feedback
Tystrup-Bavelse Søerne Sydfyn Stevns klint Skjern å Skagens_odde Roskilde_fjord Randbøl hede Odsherred_buerne Nordøstfalster Nationalpark_vadehavet Nationalpark_thy Nationalpark_mols Nakskov_fjord Møns klint Lillebælt Læsø Kongernes_nordsjaeland København Klosterheden_bovbjerg Karrebaek_fjord Hindsholm Himmerland Hedeland Køge bugt Hærvejen_dollerup_bakker Haderslev_tunneldal Fur Flensborg fjord Det sydfynske øhav Det Danske Søhøjland Bornholm
Bornholm Kongernes Nordsjælland København Hedeland og Køge Bugt Strandpark Roskilde Fjord Stevns Klint Møns Klint Nordøstfalster Nakskov Fjord Karrebæk Fjord Tystrup-Bavelse Søerne Odsherredbuerne og Lammefjord Det Sydfynske Øhav Sydfyn Hindsholm Lillebælt Flensborg Fjord Haderslev Tunneldal Nationalpark Vadehavet Randbøl Hede Skjern Å Nationalpark Mols Bjerge Det Danske Søhøjland Hærvejen og Dollerup Bakker Klosterheden Himmerland Fur Nationalpark Thy Læsø Skagens Odde

Skelhøje
56.39086 / 9.34145

Kong Knaps Dige
56.25721 / 9.31710

Se flere naturperler
Natur perlerne
Nyheder / Info

Hærvejen og Dollerup Bakker - Kulturmiljøer_ _

I middelalderen var der pilgrimme langs Hærvejen, der søgte bod for synder eller lindring af sygdom. Nogle pilgrimme besøgte hellige kilder langs Hærvejen. De hellige kilders vand kunne efter sigende helbrede dårligdomme.

Hærvejen

Hærvejen er en meget gammel international handels- og pilgrimsrute, der i Danmark strækker sig over 250 kilometer. Den har været datidens motorvej.

Hærvejen var dog en realitet, længe før der var biler og tog til at transportere folk og dyr rundt. Der er nemlig mange gravhøje langs Hærvejen. Det fortæller os, at vejnettet sandsynligvis har været brugt siden yngre stenalder. Handelsmænd fragtede bl.a. flint, rav, huder og honning til resten af Europa.

Den Midtjyske Højderyg strækker sig fra Slesvig op gennem Jylland til Hald Sø ved Viborg. Der var helt praktiske grunde til at, mennesket lige siden oldtiden transporterede sig ad denne højderyg.

Strækningen er nemlig kendetegnet ved, at vandet bliver delt her. Enten løber vandløbene mod vest og ud i Nordsøen eller mod øst og ud i Kattegat. På Hærvejen kunne man altså gå tørskoet, da man var fri for at krydse vandløb he, noget som kunne være både besværligt og farligt.

Højderyggen slutter ved Viborg, og mange færdselsårer mødtes her.

_

Stude og pilgrimme på Hærvejen

Hærvejen bestod oprindeligt af et stort sporsystem, der blev anvendt alt efter årstid og sporenes tilstand. Den dag i dag kan man se rester af den helt gamle Hærvej for eksempel som hulveje. Hulvejene ligger blandt andet i skrænterne ned mod gamle vadesteder over vandløb. Hulveje kan man se ved Mostgård Bæk, i Hald Egeskov og i området ved Dollerup Kirke.

I middelalderen var Hærvejen en vigtig transportrute for kød. Kødet skulle fra de jyske enge til de europæiske storbyer. Det var længe før kølevognenes tid, så den eneste måde, man kunne få frisk kød frem til Sydeuropa på, var ved at lade dyrene gå hele vejen.

Hærvejen har været godt besøgt. I 1600-tallet blev der hvert år drevet 30-50.000 stude eller okser ad Hærvejen eller 'Oksevejen', som den også hed. Ikke bare stude, men også heste, grise, geder, får og gæs blev drevet ad ruten.

På Hærvejen gik købmænd, kæmpe flokke af kreaturer og søgende pilgrimme side om side. Alle skulle de mod syd. Pilgrimmene på vej til et besøg ved apostlens grav i nordspanske Santiago, Jerusalem eller Peterskirken i Rom har vandret her.

Da jernbanen kom i slutningen af 1800-tallet, forsvandt grundlaget for studedriften, og dermed gik Hærvejen i glemslen. Den blev genopdaget i det tyvende århundrede, og i dag ligger en stor del af den trafikerede rute 13 på den gamle hærvej. Hærvejen har derfor forskelligt udseende ned gennem Jylland.

Den hærvej, man kan se i dag, er de vandre- og cykelruter, der blev etableret som rekreative ruter i slutningen af 1980´erne. Dem kan man læse mere om på Hærvejens hjemmeside.

_

Pilgrimsvandringer langs Hærvejen

Hærvejen blev ikke kun brugt af købmænd og til at transportere stude på. I middelalderen blev flere steder langs Hærvejen besøgt at pilgrimme, der søgte bod for synder eller lindring af sygdom.

Nogle pilgrimme besøgte hellige kilder langs Hærvejen. De hellige kilders vand kunne efter sigende helbrede dårligdomme. Andre vandrede hele vejen til Skt. Jacobs Grav i Santiago de Compostella i Spanien. Nåede man helt hertil, fik man som bevis en gennemboret muslingeskal. På mange gravsten og billeder fra middelalderen kan man se sådan en muslingeskal.

Men der var flere pilgrimsmål i Danmark. Vandrede man til Kliplev Kirke, kunne man se krucifikset Sct. Hjælper. Det blev opfattet som et billede af en helgen.

Ved Karup Kirke var der en helligkilde og et madonnabillede, der kunne fælde tårer. Man kunne købe pilgrimsmærker uden for kirken. På den måde opstod der ofte handelspladser ved pilgrimsstederne. Vorbasse Marked opstod faktisk på den måde. Her var der en helligkilde ved navn Hellig Legems kilde, og med tiden opstod et stort marked ved kilden.

_

Bidrag til naturperle Hærvejen og Dollerup Bakker
En fantastisk vandreoplevelse med den skønneste udsigt.
Det store område med dramatiske skrænter, rislende kildevæld, frodige skove og lyngklædte bakker kaldes ofte ”smørklatten i Danmarks istidsgeologi” og byder på enestående vandreoplevelser. Dollerup Bakker og Hald Sø området er en naturperle for vandrere, med afmærkede vandreruter omkring Hald Sø. I området finder du bl.a. De Fem Hald’er, hvis historie kan dateres tilbage til 1300-tallet, den gamle Hærvej samt Inderøen – den naturskønne skovklædte halvø.
En fantastisk vandreoplevelse med den skønneste udsigt.
Det store område med dramatiske skrænter, rislende kildevæld, frodige skove og lyngklædte bakker kaldes ofte ”smørklatten i Danmarks istidsgeologi” og byder på enestående vandreoplevelser. Dollerup Bakker og Hald Sø området er en naturperle for vandrere, med afmærkede vandreruter omkring Hald Sø. I området finder du bl.a. De Fem Hald’er, hvis historie kan dateres tilbage til 1300-tallet, den gamle Hærvej samt Inderøen – den naturskønne skovklædte halvø.