Naturen _
Kom tæt på havnatur
Landskabet er meget varieret i Nationalpark Vadehavet. Selve Vadehavet strækker sig fra Blåvandshuk nord for Skallingen ned langs den sydvestjyske kyst, over den tyske vesterhavskyst og et godt stykke ind i Holland. Hele strækningen er ca. 500 kilometer lang. Den danske del af Vadehavet er en del af Nationalpark Vadehavet, som blev indviet i oktober 2010. Det danske Vadehavet er domineret af store vidtstrakte og flade områder.
_
Flod og ebbe hver sjette time
Nord for Esbjerg er baglandet ret bakket og helt anderledes end længere sydpå i Vadehavet, hvor landskabet bag digerne er meget fladt. Omkring Myrthuegård nord for Esbjerg finder man fyrreskove afløst af marker. For det meste forbinder man Vadehavet med området syd for Esbjerg, hvor de tre øer, Fanø, Mandø og Rømø sammen med den tyske ø Sild, danner en barriere foran det jyske fastland ud mod Nordsøen. Mellem øerne er der dybe render, hvor strømretningen skifter, hver gang tidevandet vender. Det sker fire gange i døgnet, ca. hver 6. time. Man kalder lavvande for ebbe og højvande for flod. På billederne ovenfor er der ebbe - vadehavet har trukket sig tilbage, og bundens sandorme skimtes.
_
Vaden og digerne
Yderst mod havet finder man vaden, der under højvande er dækket af vand. Til gengæld er vaden helt blotlagt, når det er lavvande. Hver kvadratmeter på vaden er levested for mange tusinde snegle, orme, rejer og andre smådyr, som lever i dyndet eller i vandet lige over. Samtidig er vaden opvækststed for mange forskellige fiskearter. Fra vaden er der for det meste et kort forland, før digerne tårner sig op. Forlandet omdannes fra vade til marsk, efterhånden som planterne breder sig og får fat i slikken, det fine mudder, som vadens øverste lag består af.
Digerne er skabt af mennesker som beskyttelse mod de kolossale mængder vand, der to gange i døgnet trækker helt ind til kysten. For det meste er vandet langt væk fra digerne, men en gang imellem – der går som regel flere år imellem – står vandet meget højt. Det sker kun, når en kombination af højvande og stærk storm tvinger vandet ind mod kysten.
Bag digerne ligger marsken. Marsken er et enormt landbrugsområde, som for den største dels vedkommende bruges til høslet og græsning af enten kvæg eller får. Enkelte steder er det så tørt, at der kan dyrkes korn.
Her kan man gå på opdagelse i mange, mange timer. I strandkanten, på digerne og på vaden er der et mylder af liv – det gælder bare om at få øje på det.
_
Glidende formationer af fugle
Både marsken og vaden tiltrækker mange millioner fugle hvert år. På vaden er det oftest forskellige vadefugle som ryler, rødben, klyder samt ænder og gæs, man ser. I og over græsset i marsken er det kæmpe store flokke af især stære og forskellige gæs, der holder til. Sort sol kaldes det, når de enorme flokke af stære i store glidende formationer viser sig på himlen – er man heldig sker det i aftenrøden med en nedadgående sol som kulisse. Men selv om solen ikke aktivt skulle spille med, er det et vanvittigt flot syn. Det er spændende at se flokkens reaktion, når den lynhurtige vandrefalk dykker fra stor højde for at slå ned på en enkelt stær.
Sort sol forbindes oftest med stære, men store mængder af andre fugle kan give samme fænomenale oplevelse af naturen. Flokke af ryler i foråret, som det ene øjeblik vender den lyse bug mod beskueren for i det næste øjeblik at vise den mørke ryg, er også underholdende at følge – prøv bare at forudsige deres flyvemønstre, mens de suser lavt hen over vaden.
Blåhalsen er ny ynglefugl i Danmark. Den holder til i marsken i Vadehavet. I marskområderne syd for Danmark yngler flere tusinde af den lille flotte og meget aktive fugl. Man så den for første gang i Danmark i 1992.
_
Snæbelbestanden skal reddes for ca. 120 millioner kroner
Rigdommen på liv i Vadehavet betyder blandt andet at mange forskellige fisk har deres opvækstområde her.
Den meget specielle fisk, snæbelen, var engang udbredt i hele Vadehavet fra Holland til Danmark. I dag er der kun en lille bestand tilbage i Ribe, Sneum og Varde Åer. Og en lidt større bestand i Vidåen. Desuden kan man være heldig at finde Snæblen i Brede Å og i Kongeåen. Snæbelen er dermed en af verdens sjældneste fisk. Hvis man får en snæbel på krogen, skal den straks sættes forsigtigt ud igen. Snæbelen klækker i åens ferske vand og lever der et par måneder. Derefter trækker den ud i Vadehavet, hvor den vokser sig større. 'Man' siger, at Snæblen kan blive op til 60 cm og omkring 3-3,5 kg.
EU's LIFE-fond og Naturstyrelsen har hver især afsat 60 millioner kroner til at redde den sidste del af snæbelbestanden. Det er et højt beløb for at redde en enkelt fiskeart, men der er mange andre gode følgevirkninger ved at sætte ind over for snæbelen som en truet art. Alle andre dyr og planter i og omkring Vadehavet med tilløbende åer, vil drage nytte af naturgenopretningen Og mennesket bevarer dermed den flotte natur.
Læs mere på www.snaebel.dk
_
Sælsafari
I Nationalpark Vadehavet kan man være heldig at møde sæler. De ligger langt ude på sandbankerne og slapper af, mens de venter på højvande. De kan være svære at se med det blotte øje, men en gang imellem kommer de tæt på kysten. Langt de fleste sæler er spættede sæler, der ikke er ret store. En sjælden gang kan man se en gråsæl. Gråsælen er næsten dobbelt så stor som den spættede sæl. I Vadehavet har man set unger af gråsælen på Fanø og ved Blåvand i 2007, så noget tyder på, at den ellers sjældne gæst er begyndt at yngle i Vadehavet. Man kan se sælerne flere steder i Vadehavet. Hvis man gerne vil have de største chancer for at se sæl, kan man tage på sælsafari i båd. Blandt andet fra Rømø er der sejlture til sælernes foretrukne steder.
_
