feedback
Tystrup-Bavelse Søerne Sydfyn Stevns klint Skjern å Skagens_odde Roskilde_fjord Randbøl hede Odsherred_buerne Nordøstfalster Nationalpark_vadehavet Nationalpark_thy Nationalpark_mols Nakskov_fjord Møns klint Lillebælt Læsø Kongernes_nordsjaeland København Klosterheden_bovbjerg Karrebaek_fjord Hindsholm Himmerland Hedeland Køge bugt Hærvejen_dollerup_bakker Haderslev_tunneldal Fur Flensborg fjord Det sydfynske øhav Det Danske Søhøjland Bornholm
Bornholm Kongernes Nordsjælland København Hedeland og Køge Bugt Strandpark Roskilde Fjord Stevns Klint Møns Klint Nordøstfalster Nakskov Fjord Karrebæk Fjord Tystrup-Bavelse Søerne Odsherredbuerne og Lammefjord Det Sydfynske Øhav Sydfyn Hindsholm Lillebælt Flensborg Fjord Haderslev Tunneldal Nationalpark Vadehavet Randbøl Hede Skjern Å Nationalpark Mols Bjerge Det Danske Søhøjland Hærvejen og Dollerup Bakker Klosterheden Himmerland Fur Nationalpark Thy Læsø Skagens Odde
Se flere naturperler
Natur perlerne
Nyheder / Info

Nationalpark Mols Bjerge - Naturen_ _

Her findes både overdrev, heder, søer og skovområder. Alle istidens landskabsformer findes i området, hvilket giver det stor geologisk værdi. Kvæg er gode til at pleje overdrev. Kvæget æder græs og lader blomsterplanterne stå. Og kokasserne fungerer som spirebede for nye blomstrende planter.

Mols som nationalpark

Nationalpark Mols Bjerge blev indviet i august 2009. Området dækker 180 kvadratkilometer på det sydlige Djursland. De 30 kvadratkilometer er hav. Mols Bjerge ligger midt i området, men udgør kun en lille del af selve nationalparken.

Området går fra skovene i bunden af Kalø Vig mod øst til Stubbe Sø og fortsætter ud til Kattegat ved Jernhatten. Ved herregården Rugård ved Nørresø går parken nordpå. Nordvestkysten af Helgenæs er også en del af nationalparken.

Nationalparkens natur består af overdrev, hede, store skovområder, søer, kyst og hav. Alle istidens landskabsformer findes i området, hvilket giver det stor geologisk værdi.

En del af nationalparken består af fredede områder. Dem kan du læse mere om på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside her: http://dn.dk/Default.aspx?ID=25384

_

istid

Sådan blev det danske landskab skabt

Det geologiske istidslandskab i nationalparken er velegnet til at forklare, hvordan det danske landskab er blevet dannet. Når man ser på overdrev, skove og kystområder, kan man danne sig et indtryk af, hvordan landskabet er opstået

Mols Bjerge blev skabt i slutningen af den sidste istid. Store istunger blev skubbet frem sydfra og op gennem Ebeltoft og Kalø Vig. Bjergene er dannet af sand og sten, som isen skubbede foran sig og imellem de to istunger.

Her er de højeste bakker blevet dannet, da det enorme pres fra isens vægt pressede jordlagene op i næsten 150 meters højde. Huller og lavninger mellem bakkerne er ofte dødishuller. De opstod, da isklumperne, der var blevet presset ned under jorden, smeltede. Det efterlod de karakteristiske kæmpe lavninger uden afløb for smeltevandet.

Smalle kløfter og dybe dale i parken er dannet af smeltevand.

Klik på animationen til venstre og se, hvordan istiden har påvirket landskabet i Mols Bjerge - og mange andre steder i Danmark.

_

Køerne bevarer naturtypen

De store græsningsarealer i Mols Bjerge er nogle af de største og bedst bevarede overdrev på Djursland. De fleste overdrev er opstået på tidligere landbrugsjord. De rigeste overdrev har spor af højryggede agre, der viser, at de har været opdyrket i middelalderen.

Det er vigtigt, at der bliver græsset på overdrevene, ellers gror de til. Bliver der græsset på et overdrev, kan den helt specielle natur, der hører til på de lysåbne arelaer, udvikle sig.

Uden for de indhegnede områder kan man se, hvad der sker, hvis ikke der bliver græsset på et overdrev. Her vokser hvidtjørn, roser og slåen i tætte krat; med tiden vil det blive til egeskov.

Kvæg er gode til at pleje overdrev. Kvæget æder græs og lader blomsterplanterne stå. Og kokasserne fungerer som spirebede for nye blomstrende planter.

_

Overdrevets historie

Overdrev er en vigtig naturtype, fordi de er levested for mange forskellige arter urter og græsser. Her findes også mosser, laver og svampe. Den store mangfoldighed af planter giver levesteder og føde til mange forskellige smådyr. På et godt overdrev er den biologiske mangfoldighed i top.

Men et overdrev er kun en midlertidig naturtype. Det skal plejes, hvis man vil bevare det. Enhver med en køkkenhave ved, at et bart stykke jord ikke får lov at ligge bart særlig længe. Snart vil forskellige lave planter indfinde sig, og langsomt vil vegetationen blive både højere og mere varieret. Med tiden vil også træer finde rodfæste, og det bare stykke jord vil efterhånden springe i skov. Fænomenet kaldes succession, og det er netop overdrevets problem. Får det lov at passe sig selv, vil træerne langsomt tage over, og overdrevet vil forsvinde. Overdrevet er derfor et øjebliksbillede i successionen – en afgrænset periode i vegetationens naturlige progression mod skov.

For at bevare overdrevet må det derfor afgræsses, så de fremspirende træer og buske fjernes, inden de bliver for store. Ellers vil overdrevet først springe i krat og senere i skov. Enkelte buske som for eksempel enebær har dog en vigtig rolle på overdrev, da de giver læ. Mange sommerfuglearter har for eksempel brug for læ for at have optimale levesteder.

De planter, der vokser på overdrev, kan tåle at blive bidt i og trådt på af græssende dyr. Derimod kan de ikke tåle skygge fra træer og buske. De kan heller ikke tåle at blive gødet. Mange sjældne og truede planter og dyr hører til på overdrev, og det er derfor meget vigtigt, at naturtypen bevares.

De overdrev, man finder i Mols Bjerge, er sandede overdrev. Her vokser blandt andet opret kobjælde og nikkende kobjælde, slangehoved og gul evighedsblomst. På de sandede overdrev kan man også finde hedebevoksninger med hedelyng, klokkelyng og revling.

_

Mols Bjerge – en naturoplevelse

Mols Bjerge er et fredet område, og Agri Bavnehøj når op i 137 meters højde. Herfra er der udsigt til Ebeltoft Vig og Begtrup Vig og mod Rønde og Århus.

De mange bløde bakker og bronzealderhøjene er ideelle at opleve på en længere gåtur i området.

Det afvekslende landskab giver gode vilkår for vilde planter og dyr. De arter, der kræver meget lys og varme, lever på de tørre, sandede og solrige bakker og skrænter. Her er blomster som kobjælde, tjærenellike og gul evighedsblomst. Og af dyr kan nævnes firben, hugorme, mejser, spætter, rovfugle, ræv, hare og rådyr.

Nationalparken rummer også mange andre naturtyper. Ved Rønde kan man opleve den gamle højstammede bøgeskov med et væld af anemoner i det tidlige forår, slotsruinen og det fine herregårdslandskab. Længere mod øst kommer man ind i de store plantageområder omkring Stubbe Sø og Langsø. Her er et besøg på den charmerende Ørnbjerg Mølle en stor oplevelse. Møllen er åben for offentligheden. Videre østover kommen man til Jernhatten, en markant bakkeknude der ligger helt ud til Kattegat. Her er der en fin gåtur op til toppen af Jernhatten og mulighed for et fantastisk snorkeldyk ud til kampestenen Blak cirka 150 meter fra kysten.

_

Et væld af naturtyper

Helgenæs er en halvø, der kun hænger sammen med Djursland via en smal tange. Det 99 meter høje Ellersmandsbjerg er omgivet af småbakkede sletter.

Det bakkede landskab på Helgenæs er kendetegnet ved store, levende hegn, søer, moser og mere end 100 små vådområder.

De mange blomster på overdrevene gør dem meget farverige. I det tidlige forår blomstrer gul kodriver og hvid stenbræk. Senere får overdrevet et rosa skær, når engelskgræs, bakkenelliker og roser blomstrer. Om sommeren ses blodrød storkenæb og lilla og gule kurveblomster.

Timian og merian trives også i det tørre og varme klima på Helgenæs.

_

Et smukt sted at fiske

Grævlingen er meget almindelig, og mange af dem bor i rævegrave. På Helgenæs er der også sommerfugle, padder og fugle.

Der er stejle klinter og strandenge langs den 25 kilometer lange kyststrækning. Edderfugle og dykænder ses langs kysten om vinteren. Fra Tyskertårnet og ved Dragsmur har man god udsigt til de mange trækfugle, der ses forår og efterår.

Helgenæs er et paradis for lystfiskere året rundt. Er man heldig, kan man få øje på sæler og marsvin langs kysten syd for Helgenæs og ved Dragsmur i Ebeltoft Vig.

_

Fredede områder

En del af Mols Bjerge er fredet. Et område fredes sædvanligvis for at bevare dets naturværdier og for at sikre, at offentligheden kan færdes i området. Du kan altså sagtens tage på tur i de fredede områder. I Nationalpark Mols Bjerge er bl.a. selve Mols Bjerge og Helgenæs fredet.

_

Bidrag til naturperle Nationalpark Mols Bjerge
Bjørnkær-Egedal og Tolløkke skov
Ebeltofts to ”byskove” med mulighed for en stille og rolig skovtur uden de helt store udfordringer. Både Bjørnkjær-Egedal er en forholdsvis ung skov, genplantet under krigen efter at den oprindelige skov var blevet fældet til brænde. Tolløkke står derimod stadig med den oprindelige beplantning af blandet løvtræ. Begge skove tilbyder varierede og spændende ture, som kombineret med smukke udsigter (Bjørnkær-Egedal), anemone flor om foråret, og gode afmærkede stier, giver mulighed for en dejlig skovtur med hele familien inkl. barnevogn. Der findes en folder med mere information, om hver af skovene
Bjørnkær-Egedal og Tolløkke skov
Ebeltofts to ”byskove” med mulighed for en stille og rolig skovtur uden de helt store udfordringer. Både Bjørnkjær-Egedal er en forholdsvis ung skov, genplantet under krigen efter at den oprindelige skov var blevet fældet til brænde. Tolløkke står derimod stadig med den oprindelige beplantning af blandet løvtræ. Begge skove tilbyder varierede og spændende ture, som kombineret med smukke udsigter (Bjørnkær-Egedal), anemone flor om foråret, og gode afmærkede stier, giver mulighed for en dejlig skovtur med hele familien inkl. barnevogn. Der findes en folder med mere information, om hver af skovene
Ahl Hage
Badning, jollesejlads, kite- og windsurfing. Stranden ved Ahl Hage er en af områdets mest børnevenlige sandstrande. Vandet er lavt langt ud, hvilket også gør stedet velegnet til jollesejlads, kite- og windsurfing. På en god dag med vestenvind kan man være heldig at se mange af de smukke kites svæve i luften. Adgangsforholdene er gode med stor P-plads og toilet, hvorfor også havkajakfolket holder af stedet. Her sker næsten altid noget spændende året rundt.
Jernhatten
Flot landskab og fantastisk vand til snorkeldykning. Nord for Dråby strand, hvor Havmølle Å løber ud i Kattegat, ligger den imponerende bakkeknude Jernhatten. Et dejligt sted at gå tur, men også et fantastisk udgangspunkt for en spændende snorkeltur. Svøm i en svag bue ud til stenen ”Blak” som ses ca. 150 m. ude i vandet og oplev her en varieret stenbund med masser af flotte tangarter, heriblandt Strengetang, Sukkertang, Rødalger samt Ålegræs som ikke er en egentlig tangart, men derimod Danmarks eneste blomster¬plante i havet. Lystfiskere kan i sæsonen fange både ørred, hornfisk og multe. Vær dog opmærksom på et fredningsbælte ved Havmølleåens udløb
Karpenhøj Natur- og Friluftscenter og Fuglsø strand
Åbent besøgscenter, træklatring, geocaching, havkajak, MTB, paragliding, undervandsbane mv. DGI’s friluftcenter Karpenhøj tilbyder de besøgende en lang række friluftsmuligheder. Her foregår grejbankudlån og i landskabet finder man en lægeplantehave, sansehave, mytologiske skulpturer, madpakkeområde, udstilling og toiletter. Karpenhøj ejes af Naturstyrelsen og er som et offentligt åbent formidlingscenter et besøg værd. Nedenfor Karpenhøj, ved Fuglsø Strand, svæver paragliderene ofte, når vinden er i øst. Her finder man også Danmarks første undervandsaktivitetsbane og undervandsnatursti, hvor både snorkeldykkere og frisvømmere kan få nye spændende udfordringer
Tremosegaard
En perfekt plet til familieudflugten – Overdækket spiseplads med borde og bænke, bålplads og en lille fiskesø. Tremosegård ligger i et typisk dødishul, skabt af den sidste istid, ved at en kæmpe isblok er presset ned i jorden og har efterladt et mægtigt hul. Stedet har tidligere være beboet, men i dag finder man kun et hjørne af den oprindelige lade der i dag tjener som bagvæg for den overdækkede madpakkeplads. Der er også en bålplads på stedet. Parkér evt. bilen ved Skovbjerg og nyd turen op over bakken, gennem en urgammel rest af den oprindelige skov. Hold til venstre på bagsiden af Skovbjerg, så kommer du direkte til Tremosegård
Dragsmur - hvor Mols bliver til Helgenæs
Havkajak i næsten alt slags vejr og fint fiskevand. Dragsmur har formentlig fået sit navn, fordi Vikingerne her trak deres skibe over den smalle landtange for at spare den lange sejlads rundt om Helgenæs halvøen. I dag er det markante bakkelandskab og de åbne strandenge et yndet udflugtsmål, med let adgang til at sætte havkajakker og småbåde i vandet. Går man lidt nordpå på den vestlige side af Dragsmur, kommer man til et af de mange fine fiskesteder i Nationalparken. Af andre gode steder kan nævnes Følle vig, Kalø vig, Fulgsø til Bogens strand, kysten fra Elsegårde til Boeslum og fra Jernhatten og nordpå langs Kattegatkysten
Kalø Slotsruin
På tur til Slotsruinen eller de gamle løvskove. Havkajak, windsurfing, drageflyvning ved ruinen og måske en forfriskende is som belønning. P-pladsen ved Kalø slotsruin er udgangspunkt for gode vandreture til den stemningsfyldte slotsruin ad en af Danmarks bedst bevarede middelalderveje, eller en gåtur i Hestehave Skov, hvor du bl.a. kan se St. Stenhøj, en flot langdysse, og Tyrahytten der oprindelig blev bygget som badehus af Kalø Gods. Øst for P-pladsen, i den nærliggende Ringelmose Skov finder du den smukke Ringelmose Dam og Tobias kilde
Øer Havn, Ebeltoft Havn og Nappedam lystbådehavn
At anløbe Nationalparken i båd – og stille behovet for motion. Nationalparken strækker sig med 5 havområder ud i havet og byder på spændende sejlads og gode ankerpladser. Det er muligt at søsætte både flere steder langs kysten, men egentlige slæbesteder findes i Ebeltoft by, ved Øer og Nappedam. Samme steder findes gode havnepladser, hvis man anløber Nationalparken fra søsiden. Har du brug for motion efter en lang sejltur, løber en af landets smukkeste cykel- og rulleskøjtestier langs kysten fra Ebeltoft by mod Mols Bjerge
Agri Bavnehøj
Fantastiske udsigter og tip til udgangspunkter for MTB og vandring i Mols Bjerge. Agri Bavnehøj er med sine 137 meter områdets højeste punkt med udsigt over store dele af Nationalpark Mols Bjerge. På toppen af højen er monteret en sigteskive, som beskriver interessante pejlinger horisonten rundt og nedenfor højen bydes man velkommen af en lille udstilling, madpakkeområde og god parkeringsplads. Som alternativ kan det anbefales at stille bilen ved det nærliggende Naturcenter Syddjurs ved Basballe og herfra starte en oplevelsesrig cykel- eller vandretur til de fredede områder omkring Agri Bavnehøj. Ved naturcentret finder man parkeringspladser, toilet, sansehave, skovsti og et hyggeligt bålhus, hvor man kan nyde sin medbragte mad
Ebeltoft - Gravlevstien
Vandre eller cykeltur af den gamle jernbane fra Ebeltoft til Gravlev. Den nedlagte jernbanestrækning ”Gravlev Stien” fra Ebeltoft mod Gravlev og Ree Park byder på fine oplevelser i landskabet. Det er en speciel oplevelse at færdes ad de gamle jernbanespor, gennem et varieret landskab spændende fra stilheden i de store plantageområder, over de åbne engarealer ved Stubbe sø, til morænelandskabet ved Ebeltoft. Og som et ekstra lille pift passerer stien gennem Ree Parks græsningsarealer med eksotiske dyr som giraf, zebra, gnuer og strudse!
Dråby Kirke
Hovedparten af vore kirker hører til landets ældste bygninger og kan med deres inventar og gravminder fortælle flere hundrede års historie. Også omgivelserne med kirkegårde rummer mange historiske minder. Blandt Nationalparkens seks kirker er Dråby Kirke med sin længde på 35 m ganske anselig og vidner om Dråbys tidligere betydning. Kirken med det karakteristiske styltetårn kaldes da også i folkemunde ”Domkirken på Mols”. Helt frem til 1500-tallet var Ebeltoft sogn således kirkeligt et anneks til Dråby. Interessant er også Bregnet Kirke med sin moderne altertavle malet af Arne Haugen Sørensen.
Kalø Hovedgård
Forfatteren Henrik Pontoppidan kaldte i 1887 ”Djursland – Herregaardenes Paradis”, hvor de ligger ”saa tætte som Musereder i en Hvedemark”, det gælder også Nationalparken med syv herregårde. Herregårdene – der førhen ejede de fleste bøndergårde – præger med deres bygninger og landskab området markant. Da Kalø Slot med enevælden i 1660 blev nedbrudt, kom godset med hovedgård i privat eje – fra1825 den holstenske slægt von Jenisch, der fik godset konfiskeret efter besættelsen. Hovedbygningen i bindingsværk er fra ca. 1700. Interessant er også Jagthuset – ejernes sommerresidens – opført i 1898 af arkitekt Hack Kampmann.
Toggerbo
Siden oldtiden har der været drevet landbrug i Mols Bjerge, omend det var nøjsomt og besværligt på de sandede og kuperede jorder, og kun mindre arealer var under plov. Afgrøden bestod mest af rug og boghvede – hertil kom enkelte køer og mange får. Midt i Mols Bjerge lå den lille landsby – Toggerbo – med små, urentable landbrug. Omkring 1900 blev megen jord solgt fra til plantager, og ca. 1950 ophørte de helt, og kun få bygninger står tilbage. I Mols Bjerge findes desuden betydelige forekomster af højryggede agre, der er spor efter de agre, der indtil ca. 1800 var blevet pløjet med hjulplov, men derefter opgivet
Femmøller
Siden middelalderen har vandkraft spillet en betydelig rolle til mølledrift. Nationalparken kan tilmed fremvise en egentlig mølleby – Femmøller – der som navnet siger, havde fem møller, der kendes tilbage til 1500-tallet. I dag er kun Overmøllen, Kærris Mølle, Glads Mølle og Skovmøllen kendt. Møllerne blev drevet fra samme vandløb – Mølleåen – hvilket var et problem, da mangel på vand ramte alle. I første delen af 1900-tallet ophørte de og mølleværkerne forsvandt, men mange bygninger er bevaret. I 1800-tallet opstod der desuden mange vindmøller, bl.a. Marie Mølle i Ebeltoft. Ørnbjerg Mølle, som i dag drives som museumsmølle af et frivilligt møllelaug, er også et besøg værd. Læs mere på www.oernbjergmoelle.dk
Kaløskovene
Omkring 1500 – var de gamle, oprindelige skove så godt som udryddede på Djursland, når man ser bort fra herregårdsskovene. De få skove betød mangel på træ, og bønderne måtte ofte tage langt for at købe træ på herregårdenes skovauktioner. De gamle løvskove – bl.a. Hestehave og Ringelmose Skov ved Kalø – rummer talrige kulturminder og var tidligere yndede udflugtsmål med traktørsteder, hvor man kunne få tevand og anden udskænkning. I slutningen af 1800-tallet blev mange ringe jorder omdannet til nåletræsplantager. En af de første plantager i området – Vistoft Plantage – blev anlagt som aktieselskab i 1887.
Nappedam
Overalt på Djursland er nærheden til kysten markant, hvilket naturligvis altid har præget dagliglivet. Skibsfart var tidligere det vigtigste transportmiddel, og småskibsfarten med ”havets vognmænd” var betydelig. I 1866 fik Ebeltoft fast dampskibsforbindelse til København, og i 1874 blev der oprettet et selskab, der fra Århus indtil 1935 besejlede Ebeltoft og en række små anløbsbroer med pakhuse på Mols og Helgenæs bl.a. Nappedam. Flere steder opstod der små bysamfund i tilknytning til broerne. Også fiskeriet har spillet en betydelig rolle. Ikke mindst ålegårdsfiskeriet var tidligere udbredt
Egil Fischers Ferieby
Hvad området har manglet i erhvervsmæssig udvikling er i de sidste mere end hundrede år blevet opvejet af en betydelig turisme i det naturskønne område. De mange magre og marginaliserede jorder egnede sig således godt til sommerhuse. Fra 1920’erne blev der ved Femmøller Strand anlagt en hel ferieby med kro, butikker og sommerhuse på initiativ af arkitekt Egil Fischer, som erhvervede betydelige arealer her. I 1958 blev han gjort til æresborger i Dråby Kommune, der rejste ham et mindesmærke. Mols Kroen fungerer i dag som gourmetrestaurant og vartegn for områdets rekreative historie. Området har også tiltrukket en række feriekolonier bl.a. ved Ahl, hvor den første blev etableret i 1927.
Ebeltoft Købstad
Med til Nationalparken hører nok så interessant også købstaden Ebeltoft, der i 1301 fik købstadsprivilegier og havde eneret på områdets handel indtil næringsfriheden i 1858. Tillige var den administrationsby med ting på Det gamle Rådhus fra 1789, der var i brug til 1840, da et nyt blev opført. Byen har mest været såre lille og fattig – lige bortset fra 15-1600-tallet, hvor den var en betydelig søkøbstad. Byen er kendt for sit velbevarede købstadsmiljø, der ikke har ændret sig meget de sidste hundrede år, da udviklingen gik byen forbi. Langs kysten findes de fredede tangdiger, der beskyttede de vestvendte kålhaver mod oversvømmelse.