feedback
Tystrup-Bavelse Søerne Sydfyn Stevns klint Skjern å Skagens_odde Roskilde_fjord Randbøl hede Odsherred_buerne Nordøstfalster Nationalpark_vadehavet Nationalpark_thy Nationalpark_mols Nakskov_fjord Møns klint Lillebælt Læsø Kongernes_nordsjaeland København Klosterheden_bovbjerg Karrebaek_fjord Hindsholm Himmerland Hedeland Køge bugt Hærvejen_dollerup_bakker Haderslev_tunneldal Fur Flensborg fjord Det sydfynske øhav Det Danske Søhøjland Bornholm
Bornholm Kongernes Nordsjælland København Hedeland og Køge Bugt Strandpark Roskilde Fjord Stevns Klint Møns Klint Nordøstfalster Nakskov Fjord Karrebæk Fjord Tystrup-Bavelse Søerne Odsherredbuerne og Lammefjord Det Sydfynske Øhav Sydfyn Hindsholm Lillebælt Flensborg Fjord Haderslev Tunneldal Nationalpark Vadehavet Randbøl Hede Skjern Å Nationalpark Mols Bjerge Det Danske Søhøjland Hærvejen og Dollerup Bakker Klosterheden Himmerland Fur Nationalpark Thy Læsø Skagens Odde

Molerskrænterne
56.83873 / 8.97804

Se flere naturperler
Natur perlerne
Nyheder / Info

Fur - Friluftsliv_ _

Blæsten går frisk over Limfjordens vande, så her er fine sejladsmuligheder. Man kan også ride eller vandre gennem Furs smukke landskab. På Fur kan man også ride gennem øens smukke og varierede landskab og dyppe hovene i vandet langs fjorden.

Kano og kajak

Det er en storslået oplevelse at glide gennem vandet i fjorden rundt om Fur. Øen har mange gode strande og anløbsmuligheder samt overnatningspladser ned til vandet. Kano og kajak er en rigtig god mulighed for at opleve øen fra søsiden, og du vil højst sandsynligt møde sæler og masser af fugleliv i fjorden.


Har du ikke selv en kajak eller kano med, er der flere udlejere på Fur, der også tilbyder kurser og undervisning:

Kajakundervisning v. Mogens Madsen
Marielyst Strand 15
7800 Skive

Limfjordskano
Strandvejen 22
7800 Skive

Spøttrup Havkajaklaug
Vester Hærup Strandvej 34A
7860 Spøttrup

_

Sejlads

Limfjorden byder på rigtig gode forhold for lystsejlere. God vind, smukt landskab, hyggelige havne og ankerpladser er bare lidt af det, der gør en sejltur på Limfjorden til en fantastisk oplevelse.

Fur har to lystbådehavne: Sundsøre lystbådehavn ligger lige nord for færgelejet i Sundsøre. Der findes toiletter ved havnen og restaurant. Der er mulighed for primitiv overnatning for åbenbådsfolk i det nyrestaurerede pakhus.

I Nord-Sallings mange vige og bugter er der mange gode og utrolig smukke ankerpladser. Se mere om havnen på:
www.sundsoerehavn.dk

Fur Fiskeri- og lystbådehavn byder på lidt flere faciliteter end Sundsøre og er certificeret som Blå Flag havn.

_

Badestrande på Fur

Fur har gode badestrande, men da der er mange sten og muslingeskaller, er det en fordel at medbringe badesko. Om sommeren er der badebro øst for Stenøre ved bådelaugets hus og ved Færker Odde.

_

Vandrestier

Hvis man vil være sikker på at komme rundt til Furs seværdigheder og spændende natur, er det en god idé at følge stinettet på 12 kilometer. Stinettet udspringer ved Emmelstenhus på øens nordside.

Langs nordkystens stejle skrænter er der rig mulighed for at studere moleret med mørke striber af vulkansk aske. Husk at holde øje med fossiler, der er dannet i leret gennem 55 millioner år.

Sørg også for at lægge din vandretur forbi bronzealdergravhøjene Stendal Høje, der med sine 76 meter over havets overflade er Furs højeste punkt. Fra toppen kan man se ud over Fur, Hanherred og Livø.

Se mere om ture på Fur her.

_

Ridning

På Fur kan du ride gennem øens smukke og varierede landskab og dyppe hovene i vandet langs fjorden. Øen har en 15 km lang sammenhængende riderute, der blandt andet går gennem områderne Eskjær Skov, Mogenstrup Strand og Havbjerg Skov. På ruten er der mulighed for overnatning i shelter eller Bed and Breakfast med stald.

Turistkontoret er også gerne behjælpeligt med yderligere overnatnings- og opstaldningsforslag.

_

Overnatning

Ved Rødstenen på Nordfur har Skov- og Naturstyrelsen indrettet en teltplads. Der er et kommunalt toilet 200 m derfra. Pladsen er et godt udgangspunkt for ture langs de flotte molerskrænter og til Svenskehule, som er udgravet af svenske krigsfanger. Pladsen ligger ca. 200 m vest for Rødsten og ca. 200 m fra Limfjorden.

Overnatningspladsen kan også anvendes af kano- og kajaksejlere. Find pladsen og kontaktinfo til Naturstyrelsen på:

www.udinaturen.dk

_

Bidrag til naturperle Fur
Cafe På Herrens Mark
Cafeen ligger midt på øen med en fantastisk udsigt over Fur og Limfjorden. Der er åben have med orangeri, lille butik, legeplads samt Museum for mænd! www.paaherrensmark.com
Cafe På Herrens Mark
Cafeen ligger midt på øen med en fantastisk udsigt over Fur og Limfjorden. Der er åben have med orangeri, lille butik, legeplads samt Museum for mænd! www.paaherrensmark.com