feedback
Tystrup-Bavelse Søerne Sydfyn Stevns klint Skjern å Skagens_odde Roskilde_fjord Randbøl hede Odsherred_buerne Nordøstfalster Nationalpark_vadehavet Nationalpark_thy Nationalpark_mols Nakskov_fjord Møns klint Lillebælt Læsø Kongernes_nordsjaeland København Klosterheden_bovbjerg Karrebaek_fjord Hindsholm Himmerland Hedeland Køge bugt Hærvejen_dollerup_bakker Haderslev_tunneldal Fur Flensborg fjord Det sydfynske øhav Det Danske Søhøjland Bornholm
Bornholm Kongernes Nordsjælland København Hedeland og Køge Bugt Strandpark Roskilde Fjord Stevns Klint Møns Klint Nordøstfalster Nakskov Fjord Karrebæk Fjord Tystrup-Bavelse Søerne Odsherredbuerne og Lammefjord Det Sydfynske Øhav Sydfyn Hindsholm Lillebælt Flensborg Fjord Haderslev Tunneldal Nationalpark Vadehavet Randbøl Hede Skjern Å Nationalpark Mols Bjerge Det Danske Søhøjland Hærvejen og Dollerup Bakker Klosterheden Himmerland Fur Nationalpark Thy Læsø Skagens Odde

Dyrehave Skov ved Hillerød
55.91972 / 12.38101

Esrum Sø
55.99746 / 12.34347

Se flere naturperler
Natur perlerne
Nyheder / Info

Kongernes Nordsjælland - Kulturmiljøer_ _

De store skove i Nordsjælland har både leveret egetræer til store skibsbyggerier og lagt jord til voldsomme parforce-jagter til hest. Esrum Kloster har en lang historie, og munkene introducerede både lægeplanter og køkkenurter, som vi også kender i dag.

2000 egetræer til et skib

I skovene i Nordsjælland kan man finde gamle skorpede ege, der rummer en spændende krigshistorie. Da en periode med store skibsbyggerier indtraf i Danmark, gav Nordsjællands store skove gode muligheder. Danmark havde på et tidspunkt en af verdens største mariner.

Men i 1807 erobrede englænderne den danske flåde, og det gav et akut behov for mere tømmer til skibsbyggeri. Til et enkelt skib brugte man 2.000 fuldvoksne egetræer. Derfor var det især ege, som kunne sikre fremtiden. Her godt 200 år efter er træerne så store, at man kan bygge skibe af dem, men de store skibsbyggeriers æra er for længst forbi.

Man kan finde en af flådeegene kaldet ”Lord Nelsons Eg” ved det tidligere Skovløberhus Kroghdalshus.

Find egens placering i Naturstyrelsens folder her: http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Vandretursfoldere/atilaa/Esrum.htm

_

Parforcejagt med vold og magt

Den dag i dag er landskabet, og særlige skovene, i Nordsjælland flere steder præget af en tid, hvor området var et stort jagtområde for det danske kongehus.

Hoffet var meget interesseret i jagt, og hele skoven blev lagt ud til jagtformål. Christian den 5. udhuggede i slutningen af 1600-tallet et system af jagtveje, der skulle bruges under parforcejagterne.

Par force betyder med vold og magt, og i denne form for jagt bruger jægerne ikke skydevåben. Man sætter hunde til at jagte et stykke vildt. Når vildtet er halvdødt af udmattelse, dræber jægeren byttet med en bredbladet kniv.

I de kongelige kredse var parforcejagten en stor forestilling med et talrigt jagtselskab bestående af jægere med hunde og adelige til hest, men også kvinder var med som tilskuere til det spektakulære syn. Derfor havde man brug for de lige og bredt anlagte veje med vidt udsyn, som mødes i en stjerneform.

Den type stisystemer kan man finde flere steder i skoven. Det nordsjællandske parforcejagtlandskab er kommet på den danske tentativliste som kandidat til UNESCO’s verdensarvsliste i kategorien, "Landskaber, der bevidst er planlagt og skabt af mennesker".

Du kan finde parforce stisystemerne i Gribskov, Store Dyrehave og Ved Eremitageslottet i Jægersborg Dyrehave. Besøg også Jagt- og Skovbrugsmuseet: http://www.jagtskov.dk/

_

Kongens heste

I gamle dage var det nordsjællandske landskab med sin frugtbare jord et sikkert forsyningsområde. Ved Esrum Sø anlagde man store kongelige stutterier, der skulle forsyne hoffet med ride- og køreheste. Man kan stadig finde rester af de diger, der omkransede græsningsvangene. Hestene græssede i stutterivangene i Gribskov om sommeren. En vang var et indhegnet græsningsområde, der lå langs bredden ved Esrum Sø. Der var enkelte træer på områderne.

Hver vang var omgivet af stengærder, og vejene blev afspærret med porte. Navnene på portene bruges den dag i dag. Man delte hestene op i farver, således at der i hver vang græssede heste i en bestemt farve. De blåskimlede heste græssede i Piber- og Gravervang og de sorte eller kastaniebrune i Fendrikvang.

Stutterierne blev afviklet i begyndelse af forrige århundrede, og vangene blev i stedet brug til skovdrift. Der er flere bål- og grillpladser på vangene, hvor man kan tilberede en hyggelig frokost. De kan findes på Naturstyrelsens friluftskort: www.udinaturen.dk og på http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Vandretursfoldere/atilaa/Esrum.htm

_

Esrum Kloster

Nord for Esrum Sø ligger Esrum Kloster & Møllegaard. Klosteret, som blev grundlagt af cisterciensere i 1151, har siden reformationen, hvor størstedelen blev revet ned, både været kongeligt jagtslot, børnehjem og privatbolig.

Munkene levede efter regelen ”bed og arbejd”, og deres dag var nøje inddelt efter dette ordsprog. Munkeordnerne kom fra Syd- og Mellemeuropa, og med sig bragte de en masse ny viden om arkitektur og lægevidenskab. De store klosterbygninger af sten var et særsyn den gang, og de har været med til at manifestere kirkens magt i samfundet. Også lægeplanter som alant, dorothealilje, hasselurt, husløg, kvæsurt, lægesalvie og spansk kørvel kom til landet med munkene, og de kan alle findes i den smukke klosterhave ved Esrum Kloster.

I dag er både Klosteret og Møllegården åbne for publikum. Her er mange aktiviteter og udstillinger for både børn og voksne. I sommerperioden og i skoleferierne er der særarrangementer med historiske aktiviteter, ture i naturen og i klosterhaven, folkekøkken, café og meget mere.

Esrum Kloster og Møllegård har sammen med Kronborg og Frederiksborg Slot en særlig klub for bedsteforældre og børnebørn med temadage om nordsjællandske konger og masser af spændende aktiviteter.

Læs mere om de mange aktiviteter på Esrum Kloster her: http://www.esrum.dk/

_

Mysteriet om spiralstenen

Ifølge Naturstyrelsen Nordsjælland har man aldrig fundet ud af, hvem der har mejslet en spiral på en stor sten inde midt i Gribskov. Siden begyndelsen af 1980'erne har der været hugget en gådefuld spiral ind i en stor vandreblok. Spiralen er omkring 50 centimeter i diameter. Vandreblokken med spiralen kom til syne efter en storm i november 1981. Den ligger godt 175 meter vest for Stutterivej og 800 meter nord for Stjernen.

Skovfoged Svend Løw arbejder for Naturstyrelsen, og han fortæller på deres hjemmeside, at han kan huske, at der ingen spiral var, da han første gang så stenen. Da han i 1982 var ved at plante området til, opdagede han pludselig en stor spiral på stenen: ”Spiralen var fuldstændig nylavet, man kunne nærmest stadigvæk se granitstøvet. Jeg tænkte, at der var en, der havde siddet og hygget sig med at lave den” siger han til Naturstyrelsen. Svend Løw gætter altså på, at stenen er hugget ud ved håndkraft.

Der findes spiraler udhugget i sten i hele verden, og det er en rituel tradition, der går mange tusind år tilbage i tiden. Der er spiraler i Irland, England og USA. I Columbia er der mange spiraler i den indianske kultur.

Eksperter i forhistorisk kunst peger på, at spiralerne ofte er skabt af jæger- og samlersamfundenes shamaner, som er religiøse ledere. Spiralerne har været brugt i shamanistiske aktiviteter.

Spiralerne kan både sno sig med uret og mod uret. Spiralen i Gribskov snor sig med uret, hvilket skulle være et billede på vintersolen.

_

Bidrag til naturperle Kongernes Nordsjælland
Mariager Fjord
Fantastisk sted
Mariager Fjord
Fantastisk sted
Mariager fjord
Fantastisk sted!