feedback
Tystrup-Bavelse Søerne Sydfyn Stevns klint Skjern å Skagens_odde Roskilde_fjord Randbøl hede Odsherred_buerne Nordøstfalster Nationalpark_vadehavet Nationalpark_thy Nationalpark_mols Nakskov_fjord Møns klint Lillebælt Læsø Kongernes_nordsjaeland København Klosterheden_bovbjerg Karrebaek_fjord Hindsholm Himmerland Hedeland Køge bugt Hærvejen_dollerup_bakker Haderslev_tunneldal Fur Flensborg fjord Det sydfynske øhav Det Danske Søhøjland Bornholm
Bornholm Kongernes Nordsjælland København Hedeland og Køge Bugt Strandpark Roskilde Fjord Stevns Klint Møns Klint Nordøstfalster Nakskov Fjord Karrebæk Fjord Tystrup-Bavelse Søerne Odsherredbuerne og Lammefjord Det Sydfynske Øhav Sydfyn Hindsholm Lillebælt Flensborg Fjord Haderslev Tunneldal Nationalpark Vadehavet Randbøl Hede Skjern Å Nationalpark Mols Bjerge Det Danske Søhøjland Hærvejen og Dollerup Bakker Klosterheden Himmerland Fur Nationalpark Thy Læsø Skagens Odde

Klosterheden
56.48630 / 8.35912

Bovbjerg Fyr
56.51324 / 8.12026

Se flere naturperler
Natur perlerne
Nyheder / Info

Klosterheden og Bovbjerg - Naturen_ _

I Klosterheden Plantage løber nogle af Danmarks reneste vandløb, og man kan også være heldig at se en bæver. Et par familier blev udsat i 1999 og trives fint, så der nu er omkring 100 dyr. Stranden ved Bovbjerg, den 41 meter høje klint, er et skønt sted at blive blæst igennem på en gåtur.

Bovbjerg med det røde fyr

Bovbjerg Klint ligger helt ud til Vesterhavet sydvest for Lemvig. Det er det eneste sted i Danmark, hvor man kan se et tværsnit af den sidst istid. Fra det rødkalkede Bovbjerg Fyr er der en enestående udsigt over hele området.

_

Sandet flyttes rundt

Kysten ved Bovbjerg er præget af det brusende hav. Der bliver flyttet rundt på store mængder sand langs kysten. For 6000 år siden var kysten mere snoet. I stenalderen trængte havet ind over land, og vandet trængte længst ind, der hvor de flade sletter lå. På den måde blev der skabt havbugter og næs.

Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord er gamle havbugter, der opstod som oversvømmede smeltevandssletter. Senere lukkede sandrevler helt eller delvist af til havet, og så opstod der laguner og søer bag kystlinjen. Nogle tusinde år senere sejlede vikingerne mellem Limfjorden og havet gennem Ferring Sø.

_

Kystsikring begyndte ved Bovbjerg

Arbejdet med kystbeskyttelse i Danmark begyndte ved Bovbjerg, og det er ikke tilfældigt. Det er nemlig kystnedbrydning, som er skyld i, at skrænterne ved Bovbjerg er så stejle. To stormfloder brød igennem Aggertangen i 1825. I 1862 og 1868 brød havet igennem ved Thyborøn, og situationen var alvorlig. Limfjordstangerne var tæt på at blive ødelagt, så i 1868 oprettede man det statslige Vandbygningsvæsen. Deres første opgave var at sikre kysten på Thyborøntangen. For at stoppe havets ødelæggelser byggede man i 1875 Danmarks første høfde ved Bovbjerg, og arbejdet fortsatte nordpå. En høfde er en konstruktion, der går vinkelret på kystlinjen. Ved den jyske vestkyst består højderne af granit og beton. Formålet er at mindske nedbrydningen af kysten, også kaldet erosionen. Høfderne stopper simpelthen det sand, bølgerne ellers ville skylle væk.

_

Bovbjerg ligner et skib

41 meter – så høj er lerklinten Bovbjerg. Bov betyder skibsstævn, og det er nemt at forestille sig, at klinten har været et godt pejlemærke for skibene på havet.

Her kan man som det eneste sted i Danmark se et tværsnit af overgangen mellem morænens stenblandede lerlag og hedeslettens sand- og grusaflejringer. På stranden foran klinten kan man finde såkaldte ledeblokke. Det er sten fra norske og svenske fjelde, der er kommet hertil med ismasserne under istiden.

Man kan gå langs den brede strand neden for Bovbjerg Klint. Herfra kan man se på havet og de stejle skrænter. Hvis man foretrækker at gå oppe på selve klinten, kan man gå ad det tidligere tipvognsspor fra høfdebyggeriet. Stien langs klinten er en del af Vestkyststien. Mellem Bovbjerg Fyr og Trans Kirke er det kun tilladt at gå eller cykle.

Der er en trappe mellem Klinten og stranden.

_

Bovbjerg Fyr

Bovbjerg Fyr er et rødkalket 26 meter højt fyrtårn, der står på Bovbjergs højeste punkt. Lyset i toppen styres i dag automatisk. Fyrmesterens stue er omdannet til café, og her er også butik og udstilling.

Mellem fyret og kystskrænten ligger oldtidshøjen Hesthøj. I kanten af højen står en obelisk, der er rejst som minde efter kong Frederik 6.’s besøg på stedet i 1826 og 1830.

Nordvest for fyrtårnet står Erik Heides skulpturgruppe Hyrden, der blev opstillet 2008.

_

Klosterheden er en nåletræsplantage med rene vandløb

Klosterheden og Kronheden er blandt de største skovområder i Danmark. Området har et areal på 6400 hektar. Det meste af området består af nåletræsplantager, der er plantet på gamle hedearealer. Området var tidligere opdelt i to, Kronheden vest for Flynder Å og Klosterheden øst for åen. De to arealer var ejet af henholdsvis Kronen (kongen) og Gudum Kloster.  I dag kaldes hele området for Klosterheden.

Hedesletterne opstod i slutningen af den sidste istid for omkring 15.000 år siden. Da isen smeltede, vaskede de enorme vandmasser den frugtbare jord væk, så kun den magre, sandede jord var tilbage. Det blev til de hedesletter, vi kan se i dag. I dag løber smeltevandsdale med nogle af Danmarks reneste vandløb gennem området og ned til Flynder Å, Drive Å og Fåremølle Å.

_

Efter 2000 års fravær er bæveren vendt tilbage til Danmark

Bæveren forsvandt fra Danmark i begyndelsen af jernalderen, og der har derfor ikke levet bævere i landet i mindst 2000 år. Nu er bæveren dog tilbage. I efteråret 1999 satte man nemlig seks familier med i alt 18 bævere ud i Flynder Å-systemet på Klosterheden. Bæverne kom fra Elben i Tyskland. De blev valgt, fordi bævere herfra sandsynligvis er nært beslægtede med de bævere, som oprindeligt levede i Danmark.

Bæveren er Europas største gnaver og kan veje op til 38 kg. Den er som regel let at kende på den strømlinede krop, korte ben og brede, flade hale. Men skulle man ikke få selve bæveren at se, så efterlader den så tydelige spor i landskabet, at man ikke er i tvivl om, at den lever i området. Bæveren er en af dyreverdenens mere ihærdige ingeniører. Den bygger dæmninger hen over vandløb og laver kanaler til at fragte træstammer og grene.

Når bæveren bygger en dæmning, bliver der ofte skabt en lille sø bag dæmningen. Søen giver bæveren et skjulested for rovdyr, adgang til føde og opbevaringsplads til vinterforråd. Bæverne bygger også øer i vandet og graver huler under øerne.

Om sommeren lever bæveren af vandplanter og urter, som den både finder i vandløbene, i søerne og på engene. Om vinteren æder den bark og kviste fra især pil og birk. Om efteråret går bæveren særlig hårdt til krattene. Den samler forråd, som den kan overleve på om vinteren. Forrådet gemmes under vandet i nærheden af hulen. Så kan bæveren nemlig også få fat i det, selv om der skulle komme is på vandet.

Den bedste chance for at se Klosterhedens bævere er ved Møllesøen. Ved søens nordøstlige hjørne er der en skrænt, hvor man kan sidde så højt, at man har et flot overblik over hele den nordlige del af søen. De bedste chancer er ved solnedgang og ved solopgang. Bæverne er meget lette at skræmme, så gå ikke for tæt på vandet. Og skulle man ikke have heldet med sig her, så kan man også se bævere i Aqua i Silkeborg.

_

Bæverne skaber ny natur – men giver også problemer

Der er flere grunde til, at man udsatte bævere på Klosterheden. Den vigtigste er dog, at bæverne kan være med til at øge den biologiske mangfoldighed. Når bæveren for eksempel rydder pilekrat, bliver der lys og plads til andre planter, som pilene ellers ville udkonkurrere. De små søer, der bliver skabt bag dæmningerne, er gode levesteder for padder, insekter og fugle. Når der ikke er mere føde i et område, forlader bæveren lokaliteten, og dæmningen vil forfalde. Hvor der før var vand, vil der nu opstå en såkaldt bævereng, og her vil nye plantesamfund dukke op.

Selv om bæveren kan have en stor positiv effekt på landskabet og biodiversiteten, så skaber den også problemer. Bæveren har allerede gjort skade i enkelte frugtplantager, og dens dæmninger kan ændre afstrømningen i åerne på steder, hvor det ikke er ønskeligt. Samtidig kan dæmningerne hindre fisk som laks og ørred i at vandre op i vandløbene for at gyde.

Problemerne har man forsøgt at løse på forskellige måder. Lodsejere har fået økonomisk kompensation for de ødelæggelser, som bæveren har forvoldt på deres afgrøder. Samtidig er vandløbsmyndighederne faktisk forpligtede til at fjerne dæmninger på steder, hvor de kan gøre skade ved eksempelvis at forårsage oversvømmelser. På langt sigt kan det endda komme på tale at indføre jagt på bævere for at holde bestanden i skak.

Overordnet set har bæverprojektet på Klosterheden dog været en succes. Bæverne lader til at trives i området, og blot ti år efter udsætningen var bæverbestanden i 2009 vokset til 139 dyr. Nu prøver Naturstyrelsen at gentage succesen i Arresø i Nordsjælland, hvor man i 2009-2010 udsatte 15 bævere. Erfaringerne fra Klosterheden vil forhåbentlig være med til at gøre bæverens tilbagevenden til Sjælland så gnidningsfri som muligt.

_

Fredede områder i Klosterheden og Bovbjerg

En del af Klosterheden Plantage og Bovbjerg er fredet. Et område fredes sædvanligvis for at bevare dets naturværdier og for at sikre, at offentligheden kan færdes i området. Du kan altså sagtens tage på tur i de fredede områder. Ved Bovbjerg og Klosterheden er bl.a. Bovbjergklinten og den naturgenoprettede Møllesø midt i den store Klosterheden Plantage fredet.

_