesom der er kuldioxid i søbunden. Den kuldioxid kan bladene bruge til deres fotosyntese. På samme måde som ilten bevæger sig gennem luftkanalerne ned til rødderne, bevæger kuldioxiden sig den modsatte vej op til bladene. Det er noget-for-noget-princippet, som håndhæves i fin balance i den lille lobelie.

I Søhøjlandet kan tvepibet lobelie forveksles med både strandbo og brasenføde. Den kan dog let kendes på bladenes dobbelte luftkanaler. Det er også bladene, som har givet planten dens populærnavn: tvepibet eller ’to piber’.

_

Et kort og hektisk voksenliv

Sidst i maj begynder de store majfluer at sværme langs bække og åer. Der er romantik i luften, for det er nu, der skal sættes afkom i verden.

Majfluen (Ephemera danica) er en af Danmarks største døgnfluer, og når den sidder i vegetationen langs bækken eller basker hen over vandoverfladen, kunne man let forledes til at tro, at den er dvask og sløv. Intet kunne dog være længere fra sandheden, for hvis nogen har travlt, så er det majfluen. Som voksen lever den nemlig ofte kun et døgn, og i det korte tidsrum skal den både nå at finde en mage, parre sig og lægge æg.

Mens majfluens voksenliv er en hektisk affære, så går ungdomslivet i et noget mere adstadigt tempo. Majfluen tilbringer nemlig to-tre år som nymfe. Som hos andre døgnfluer kan nymfen kendes på sine tre haletråde og to rækker af fjerformede gæller, som hos majfluen er foldet op om bagkroppen. Gællerne bevæger sig rytmisk og sørger på den måde for, at de konstant gennemstrømmes af friskt, iltrigt vand. I bækkens sandede bund graver den et U-formet rør, som beskytter den mod eventuelle rovdyr. Nymfen lever her en tilbagetrukket tilværelse og ernærer sig hovedsageligt af detritus – døde plantedele og andet organisk materiale.

Majfluen er dog et følsomt gemyt. Den findes nemlig kun i meget rene vandløb. Når man hvert år i maj ser de første majfluer komme på vingerne, er det derfor ikke kun et tegn på, at der er hektisk romantik i luften. De kortlivede fluer fortæller også, at naturen er sund og har det godt.

_

Farvestrålende mesterfisker

I åens lave vand svømmer en flok elritser stille rundt i skyggen af et elletræ. Idyllen ødelægges dog, da vandoverfladen i et blåt og rødt glimt pludselig brydes. Et plask og det hele er forbi. Da roen igen sænker sig over åen, er der en elritse mindre i skyggen under træet. Det er isfuglen, som har været på fiskeri.

Isfuglen er en af Danmarks mest farvestrålende fugle. Ryggen, vingerne og oversiden af hovedet er metalskinnende blågrønne, mens undersiden og kinderne er lyst rustfarvede. Isfuglen er på størrelse med en spurv, men kan let kendes på det store hoved, det lange, kraftige næb og den stumpe hale. Navnet isfugl kommer i øvrigt af det tyske navn ’Eisvogel’, som betyder jernfugl. Det har altså intet med is at gøre.

Man kan med rette kalde isfuglen en lille juvel i den danske fugleverden, men som andre juveler hører også isfuglen til sjældenhederne. De fleste isfugle yngler i Jylland, og i Søhøjlandet er chancerne for at se isfugle blandt de bedste i landet. Klostermølle ved Mossø er for eksempel et godt sted, hvis man vil se den lille mesterfisker, når den styrtdykker efter småfisk. Men man skal have øjnene med sig. For selv om fjerdragten er farvestrålende, så hører isfuglen til de mere generte – og den stiller sig ikke til skue, hvis den opdager, at den har publikum.

_

Skov dækker en tredje del af Søhøjlandet

En tredjedel af Søhøjlandet er dækket af skov. Skoven består af løvskov og nyere nåletræsplantager. Det ses af billedet, hvordan nåletræerene blander sig med løvskoven ved Himmelbjerget.

Nåleskove vokser på sandet jord, og områder hvor der tidligere har været hede. Løvskov vokser, hvor det har været vanskeligt at opdyrke jorden. I områdets vestlige del er der store hedearealer, hvor der blandt andet vokser enebær.

_

Nordskoven i Silkeborg

Nordskoven i Silkeborg består af løvskov og store douglasgraner. På en gåtur i skoven kan man være heldig at få øje på sortspætten og flagspætten. Grønspætten er sjældnere, men holder til i skoven. I lysninger og langs vejene kan man få øje på hugorm, skovfirben og stålorm.

Rovfugle trives generelt godt i Søhøjlandet.

Ved Korsdalshus midt i skoven findes lejrplads, som kan benyttes af grupper.

Man kan bade ved: De Små Fisk i Brassø og i Schoubyes Sø i Hårup Sande.

_

Fredede områder

En del af Søhøjlandet er fredet. Et område fredes sædvanligvis for at bevare dets naturværdier og for at sikre, at offentligheden kan færdes i området. Du kan altså sagtens tage på tur i de fredede områder. Omkring Søhøjlandet er bl.a. Mossø, Himmelbjerget og Kong Knaps Dige fredet.

_