
Find seværdigheder, oplevelser, overnatningssteder og spisesteder nær naturperlen
Strandpark med syv kilometer kystlinje, klitter med hjælmeklokker fra Vestkysten og spændende havne. Køge Bugt Strandpark har det hele inklusiv kunstmuseet Arken. I Hedeland kan man fiske eller gå på opdagelse efter stødtænder fra mammutter i de gamle grusgrave.
Fra nord mod syd ligger Brøndby Strand, Vallensbæk Strand, Ishøj Strand og Hundige Strand.
Stranden er perfekt til afslapning og svømmeture. Men der er også rig mulighed for at fiske eller tage en cykeltur på stierne hele vejen langs strandparken.
Fem steder langs stranden er der livreddere i højsæsonen. Der er brusere ved stranden i Brøndby og Ishøj. Strandparken ejer fire kiosker, der ligger ved Lynghuse, Skovhuse, Tanghuse og Gyvelhuse. Ved kioskerne er der opstillet borde og bænke, og der er mulighed for at grille.
Der findes 11 toiletbygninger i strandparken, og de er placeret, så der højst er 300 meter til det nærmeste toilet, hvis man opholder sig på stranden.
Her kan man læse mere om Køge Bugt Strandpark:
_Havnene byder på mange attraktioner med tilknytning til vand. Her er sejlklubber, roklubber, og dykkerklubber. Der er også restauranter i flere af havnene.
Vallensbæk havn:
Brøndby havn:
Ishøj havn:
Hundige havn:
_Arken Museum for Moderne Kunst ligger ved Ishøj Strand, og et besøg her kan fint kombineres med en lang gåtur ved stranden. Arken har fået sit navn, fordi bygningen har form som et skib. Museet har skiftende udstillinger og tilbyder også aktiviteter for børnefamilier. Det er bestemt et besøg værd.
Læs mere her:
_Der findes flere klubber og aktiviteter i Hedelands mange anlæg. Skibakke, kælkebakke, ridebaner, golfbane, fiskesøer og sejlads er blot nogle af mulighederne. Her er også veterantogbane, minijernbane, knallertbane, motocrosscenter og gokartbane. I området findes også kolonihaver og spejderhytter.
Hvis man ønsker at bruge klubfaciliteter, kræver det normalt medlemskab af den pågældende klub, men nogle faciliteter er åbne for ikke-medlemmer mod betaling.
Der er omkring 100 kilometer gangstier, cykelstier og naturstier i området ved Hedeland. I området er der opstillet borde og bænke. Ved Lergraven og Vinterterrasserne er der anlagt grillpladser og læ-huse.
_Roskilde skiklub har en skibakke i Hedeland. Den er også god til kælken.
Læs mere her:
_Hvert år arrangerer syv kommuner i fællesskab Naturdagen i Hedeland
Man kan for eksempel prøve at svæve i svævebane og kravle gennem en forhindringsbane.
Læs mere om Hedeland her:
Informationskontor om Hedeland
Det offentligt ejede selskab I/S Hedeland står for driften af Hedeland og har et informationskontor:
Maglehøjgårdsvej 6A
2640 Hedehusene
Tlf. 4613 6318
_