feedback
Tystrup-Bavelse Søerne Sydfyn Stevns klint Skjern å Skagens_odde Roskilde_fjord Randbøl hede Odsherred_buerne Nordøstfalster Nationalpark_vadehavet Nationalpark_thy Nationalpark_mols Nakskov_fjord Møns klint Lillebælt Læsø Kongernes_nordsjaeland København Klosterheden_bovbjerg Karrebaek_fjord Hindsholm Himmerland Hedeland Køge bugt Hærvejen_dollerup_bakker Haderslev_tunneldal Fur Flensborg fjord Det sydfynske øhav Det Danske Søhøjland Bornholm
Bornholm Kongernes Nordsjælland København Hedeland og Køge Bugt Strandpark Roskilde Fjord Stevns Klint Møns Klint Nordøstfalster Nakskov Fjord Karrebæk Fjord Tystrup-Bavelse Søerne Odsherredbuerne og Lammefjord Det Sydfynske Øhav Sydfyn Hindsholm Lillebælt Flensborg Fjord Haderslev Tunneldal Nationalpark Vadehavet Randbøl Hede Skjern Å Nationalpark Mols Bjerge Det Danske Søhøjland Hærvejen og Dollerup Bakker Klosterheden Himmerland Fur Nationalpark Thy Læsø Skagens Odde

Teglværksmuseet i Broager, Cathrines Minde
54.87619 / 9.65576

Historiecenteret i Dybbøl Banke
54.90647 / 9.75394

Se flere naturperler
Natur perlerne
Nyheder / Info

Flensborg Fjord - Friluftsliv_ _

Fjorden byder på sejlsport i alle former - sejlads, kajak- og kanoture. Man kan også prøve kræfter med surfing på det lave vand. Man kan næsten ikke besøge Flensborg fjord uden også at gå eller cykle et stykke på Gendarmstien. En tur på den danske side af den 74 km lange Gendarmsti er en stor oplevelse.

Sejlsport på Flensborg Fjord

Der er gode muligheder for frisk fjordluft. Fjorden er det bedste sted at fiske i området.

En sejltur på Flensborg Fjord er også en uforglemmelig oplevelse. Her sejler man med den danske kyst på den ene side og den tyske på den anden.

Læs mere om farvandet og find havneguiden over fjorden her.

Man kan leje havkajaker ved Marina Fiskenæs, men husk at booke dagen i forvejen.

Det er også muligt at leje kanoer og deltage i havkajakkurser ved Lærkelunden Camping.

Lærkelunden
Nederbyvej 25
6300 Gråsten

_

Surfing

Fjorden byder på et par gode surf- og kitespots. Der er både noget for øvede og begyndere, og har man aldrig surfet før, er der gode kurser, hvis man vil lære sporten. Det lave vand giver gode forhold for begyndere.
Læs mere om steder og undervisning her.

_

Vandreruter

Kruså Tunneldal

Kruså Tunneldal er en del af hele tunneldalen, som også omfatter Flensborg Fjord. Her er et stort system af stier, hvor man kan følge dalen fra fjorden, syd om Kruså til Padborg.

Find Naturstyrelsens vandretursfolder på:
http://www.naturstyrelsen.dk/

Se også:
http://krusaa-tunneldal.dk/

Broager Land

Den bakkede halvø, Broager Land, viser mange steder, hvordan isen under sidste istid har dannet landskabet. Veje og stier indbyder til både vandre- og cykelture.

På den østlige del af halvøen, ved Stensigmose, findes et spor til en vandretur, der kommer rundt i landbrugslandet og langs kysten.

Læs mere om sporet her:
http://www.spor.dk/

Gendarmstien

Man kan næsten ikke besøge Flensborg fjord uden også at gå eller cykle et stykke på Gendarmstien. En tur på den danske side af den 74 km lange Gendarmsti er en naturoplevelse af høj karakter. Stien går fra Padborg til Høruphav på Sydals og har fået sit navn efter de tidligere grænsepolitimænd.

I perioden fra 1920 til 1958 patruljerede de blåklædte grænsegendarmer på stien. De kontrollerede landegrænsen og skibsfarten langs med kysten. Deres patruljestrækning er i dag blevet til en meget smuk og afvekslende vandresti. Mærkningen på skiltene til stien er en blå gendarm.

Hvis man er indstillet på af og til at stige af og trække cyklen, kan gendarmstien også benyttes som en cykelrute. Hele strækningen følger den afvekslende kystlinje helt tæt.

Læs mere om Gendarmstien her.

Gråstenskovene

Gråstenskovene er nogle af Danmarks smukkeste skove og udpeget til både national seværdighed og Natura 2000-ormåde. Der er fem vandreruter af forskellig længde i skovene. Du kan finde både kort over området og beskrivelse af ruterne

Man kan finde kort og beskrivelse af skovene her.

_

Overnatning ved Flensborg Fjord

Overfor FDF-lejrpladsen på Ravnsbjergvej 8 mellem Gråsten og Kværs ligger der en stor primitiv overnatningsplads, Syvstjernen, cirka 400 meter inde i Gråsten Skov. Her kan hele 40 personer overnatte i shelters, og der er naturtoilet i nærheden.

Man kan gå eller cykle til pladsen ved at benytte stien overfor FDF-pladsen. Det er strengt forbudt at køre i bil i skoven. Nærmeste skovparkering, hvor man kan holde om natten og i weekenderne, ligger 700 meter mod vest ad Ravnsbjergvej. Herfra er der ca. 1 km ad skovvej til Syvstjernen.

Der er desuden en bålplads ved Margrethe Sø og mulighed for at grille eller spise medbragt mad i Agernhuset. Shelterne skal bookes via Naturstyrelsens webbooking:
http://www.naturstyrelsen.dk/

Find desuden flere primitive overnatningspladser på:
www.udinaturen.dk

_

Cykling

Den Nationale cykelrute nr. 8, Sydhavsruten, går igennem området. Ruten er godt skiltet og går forbi nogle af egnens seværdigheder.

Læs en beskrivelse af ruten her.

Der er mange steder at leje cykler i området. Her er et par:

Gråsten Turistbureau
Kongevej 71
6300 Gråsten
Tlf.: +45 74 65 09 55

Cykeludlejning Kruså CO/Joakim Nordstrøm
Tøndervej 3
6340 Kruså

Marina Fiskernæs
Fiskenæsvej 2
6300 Gråsten

_

Bidrag til naturperle Flensborg Fjord
Skøn natur
Området ved Dybbøl banke byder på mange gode oplevelser. Bl.a. Gendarm stien hvor man kan gå eller cykle langs kysten ved flensborg fjord i lettere kupperet terræn. Naturen i området er fredet og der er mange muligheder for at finde et stykke uforstyret bade strand.
Skøn natur
Området ved Dybbøl banke byder på mange gode oplevelser. Bl.a. Gendarm stien hvor man kan gå eller cykle langs kysten ved flensborg fjord i lettere kupperet terræn. Naturen i området er fredet og der er mange muligheder for at finde et stykke uforstyret bade strand.
overnatningssted/ Flensborg Fjord
Hej. jeg kan tilbyde overnatning på vores www.illerslot.dk og vil gerne tilføjes under overnatningsmuligheder v Flensborg Fjord. vh Cammilla Kontakt mig gerne vedr dette på tlf 61744888