feedback
Tystrup-Bavelse Søerne Sydfyn Stevns klint Skjern å Skagens_odde Roskilde_fjord Randbøl hede Odsherred_buerne Nordøstfalster Nationalpark_vadehavet Nationalpark_thy Nationalpark_mols Nakskov_fjord Møns klint Lillebælt Læsø Kongernes_nordsjaeland København Klosterheden_bovbjerg Karrebaek_fjord Hindsholm Himmerland Hedeland Køge bugt Hærvejen_dollerup_bakker Haderslev_tunneldal Fur Flensborg fjord Det sydfynske øhav Det Danske Søhøjland Bornholm
Bornholm Kongernes Nordsjælland København Hedeland og Køge Bugt Strandpark Roskilde Fjord Stevns Klint Møns Klint Nordøstfalster Nakskov Fjord Karrebæk Fjord Tystrup-Bavelse Søerne Odsherredbuerne og Lammefjord Det Sydfynske Øhav Sydfyn Hindsholm Lillebælt Flensborg Fjord Haderslev Tunneldal Nationalpark Vadehavet Randbøl Hede Skjern Å Nationalpark Mols Bjerge Det Danske Søhøjland Hærvejen og Dollerup Bakker Klosterheden Himmerland Fur Nationalpark Thy Læsø Skagens Odde

Lodberg Fyr
56.82343 / 8.26345

Hanstholm Fyr
57.11272 / 8.59941

Vejlerne -
fugletårnet
57.03676 / 8.93258

Se flere naturperler
Natur perlerne
Nyheder / Info

Nationalpark Thy - Naturen_ _

Besøg Danmarks sidste vildmark. Her kan man se majestætiske krondyr i de åbne vidder. Ved det voldsomme Vesterhav mærker man naturens kræfter, særligt om efteråret når blæsten er kraftig.

Nationalpark med krondyr

Det er ikke uden grund, at et område på 24.370 hektar og 244 kvadratkilometer, der strækker sig langs den danske vestkyst, blev udnævnt til nationalpark som det første sted i Danmark.

Nationalparken ligger i et bredt bælte, der nogle steder er op til 12 kilometer bredt. Bæltet begynder i syd ved Agger Tange og fortsætter op til Hanstholm Fyr i nord. Mod øst bliver naturen til landbrugsjord.

Thy Nationalpark består af forskellige landskabstyper såsom kyst, klitter, klitheder, store søer med spændende forhistorier og klitplantager – men landskabet er især skabt af flere hundrede års sandflugt og har derfor stor national og international naturhistorisk værdi.

Klithederne ligger hen i stilhed med deres åbne vidder og uberørthed. Og Nationalpark Thy kaldes for ”Danmarks sidste vildmark”. Det er især samspillet mellem kultur- og naturhistorie, som gør, at området er udnævnt til nationalpark.

Der er desuden mange krondyr i området, og hvis man har kikkert med, kan man næsten altid få et glimt af dem.

_

Majestætisk kronvildt giver problemer

Man mener, der er mellem 600 og 700 stykker kronvildt i Thy. Det kan være en balancegang både at få plads til landbruget, publikum, jægerne og kronvildtet i området.

I 2004 skabte den store forøgelse i bestanden af kronvildt især debat mellem områdets jægere og landbrug. Krondyrene er smukke, men de kan også påføre landmændene økonomisk skade ved at æde afgrøderne.

Desuden var der i 2007 i Vilsbøl Plantage en jæger, der i løbet af et minut nedlagde to krondyr i den helt store klasse – 200 points krondyr. Denne episode medførte lokaldebat. Det er den slags debatter, som i 2005 førte til stiftelsen af Hjortevildtgruppen i Nordjylland.

_

Det voldsomme Vesterhav

Hvis man en efterårsdag med god vestenvind går en tur langs Vesterhavet, bliver havets kræfter meget tydelige. Vinden får håret til at blafre, og gør det svært at holde på både hat og briller, mens sandet skærer i huden og sniger sig ind i både mund og øjne. Vender man blikket ud mod havet, kan man i horisonten se bølgerne vokse, indtil de i et skummende hvidt brag bryder oppe på stranden.

Om sommeren virker Vesterhavet lidt mere fredeligt, men man kan stadig lege i høje bølger eller bare nyde vinden. Det sidste udnyttes blandt andet af de mange wind- og kitesurfere, for hvem Vesterhavet er lidt af et paradis.

Men selv om vandet er tillokkende, skal man være forsigtig. Tænker man sig ikke om, er det let at blive fanget af havets kræfter. Strømmen kan være svær at forudsige, og den går ofte skråt på eller næsten langs med kysten. Det betyder, at svømmeturen ind mod land bliver meget længere end turen ud.

Og ting som luftmadrasser og badedyr bør man helt holde sig fra. Hvert år driver folk til havs på luftmadrasser, fordi de ikke har forudset, hvilken vej strømmen gik. Vesterhavet er fantastisk, voldsomt og spændende – men det kan også være farligt.

Vesterhavet er ikke bare farligt for badegæster. Også kysten må lide. Generelt er det sådan, at i vest æder havet af kysten, mens havet tilfører materiale i øst. Kort sagt: Danmark bliver mindre i vest, men større i øst. Ved Vesterhavet ligger der dog marker, byer og andet, som man helst vil undgå ædes bort af havet. Derfor har man langs hele vestkysten anlagt høfder, som skal fange sandet og forhindre havet i at æde sig alt for hurtigt ind i landet. Helt undgå det kan man dog ikke, og ganske langsomt vil Danmark rykke længere og længere mod øst.

_

Sandet der flyver

For tusinder af år siden var det, der i dag er Thy, faktisk et øhav. Det er nu ca. 4000 år siden. Havet, som det så ud på den tid, kalder man for Stenalderhavet. Jorden begyndte at hæve sig, og det, som i dag er det nordlige Thy, kaldes for ’den hævede havbund’. Tre til fire kilometer fra kysten kan man stadig finde gamle havskrænter, der nu fungerer som skel i klitlandskabet.

Fra bunden af Stenalderhavet kom store mængder sand til syne, efterhånden som landet hævede sig. Dette sand er med tiden blæst sammen til klitter, og nogle steder er det fløjet langt ind i landet. Sandet kaldes derfor for flyvesand. Det er flyvesandet, som har skabt det imponerende klitlandskab, som idag er så karakteristisk for Thy.

I 1883 begyndte man at plante plantager for at holde på sandet. Området Thy består derfor i dag af adskillige klitplantager. Flere af plantagerne er senere blevet udvidet. I plantagerne er der mange eksempler på, at sandet er fløjet rigtig langt - helt op til 14 kilometer væk fra kysten.

_

Hvad er en klitplantage?

Der er hårde betingelser for plantelivet i plantagerne på grund af flyvesandet. Under de tykke lag af flyvesand består jordbunden af fedt og kalkholdigt moræneler fra istiden. Det betyder, at de steder, som holdes fri for flyvesand, er overraskende frugtbare.

I Nystrup Plantage finder man især store arealer med indlandsklitter.

_

Vangså Klithede afbrændes

På Vangså Klithede findes der både havklitter, indlandsklitter, hedemoser og klithedeområder. For at bevare dette mangfoldige klitlandskab er Vangså Klithede blevet fredet og udpeget som EF-habitat- og fuglebeskyttelsesområde. Når en klithede fredes, arbejder Naturstyrelsen hele tiden for at bevare den. Det arbejde består i at slå heden og fælde eventuel træopvækst eller at sætte dyr til græsning og pletvis afbrænde heden.

Der er et stort antal fugle, som yngler på Vangså Klithede. Her er blandt andet traner, tinksmed, regnspover og hjejler. Om efteråret er der store flokke af gæs, som raster på heden under deres vintertræk - det vil sige, de bruger heden som en tiltrængt rasteplads på deres vej sydpå.

_

Rester af Stenalderhavet

Søerne Nors og Vandet ligger i Vilsbøl Plantage. De er rester af det store Stenalderhav, som forsvandt fra området ved den landhævning, der begyndte i stenalderen.

Disse søer er blandt de reneste søer i landet og kaldes lobeliesøer. Navnet kommer fra den sjældne plante tvepibet lobelie. Lobelierne er grønne planter, som dækker søbunden og hvert år i august sender deres smukke, lyslilla blomster højt op over vandoverfladen. Miljøet i søerne er næringsfattigt, og bunden består af kalk.

Søerne er omkring 20 meter dybe og har modtaget deres andel af flyvesand. Derfor er der gode badestrande af sand på vestsiden af søerne. Søerne er også rige på fisk som helt, gedder, aborrer og ål, så de er gode steder at smide snøren i vandet.

_

Studér fugle ved Vejlerne

Vejlerne dækker over et område på ca. 6000 hektar. Det er Nordeuropas største fuglereservat. Området er en oplevelse i sig selv og et paradis for natur- og fugleeksperter. Vejlerne ligger lige der, hvor Thy og Hanherred grænser sammen. Det er et lavtliggende område, der ligger uberørt hen med græsenge, rørskove og brakvandssøer.

Oprindeligt var Vejlerne to store fjordarme, men i dag er det et fredet fugleeldorado uden mage. Da man ikke kunne afvande området, er det ikke blevet udlagt til landbrug, og det er forblevet et vådområde. Det har givet et rigt fødeudbud, så både oddere, vand- og sumpfugle lever godt her. Det rige dyreliv har også tiltrukket rævene, og selv om dagen kan man se en ræv eller to strejfe om på engene.

Vejlerne er udnævnt til Ramsarområde; det vil sige et vådområde af international betydning. Der er ofte fugletællinger og andre fugleobservationer i området.

_

Vejlernes Naturcenter

Ved hovedvej A11/29 ligger Vejlernes Naturcenter. Her kan man få spændende oplysninger om naturhistorien og dyrelivet. Man kan også kigge nærmere på området gennem de opstillede kikkerter i centeret. Kortmateriale kan fås på turistkontorerne i området.

_

Hvor kan man se på fugle?

Besøgende har ikke direkte adgang til Vejlerne, men fuglene kan fint observeres fra de mange dæmninger og fugletårne. Der er ofte mange besøgende i hovedvejens rabat på Bygholm-dæmningen, men man får en større oplevelse af Vejlerne i fugletårnene, blandt andet er der et godt tårn ved den gamle jernbanedæmning mellem Frøstrup og Vust. Her kan man via en smal gangbro gå ud i rørskoven.

Andre fugletårne står ved hovedvejen nær Vesløs Huse og på Hanherred-siden mellem Vust og hovedvejen.

Der er opstillet informationsposter forskellige steder i Vejlerne; på hver post finder man et telefonnummer, som man kan ringe til for at få oplysninger om netop det punkt, man står på.

_

Hanstholm Vildtreservat

Vildtreservatet ved de to kalkrige søer, Nors Sø og Vandet Sø, er også et spændende sted at observere fugle. Ud over fuglene finder man Hanstholmknuden, en syv kilometer lang og op til tre kilometer bred kalkklippe. Den rummer en geologisk interessant historie. Den er rest af en stor salthorst, hvis top blev eroderet bort under den sidste istid.

_

65 millioner år gammelt kalk

Nede i vores undergrund er der store saltforekomster, som er dækket af kalkaflejringer fra den tid, geologerne kalder Tertiærtiden og Kridttiden. Ved Hanstholmknuden er der opstået en salthorst i undergrunden, om med tiden har den rejst sig op gennem de overliggende lag. De kalkaflejringer, der lå over saltstrukturen, er derfor skubbet op over jorden, og saltet befinder sig nu kun 3-4 kilometer under jorden.

Samtidig er de kalk- og kridtlag, som lå tættest på jordens overflade, blevet skubbet sammen i en bule. En bule, som istidens gletsjere sammen med vind og vejr har slidt på, så det bløde skrivekalk langsom er forsvundet. Det er det fænomen, man kalder for erosion. Nu er det kun det 65 millioner år gamle bryozokalk, som står tilbage på skrænterne af Hanstholmknuden.

Hanstholmknuden er med sin langstrakte skrænt en af de længste sammenhængende kystskrænter i Jylland, hvor kalkbunden nogle steder står blottet. Den naturtype, der findes på skrænten, kaldes kalkoverdrev. Som det kan skimtes på billedet ovenfor, så ligger kalken lige under græsset. På den gamle havbund neden for skrænterne består naturen af forskellige klittyper.

_

Smuk kalkknude

Længere nord på, på Hanherreds kyst nord for Vejlerne, ligger Bulbjerg; en smuk kalkknude ud mod Jammerbugten. Bulbjerg er en 47 meter høj kalkknude, som er blevet til på samme måde som Hanstholmknuden. Den er Danmarks eneste fuglefjeld og er hjemsted for en koloni af ynglende rider.

_

Fredede områder i nationalpark Thy

En stor del af nationalparkens område er fredet. Et område fredes sædvanligvis for at bevare dets naturværdier og for at sikre, at offentligheden kan færdes i området. Du kan altså sagtens tage på tur i de fredede områder. I Nationalpark Thy er bl.a. Nors Sø og Vandet Sø samt Bulbjergknuden fredet.

_