feedback
Tystrup-Bavelse Søerne Sydfyn Stevns klint Skjern å Skagens_odde Roskilde_fjord Randbøl hede Odsherred_buerne Nordøstfalster Nationalpark_vadehavet Nationalpark_thy Nationalpark_mols Nakskov_fjord Møns klint Lillebælt Læsø Kongernes_nordsjaeland København Klosterheden_bovbjerg Karrebaek_fjord Hindsholm Himmerland Hedeland Køge bugt Hærvejen_dollerup_bakker Haderslev_tunneldal Fur Flensborg fjord Det sydfynske øhav Det Danske Søhøjland Bornholm
Bornholm Kongernes Nordsjælland København Hedeland og Køge Bugt Strandpark Roskilde Fjord Stevns Klint Møns Klint Nordøstfalster Nakskov Fjord Karrebæk Fjord Tystrup-Bavelse Søerne Odsherredbuerne og Lammefjord Det Sydfynske Øhav Sydfyn Hindsholm Lillebælt Flensborg Fjord Haderslev Tunneldal Nationalpark Vadehavet Randbøl Hede Skjern Å Nationalpark Mols Bjerge Det Danske Søhøjland Hærvejen og Dollerup Bakker Klosterheden Himmerland Fur Nationalpark Thy Læsø Skagens Odde

Dyrehave Skov ved Hillerød
55.91972 / 12.38101

Esrum Sø
55.99746 / 12.34347

Se flere naturperler
Natur perlerne
Nyheder / Info

Kongernes Nordsjælland - Naturen_ _

Den storslåede natur har dannet ramme om et barbarisk arrangement. Nemlig parforcejagt. Par force betyder med vold og magt. Man sætter hunde til at jagte et stykke vildt. Når vildtet er halvdød af udmattelse, dræber jægeren byttet med en bredbladet kniv.

Nationalpark på vej

Kongernes Nordsjælland er den kommende nationalpark i det nordlige Sjælland. I dette område ligger nogle af landets biologisk rigeste løvskove med naturskov og sumpskov. Der er et rigt fugleliv ved Esrum sø og Arresø, der er blandt Danmarks største søer.

Kongerne har op gennem historien været glade for den grønne skov. Og der er mange slotte i området; Fredensborg, Frederiksborg, Kronborg, Esrum, Gurre og Søborg. Parforcejagtvejene, der er specielle jagtvejssystemer i skovene, vidner om, at kongerne elskede at tilbringe deres fritid i området.

Der findes krondyr, dådyr, rådyr, ræv og grævling i Nordsjælland. Musvåger og sortspætter er her også. I skovene vokser mange af de planter, der er på listen over sjældne og truede planter – rødlisten. I Gribskov vokser for eksempel otteradet ulvefod, nikkende kobjælde og plettet gøgeurt.

_

Gribskov med spændende krigshistorie

Gribskov er med sine 5500 hektar den næststørste skov i Danmark. Det er en gammel, kuperet skov, og faktisk er den det sidste, der er tilbage af det vildnis, der i oldtiden dækkede hele Nordsjælland.

Man kan i skoven finde gamle skorpede ege, der rummer en spændende krigshistorie. Egene blev plantet cirka ti år efter, at den danske flåde blev erobret af englænderne i 1807. Træerne blev plantet, så man kunne være sikker på, at der var træ nok til fremtidens skibe. Her godt 200 år efter er træerne så store, at man kan bygge skibe af dem, men det er der ikke længere brug for.

_

Parforcejagt med vold og magt

Den dag i dag er landskabet i Kongernes Nordsjælland flere steder præget af en tid, hvor området var et stort jagtområde for det danske kongehus. Stisystemerne er derfor anlagt meget lige.

Navnet Gribskov ses første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Grib betyder et areal, der ikke er hegnet ind og ikke ejes af nogen bestemt. Det betyder, at det sandsynligvis har været en slags fællesskov, som alle havde brugsret over. Men i middelalderen blev det ændret, så det nu var Esrum Kloster og kongen, der ejede skoven. Efter reformationen overtog kongen hele skoven.
Hoffet var meget interesseret i jagt, og hele skoven blev lagt ud til jagtformål. Christian den 5. udhuggede i slutningen af 1600-tallet et system af jagtveje, der skulle bruges under parforcejagterne. Par force betyder med vold og magt, og i denne form for jagt bruger jægerne ikke skydevåben. Man sætter hunde til at jagte et stykke vildt. Når vildtet er halvdød af udmattelse, dræber jægeren byttet med en bredbladet kniv.

_

Esrum Sø er ren

Esrum Sø er Danmarks anden største sø og den mest vandrige. På det dybeste sted er søen godt 22 meter dyb, og gennemsnitsdybden er 13,5 meter. Den har et vandvolumen på ikke mindre end 233 millioner kubikmeter. Søen er utrolig ren, og man kan bade i den.

Der er etableret en skarvkoloni i søens sydlige ende ved Møllekrogen. Og nu er skarven almindelig at se ved Esrum Sø. I 2009 var der 458 reder.

Der er sat kasser op til hvinænder, der tidligere var sjældne som ynglefugle i Danmark. Redekasserne har gjort, at det er blevet almindeligt at se hvinænder i Esrum Sø i dag. Her er også blishøne, gråand, troldand, toppet lappedykker og knopsvane.

Ved Esrum Sø ligger Natur- og Miljøcenter Esrum Møllegaard og resterne af cistercienserklosteret Esrum Kloster fra 1151. Begge steder er åbne for publikum.

_

Farveopdelte heste

Esrum Klosters ladegård er blevet brugt til opstaldning af heste fra det kongelige stutteri siden Christian den 4. tid. Hestene græssede i stutterivangene i Gribskov om sommeren. En vang var et indhegnet græsningsområde, der lå langs bredden ved Esrum Sø. Der var enkelte træer på områderne.

Hver vang var omgivet af stengærder, og vejene blev afspærret med porte. Navnene på portene bruges den dag i dag. Man delte hestene op i farver, således at der i hver vang græssede heste i en bestemt farve. De blåskimlede heste græssede i Piber- og Gravervang og de sorte eller kastaniebrune i Fendrikvang.

Stutterierne blev afviklet i begyndelse af forrige århundrede, og vangene blev i stedet brug til skovdrift.

_

Frøer på natterend

Løgfrøen bliver sjældnere og sjældnere, men den findes i Nordsjælland, da den lever på sandede jorder. Den er udelukkende nataktiv. I dagtimerne graver den sig ned. På en mild regnfuld sommernat kan man være heldig at se flere frøer sidde langs vejkanten. Her finder de insekter, edderkopper og orme.

Løgfrøen kan spores ved, at man lytter til lydene ved områdets vandhuller. Den kvækker især fra midten af april til sidst i maj, her har den sin yngleperiode. Den kvækker ofte under vandet og mest efter solnedgang. Løgfrøerne kvækker mere på varme forårsdage. Hannerne starter med at kvække, når vandtemperatur når op på ni grader.



_

Hvordan får vi kærguldsmeden tilbage?

I Danmark fandtes åkande-kærguldsmeden førhen i nogle få af Nordsjællands søer og vandhuller. Men den er ikke registreret her i landet siden 1912. Det er dog sandsynligt, at man stadig kan støde på den, og at den vender tilbage

Kærguldsmed yngler i rene søer og vandhuller. Vandet skal ikke være næringsrigt, der hvor den lever. Den lever også i de brunvandede skovsøer. Søerne og vandhullerne skal være solåbne med mange flydeplanter som for eksempel gul åkande, hvid åkande og vandaks. De unge guldsmede søger væk fra vandhuller for at opholde sig i solbeskinnede enge eller lysninger i skove i nærheden af vandhullet, men de vender tilbage når de skal yngle.

Det er vigtigt at bevare de ynglesteder kærguldsmeden har i Nordsjælland, så arten kan genindvandre til Danmark. Man kan hjælpe kærguldsmeden ved at begrænse tilførslen af næringsrigt vand til søerne og ved at holde områderne lysåbne.

_

Fredede områder i Kongernes Nordsjælland

Selve Esrum Sø er ikke fredet, men en stor del af områderne omkring den, særlig på søens østside, er. Her findes et smukt kulturlandskab og fantastiske udsigter over søen. Et område fredes sædvanligvis for at bevare dets naturværdier og for at sikre, at offentligheden kan færdes i området. Du kan altså sagtens tage på tur i de fredede områder.

_

Bidrag til naturperle Kongernes Nordsjælland
Mariager Fjord
Fantastisk sted
Mariager Fjord
Fantastisk sted
Mariager fjord
Fantastisk sted!