feedback
Tystrup-Bavelse Søerne Sydfyn Stevns klint Skjern å Skagens_odde Roskilde_fjord Randbøl hede Odsherred_buerne Nordøstfalster Nationalpark_vadehavet Nationalpark_thy Nationalpark_mols Nakskov_fjord Møns klint Lillebælt Læsø Kongernes_nordsjaeland København Klosterheden_bovbjerg Karrebaek_fjord Hindsholm Himmerland Hedeland Køge bugt Hærvejen_dollerup_bakker Haderslev_tunneldal Fur Flensborg fjord Det sydfynske øhav Det Danske Søhøjland Bornholm
Bornholm Kongernes Nordsjælland København Hedeland og Køge Bugt Strandpark Roskilde Fjord Stevns Klint Møns Klint Nordøstfalster Nakskov Fjord Karrebæk Fjord Tystrup-Bavelse Søerne Odsherredbuerne og Lammefjord Det Sydfynske Øhav Sydfyn Hindsholm Lillebælt Flensborg Fjord Haderslev Tunneldal Nationalpark Vadehavet Randbøl Hede Skjern Å Nationalpark Mols Bjerge Det Danske Søhøjland Hærvejen og Dollerup Bakker Klosterheden Himmerland Fur Nationalpark Thy Læsø Skagens Odde

Kongebroskoven ved Kongebrogården
55.51135 / 9.70924

Fønsskov Odde
55.46798 / 9.71757

Se flere naturperler
Natur perlerne
Nyheder / Info

Lillebælt - Naturen_ _

Lillebælt byder på grønne kystskove og perfekte dykkermuligheder. På trods af sit navn er Lillebælt meget dyb. Bæltet har en maksimal dybde på 80 meter, og er dermed dybere end Storebælt. Det er et centralt farvand i Danmark, og det har været en vigtig handelsvej for skibe i mange hundrede år.

Kystskove og vand i bevægelse

Lillebælt er sundet mellem Fyn og Jylland. De grønne skove går helt ud til kysten langs Lillebælt. Både når man kører over den gamle og den nye Lillebæltsbro, får man en smuk udsigt over vandet, skovene og de stejle skrænter. Bredden på farvandet er nogle steder smal som en flod. Andre steder er det hele 15 km bredt.

På trods af sit navn er Lillebælt meget dyb. Bæltet har en maksimal dybde på 80 meter, og er dermed dybere end Storebælt. Det er et centralt farvand i Danmark, og det har været en vigtig handelsvej for skibe i mange hundrede år.

Lillebælt dækker området fra Juelsminde i nord ved Fredericia til Als i syd. Bredden af bæltet varierer meget. Det bredeste stykke er 15 km bredt. Broerne er placeret på de smalleste steder. På det smalleste sted er der 1 km. mellem Fyn og Jylland. Længere sydpå ved Fænø er bæltet igen bredt, og det bliver bredere og bredere, jo længere man kommer sydpå.

Der er 3 større beboede øer og 7 holme i Lillebælt

_

Stærk strøm

Området ved Lillebælt er skabt af flere randmoræner fra istiden. For cirka 15.000 år siden kom isen sydfra, og noget af den blev til Lillebæltgletsjeren, der formede området med bakker, kuperet terræn og dybe fjorde. Smeltevandet udgravede også tunneldale under isen. Senere skyllede havet ind over tunneldalene, og i dag er de blevet til fjorde som Kolding Fjord og Haderslev Fjord.

Der er mange stejle kystskrænter langs Lillebælt. De er dannet ved, at den stærke strøm og bølgerne har slidt på klinterne. Det materiale, der bliver slidt væk, aflejres andre steder som krumodder og strandvolde.

Og netop strømmen er kendetegnende for Lillebælt. Lillebælt er et smalt stræde, som forbinder Kattegat med Østersøen. Det står for cirka 10 % af vandudskiftningen mellem den indre Østersø og Kattegat. Den snævre passage betyder, at strømmen kan være meget kraftig. Samtidig vender strømmen ofte, og strømmen i vandoverfladen kan være meget forskellig fra strømmen dybere nede. Det kan derfor være vanskeligt at forudse, hvor og hvornår strømmen er stærkest, og man bør være meget forsigtig, når man vover sig ud i Lillebælt – uanset om man vil bade, dykke eller sejle.

_

Bælthavet - et hav i bevægelse

Undervandslandskabet i Bælthavet er unikt og er dels skabt af strøm på grund af kraftig vandudveksling mellem Nordsøen og Østersøen og dels et resultat af store gletschere, der gled hen over området under den sidste istid, der varede 100.000 år. Vi ser det tydeligt på Hindsgavlhalvøens bakkede landskab. Det er de færreste, der tænker på, at istiden også har påvirket undervandslandskabet.

Kun få steder i verden mødes et hav af ferskvand med et rigtigt hav af saltvand. Sådan er det i Bælthavet, der ligger som en tærskel mellem den forholdsvis ferske Østersø og den salte Nordsø. Østersøen er med sit areal på 370.000 km2 verdens største fjord. Afvandingsområdet dækker ca. 2 millioner km2 fordelt på 14 lande, og det gør, at Østersøen årligt modtager 450.000 km3 ferskvand fra hundredvis af floder og vandløb.

Alt dette vand strømmer hvert år netto ud gennem Bælthavet. Men reelt er det meget mere vand, der bevæger sig igennem bæltet, da de øjeblikkelige strømforhold først og fremmest er styret af vinden. Vestlig vind vil for eksempel presse vand fra Nordsøen ind i Kattegat og videre ind gennem bæltet til Østersøen. Så Lillebælt er et hav, der altid er i bevægelse.

_

Lagdelte vandfaser

Bælthavets vandfase er yderligere specielt ved at være lagdelt det meste af året. Lagdelingen opstår,
fordi det udstrømmende ferske Østersø-vand er lettere end det salte Nordsø-vand. Det vil med andre
ord sige, at Storebælt består af et salt bundlag, Nordsøvand, og et ferskt overfladelag, Østersøvand,
adskilt af en skilleflade kaldet springlaget, der typisk er beliggende i 15 meters dybde.

Den lagdelte vandfase og de varierende saltholdigheder er begge specielle forhold, der har afgørende indflydelse på sammensætningen af Bælthavets dyre- og planteliv. I Bælthavet kan der samtidig registreres saltvandskrævende arter og arter, der kræver mere fersk vand.

I havet er det normalt den samme bundtype, der dækker store områder, men i Bælthavet møder
snorkeldykkeren inden for kort afstand stenrev, lerbund, sandbund, tangskov, mudderbund og
ålegræseng.

De mangeartede, afvekslende og kuperede bundforhold gør, at der er mange gode
gemmesteder for smådyr som vandlopper og orm. Det giver igen føde og levested for mindre fisk
og igen for de største fisk og havpattedyr som marsvin og sæler.

I Lillebælt er der en af verdens tætteste bestande af marsvin – der er talt 3.000 af de små hvaler.


_

Kraft og vindstuvning

Det afgørende for vandstrømmens kraft er vejrforholdene generelt i havene omkring Danmark.

På et landkort mellem Danmark og Norge ser det ud som en tragt. Når der er nordvestenvind, presses der vand ind i tragten ned gennem Skagerak og Kattegat. Vandet presses helt ned i Lillebælt, og det giver anledning til sydgående strøm. Fænomen kaldes vindstuvning, fordi vinden presser på vandet.

Hvis der er nordvestenvind mellem Danmark og Norge og østenvind i Østersøen, så kommer der maksimalt højvande i Lillebælt.

Det modsatte gælder også. Hvis der er vestenvind i Østersøen og sydøstenvind ved Skagerak, så kommer der maksimalt lavvande i Lillebælt.

_

Tidsrytme

Tidevandsforskellen er kun mellem 20 og 30 cm i Lillebælt. Tidevandet skifter sammen med månens cyklus. Men den kraft, der er vigtig i Lillebælt, er vindstuvningen, der er afhængig af vejr og vind.

Den kraftigste strøm i Lillebælt findes ved Den Gamle Lillebæltsbro og Kongebrogården. Den Gamle Lillebæltsbro blev bygget i 1935 på det smalleste sted mellem Jylland og Fyn. Netop her er vinden aller kraftigst. Flaskehalsen er mindst, da afstanden mellem de to landsdele er mindst her.

_

Bælt

Definitionen på et bælt er forbindelsen mellem to have. Lillebælt består af en forbindelse mellem Kattegat, Nordsøen og Østersøen. Bæltet mellem Jylland og Fyn er forbindelsen mellem det ferskvand/brakvand, der blandes med et saltvandshav her.

_

Sund

Der er mange bugter, sunde og vige i Lillebælt, fordi det er en forholdsvis lige kyststrækning.

_

Fugle flokkes her

I kystskovene langs Lillebælt findes et varieret planteliv. Langs kysten og på øerne er der vigtige strandenge og overdrev, som giver fine levesteder for sjældne fugle- og plantearter.

Lillebælt er et vigtigt sted at finde føde for ande- og vadefugle. Her kommer også mange fuglearter for at yngle, og fugle der er på træk. Fugleelskere kan få glæde af arter som blandt andet sangsvaner, havørne, rørhøge, plettet rørvagteler, klyder, mosehornugler, havterne, bjergænder, edderfugle og toppet skalleslugere.

_

Marsvin og dykkeroplevelser

Marsvinene har brugt Lillebælt som vandringsrute på vej til og fra Østersøen. Og den dag i dag er det et af de vigtigste områder for Danmarks bestand af marsvin. Flere tusinde marsvin holder til i Lillebælt. Før i tiden fangede man systematisk marsvin i for eksempel Gamborg Fjord. Det er forbudt i dag, da marsvinet er fredet.

Lillebælt er et af Danmarks bedste dykkersteder på grund af det dybe og klare vand. Her findes blandt andet lodrette vægge med mange sønelliker og søanemoner. Under havets overflade ligger desuden flere skibsvrag fra verdenskrigene.

Lystfiskerne tager til Lillebælt for især at fange torsk, sild og havørred.

_

Gamborg Fjord

Vandet er stillestående i Gamborg Fjord. Her er ålegræs og blødtbundsrområde.

Syd for Fænø lå der i 1800-tallet et marsvinelaug, der fiskede efter marsvin. Lauget bestod mest af landmænd og fiskere. Lauget drev marsvinene syd for Fænø og ind i Gamborg Fjord. Med bøgegrene slog de på vandet, at smække kaldte man det. På den måde drev man marsvinene gennem fjorden.

Man jagede marsvinene, fordi man kunne bruge deres spæk til lampeolie, og dermed blev dyrene altså brugt til belysning. Hele Odense har været lyst op med marsvinespæk. Man brugte for det meste kun spækket fra marsvinene, men enkelte af de unge spiste også hvalerne.

I 1800-tallet blev der fanget 100.000 marsvin i Gamborg Fjord. Man gennede dyrene helt op på land, og så fangede man dem her. Marsvinelauget jog knive i marsvinene, akkurat som man jagede grindehvaler på Grønland og Færøerne.

Denne form for fangst foregik i 1800-tallet. Da man fik petroleum, gik man væk fra at fange marsvinene, men det blev dog genoptaget under første og anden verdenskrig, hvor man igen fik mangel på olie og dermed belysning.

_

Føns Vig

Fønsskov Odde ligger som en tange ud i vandet. Føn Vig ligger så syd her for. Føns Vig ligger sydpå, hvor Lillebælt bliver bredere igen, og her aftager strømmen også. Føns Vig er en stillestående bugt, men bugten er alligevel mere åben end en fjord. Der er gode badestrande med sandbund i området..

Der er en gammel fiskerplads med mange bundgarn ved Føns Skov Strand. Det ligger som en odde, der går ud i Lillebælt. Fiskergarnet sidder fast på pæle, der går ud fra kysten. Når fiskene møder garnet, vandrer de udad, og så møder de fælden her. Det er en gammel fiskerimetode.

_

Fredede områder

En del af området omkring Lillebælt er fredet. Et område fredes sædvanligvis for at bevare dets naturværdier og for at sikre, at offentligheden kan færdes i området. Du kan altså sagtens tage på tur i de fredede områder. På Fyns-siden af Lillebælt er bl.a. Røjle Klint og Strib Odde fredet.

_

Bidrag til naturperle Lillebælt
Bågø Naturcenter - Midt i Lillebælt
Nyt naturcenter kombinerer en stribe funktioner med appel til naturelskere i alle aldre - skoleklasser, foreninger og turister. Bågø har en nyskabende kombination af natur(lejr)skole, konferencecenter og vandrehjem – supergode faciliteter til leg, læring og afslapning. Øboer, firmaer og foreninger kan leje lokaler til møder og konferencer, og fire spritnye ferieværelser med plads til seks gæster i hver, kan bookes af private. Assens Kommunes naturvejleder tilbyder aktiviteter for skoler, som f.eks. ø-vandring og bålgourmet. Om Bågø Bågø har ca. 20 beboere ligger 5 km nordvest for Assens i Lillebælt 2 km på den korte led, 3 km på den lange led færgeforbindelse (ca. 30 min) fra Assens flere gange dagligt (færgetider på www.baagoe.info) havnekiosk med dagligvarer (åbent 1/6-30/8) Seværdigheder Bågø Fyr (udsigt og udstilling) Hestestalden (udstilling om Bågø´s historie) Bågø Havn (bad, toilet, kiosk) Cykeludlejning Legeplads, grønt område med bålplads Havørred Fyn fiskeplads Markerede vandrestier Naturen Bågø har et rigt fugleliv takket være store engarealer med to indsøer. Klyde, edderfugl, lille præstekrave og fiskehejre er hyppige gæster. Havørn, fiskeørn, blå kærhøg og lærkefalk ses også. Fuglene kan betragtes fra de to fugletårne. På strandengene vokser bl.a. gul snerre, engelskgræs, blåhat, strandmalurt og strandkål. Harer, fasaner og råvildt trives fint. Ud for kysten er der gode chancer for at se sæler og marsvin.
Bågø Naturcenter - Midt i Lillebælt
Nyt naturcenter kombinerer en stribe funktioner med appel til naturelskere i alle aldre - skoleklasser, foreninger og turister. Bågø har en nyskabende kombination af natur(lejr)skole, konferencecenter og vandrehjem – supergode faciliteter til leg, læring og afslapning. Øboer, firmaer og foreninger kan leje lokaler til møder og konferencer, og fire spritnye ferieværelser med plads til seks gæster i hver, kan bookes af private. Assens Kommunes naturvejleder tilbyder aktiviteter for skoler, som f.eks. ø-vandring og bålgourmet. Om Bågø Bågø har ca. 20 beboere ligger 5 km nordvest for Assens i Lillebælt 2 km på den korte led, 3 km på den lange led færgeforbindelse (ca. 30 min) fra Assens flere gange dagligt (færgetider på www.baagoe.info) havnekiosk med dagligvarer (åbent 1/6-30/8) Seværdigheder Bågø Fyr (udsigt og udstilling) Hestestalden (udstilling om Bågø´s historie) Bågø Havn (bad, toilet, kiosk) Cykeludlejning Legeplads, grønt område med bålplads Havørred Fyn fiskeplads Markerede vandrestier Naturen Bågø har et rigt fugleliv takket være store engarealer med to indsøer. Klyde, edderfugl, lille præstekrave og fiskehejre er hyppige gæster. Havørn, fiskeørn, blå kærhøg og lærkefalk ses også. Fuglene kan betragtes fra de to fugletårne. På strandengene vokser bl.a. gul snerre, engelskgræs, blåhat, strandmalurt og strandkål. Harer, fasaner og råvildt trives fint. Ud for kysten er der gode chancer for at se sæler og marsvin.