Nationalpark Thy - Den gode historie_ _

De underjordiske havde brug for hjælp

I dag er der vindmøllepark i Oddesund, men i gamle dage var sundet en flittigt benyttet transportvej. Der var et færgested ved Oddesund, og strømmen var stærk i det smalle farvand. Derfor måtte folk af og til overnatte i et gæstgiveri på Thyholm på nordsiden af sundet.

Engang var færgemanden på forretningsrejse i København. Han havde ikke fået noget udbytte af sin rejse og var trist til mode. Da en underlig lille mand kom hen til ham og sagde: ”Du er velkommen til at slå følge med mig hjem til Thy, min store grå krikke kan bære os begge”. Færgemanden kunne slemt godt tænke sig at spare penge på hjemturen og takkede ja. Den eneste betingelse, den lille mand stillede, var, at færgemanden skulle sejle ham en hel nat.

Færgemanden mødte sin rejsefælde på Højbro plads og fik besked på at stige op på hesten. ”Du skal holde godt fast, for hvis du slipper er det gjort med dig,” sagde den lille mand.

Så snart de red ud af Nørreport og blev alene, gav den lille rytter hesten sporer, og den slog over i en voldsomt galop. Det var, som om de fløj af sted, syntes færgemanden. Det var mørkt, og han så ikke en hånd for sig.

Pludselig ramte hestens hove imod noget, og det gav et ’kling’. ”Hvad var dog det?,” spurgte færgemanden.  ”Årh, det var bare spiret på Viborg Domkirke,” svarede den gæve rytter.

Et kort øjeblik efter stod hesten foran gæstgiveriet på Thyholm. Inden han gik, sagde rytteren myndigt til færgemanden. "Husk nu, at du skal sejle for mig en hel nat, jeg skal nok varsle dig i forvejen”.

Tre dage efter bankede det på gæstgiveriets rude, og en røst råbte: ”Vi sejler i morgen.”

Den næste nat bankede den lille rytter på døren. Færgemanden gik med manden ned til færgen.

Det undrede færgemanden, at færgen lå så dybt i vandet, og da han gik i gang med at ro, sled han med årene for at nå over sundet. Da han sejlede hjemad igen, var færgen pludselig let som en fjer.

Færgemanden sejlede frem og tilbage over sundet natten igennem, og det samme skete hver gang - færgen blev lettere på hjemturen.

Til sidst sagde den lille mand: ”Vil du i grunden ikke gerne se, hvem du har sejlet for?” Han tog sin hat af og satte den på hovedet af færgemanden.

Nu var båden pludselig fyldt med små puslinge. ”Dette er de underjordiske fra Thy, og jeg er deres konge,” sagde den lille mand, ”kirkeklokkerne generer os, og vi sulter, så vi flytter nu.” Så tog han hatten af færgemanden, og hele scenariet forsvandt og var pist væk.