feedback
Tystrup-Bavelse Søerne Sydfyn Stevns klint Skjern å Skagens_odde Roskilde_fjord Randbøl hede Odsherred_buerne Nordøstfalster Nationalpark_vadehavet Nationalpark_thy Nationalpark_mols Nakskov_fjord Møns klint Lillebælt Læsø Kongernes_nordsjaeland København Klosterheden_bovbjerg Karrebaek_fjord Hindsholm Himmerland Hedeland Køge bugt Hærvejen_dollerup_bakker Haderslev_tunneldal Fur Flensborg fjord Det sydfynske øhav Det Danske Søhøjland Bornholm
Bornholm Kongernes Nordsjælland København Hedeland og Køge Bugt Strandpark Roskilde Fjord Stevns Klint Møns Klint Nordøstfalster Nakskov Fjord Karrebæk Fjord Tystrup-Bavelse Søerne Odsherredbuerne og Lammefjord Det Sydfynske Øhav Sydfyn Hindsholm Lillebælt Flensborg Fjord Haderslev Tunneldal Nationalpark Vadehavet Randbøl Hede Skjern Å Nationalpark Mols Bjerge Det Danske Søhøjland Hærvejen og Dollerup Bakker Klosterheden Himmerland Fur Nationalpark Thy Læsø Skagens Odde

Dyrehave Skov ved Hillerød
55.91972 / 12.38101

Esrum Sø
55.99746 / 12.34347

Se flere naturperler
Natur perlerne
Nyheder / Info

Kongernes Nordsjælland - Friluftsliv_ _

Gribskov og Esrum Sø er pragtfulde mål for en vandretur. Søens vand er meget rent, så mankan sagtens bade. Har I lyst til at fiske, rummer søen en god bestand af søørred, ål, gedde, aborre og brasen.

Fuglekiggeri

I sydenden af Esrum Sø er der opstillet et højt fugletårn med udsigt over Esrum Sø og skarvkolonien i Møllekrogen. Der er også et handicapvenligt mindre tårn med god udsigt over området. Fra fugletårnet har man et fint udsyn over fuglereservatet ved Stenholt Mølle med skarvkolonien.

Esrum Sø huser f.eks. Hvinand og Stor Skallesluger og ind imellem også en fiskende Fiskeørn. Enkelte gange er Havørnen endda kommet forbi her.

Find tårnenes eksakte placering på Friluftskortet:
www.udinaturen.dk

I Gribskov er der flere gode fuglelokaliteter, som er værd at besøge. I skoven og over de mange lysninger kan man ofte se musvågerne svæve på deres brede vinger, eller se og ikke mindst høre en eller flere af den stigende bestand af ravne. Sortspætten lader også sit særprægede kald runge ud over skoven, og mange har været heldige at få et glimt af den.

_

Vandreture i Gribskov og ved søerne i området

Gribskov er Danmarks næststørste skov, fyldt med stier og smukke områder til hvil. Området er derfor både velegnet til korte ture, og længere vandringer med overnatning.
Naturstyrelsen har i alt udgivet ni foldere, der dækker området Kongernes Nordsjælland.

I folder nummer 69 kan man læse om Gribskov og Esrum Sø. Der findes en afmærket rute, hvor man går en lang tur i skoven, kommer forbi Esrum Kloster og går langs vestsiden af Esrum Sø. Hele den afmærkede rute er 13 kilometer lang.

Vandretursfolder nummer 5 dækker den sydvestlige del af Gribskov og Gribsø. Med udgangspunkt fra p-pladsen ved Enghavehus tæt på Helsingevej er der to afmærkede ruter på henholdsvis 3 og 6 kilometer. På den korte rute går man gennem skoven og går rundt om Grib Sø. På den lange rute går man gennem skoven og kommer forbi Nydam, Store Selbæksmose, Frederiks den andens Kanal og Fruebjerg.

Find turfolderne på Naturstyrelsens hjemmeside:
http://www.naturstyrelsen.dk/

Find desuden ruterne og andre spor på friluftskortet:
www.udinaturen.dk


Nordsjællandsruten

Nordsjællandsruten er en fjernvandrevej fra Helsingør til Roskilde, og den passerer blandt andet Esrum Sø og Store Dyrehave. Denne tur er i hele dens længde for de seje vandrere, men kan også deles op i mindre etaper for de mindre ambitiøse. Man kan finde en beskrivelse af ruten på Dansk Vandrelaugs hjemmeside:
http://www.dvl-nsj.dk/

Klosterruten

En anden vandre- og cykelrute, som går gennem området, er Klosterruten. Ruten går gennem hele Danmark og forbinder 49 af de steder, hvor der blev bygget klostre i Danmark. I Nordsjælland går ruten bl.a. forbi Esrum Kloster, Gurre Slotsruin og Æbelholt Kloster.

Se mere om Klosterruten her.

_

Cykling

Den afmærkede cykelrute nr.33, også kaldet "Gillelejestien", er 27 km lang og fører fra Frederiksborg Slot i Hillerød til Gilleleje Station. Ruten er en attraktiv "udflugtssti", som i stor udstrækning er adskilt fra biltrafikken og bebyggede områder. Kun 4 km af ruten følger offentlige veje, 11 km forløber ad separat sti eller private en privat fællesvej, 12 km af ruten følger skovveje. Næsten halvdelen af ruten har en fast asfaltbelægning.

Se mere om Gillelejestien.

_

Golf

Der er et stort udvalg af golfbaner i Nordsjælland. Der er på flere af banerne mulighed for greenfee spil for golf spillere, som opfylder golfklubbens krav til dette. Mange turister på rejse, weekendovernatning eller folk på forretningsrejse benytter muligheden til at komme ud og spille.

De fleste golfklubber har en golf shop, hvor man kan leje og købe golf udstyr.

Der er også Pay & Play baner, hvor øvede såvel som nybegyndere har mulighed for at øve sig på driverrangen eller evt. gå en runde på banen.

Find en oversigt over banerne i Nordsjælland her:
http://www.nordonline.dk/?page=golfbaner

eller her:
http://www.golf.dk/club

_

Mountainbike

I Store Dyrehave finder man et af ”De 10 Spir”, der er et af de bedste MBT-spor i Danmark. Det blå spor er 23 km langt singeltrack med mulighed for at fortsætte ind i Tokkekøb Hegn hvor der er yderligere 9 km moutainbikespor, hvilket gør det til Danmarks længste.

Find meget mere information om sporet på:
http://www.naturstyrelsen.dk/

_

Orientering

Der er opsat flere faste orienteringsbaner i området ved Gribskov og Esrum Sø. Der findes både baner i skovene og to i Hillerød by. Det er muligt at printe kort over posterne og områderne på de lokale klubbers hjemmesider gennem projektet "Find vej i".

Besøg hjemmesiden her:
www.findveji.dk

_

Langrend

Når der ligger god sne i Nordsjælland, er der et fantastisk langrendsområde i Gribskov, der bliver vedligeholdt af Københavns Skiklub i samarbejde med Naturstyrelsen.

_

Badning

Esrum sø er Danmarks næststørste sø og den mest vandrige. Søens vand er meget rent, så der er gode muligheder for at bade i den.

Der er flere steder med badebroer og grillpladser rundt om Esrum Sø: Sandporten, Tevandsbugten, Sørup, Dronningens Bøge og Kongens Bøge.

Find dem på Friluftskortet:
www.udinaturen.dk

_

Overnatning

Der er rigtig mange gode muligheder for at overnatte i det fri i Kongernes Nordsjælland. Om man vil have udsigt til Esrum Sø, ligge langt væk inde i skoven, eller er rigtig mange mennesker, er der noget for en hver smag. Nogle af pladserne kræver at man booker i forvejen, men de fleste steder er det først til mølle princippet. Store Dyrehave og Gamle Grønholt Vang er frie teltningsområder. Det vil sige at man kan medbringe sit telt eller presenning og slå sig ned hvor man vil.

Find alle overnatningspladserne på Friluftskortet:
www.udinaturen.dk

_

Eghjorten - Naturlegeplads

Skal man opleve naturen med de små, er naturlegepladsen Eghjorten i Stenholt Vang et godt sted at besøge. Her er sjove naturlegeredskaber og faciliteter til at være ude en hel dag med familien. L

_

Sejlads

På Esrum Sø er sejlads tilladt. Man må sejle med kajak, kano, robåd, sejlbåd og windsurfe. Joller og sejlbåde må højst være 7 meter lange og 2,5 meter brede.

_

Lystfiskeri

Det er tilladt at fiske i Esrum Sø, hvis man har fisketegn, og overholder reglerne for fangsttider. I søen er der en god bestand af søørred, ål, gedde, aborre og brasen.

_

Bidrag til naturperle Kongernes Nordsjælland
Mariager Fjord
Fantastisk sted
Mariager Fjord
Fantastisk sted
Mariager fjord
Fantastisk sted!