feedback
Tystrup-Bavelse Søerne Sydfyn Stevns klint Skjern å Skagens_odde Roskilde_fjord Randbøl hede Odsherred_buerne Nordøstfalster Nationalpark_vadehavet Nationalpark_thy Nationalpark_mols Nakskov_fjord Møns klint Lillebælt Læsø Kongernes_nordsjaeland København Klosterheden_bovbjerg Karrebaek_fjord Hindsholm Himmerland Hedeland Køge bugt Hærvejen_dollerup_bakker Haderslev_tunneldal Fur Flensborg fjord Det sydfynske øhav Det Danske Søhøjland Bornholm
Bornholm Kongernes Nordsjælland København Hedeland og Køge Bugt Strandpark Roskilde Fjord Stevns Klint Møns Klint Nordøstfalster Nakskov Fjord Karrebæk Fjord Tystrup-Bavelse Søerne Odsherredbuerne og Lammefjord Det Sydfynske Øhav Sydfyn Hindsholm Lillebælt Flensborg Fjord Haderslev Tunneldal Nationalpark Vadehavet Randbøl Hede Skjern Å Nationalpark Mols Bjerge Det Danske Søhøjland Hærvejen og Dollerup Bakker Klosterheden Himmerland Fur Nationalpark Thy Læsø Skagens Odde

Parkeringspladsen tæt ved Frederikshåb plantage -
ved hundeskoven
55.67089 / 9.17384

Se flere naturperler
Natur perlerne
Nyheder / Info

Randbøl Hede - Kulturmiljøer_ _

Især én mand tilskrives æren for at have opdyrket hederne - nemlig Enrico Mylius Dalgas. Han var efterkommer fra en af de franske Hugenotfamilier, der flygtede fra fædrelandet i 1685. I 1866 etablerede man ’Det danske Hedeselskab’, der arbejdede for at standse udnyttelsen af heden til græsning og i stedet forvandle den til landbrugsjord.

Menneskeskabt natur som idag er fredet

Randbøl Hede er det bedste eksempel på den sidste rest af de store danske hederområder - det midtjyske landskab var i 1960'erne dækket af tætte lyngheder. I dag kvæles lyngen af græs, som får særligt gode vækstbetingelser på grund af meget ammoniak i luften. Ammoniakken kommer fra gødskning i landbruget.

Randbøl Hede vidner om den lange kulturhistorie, der har skabt vores land. Hederne opstod oprindeligt på grund af en bestemt slags landbrug. I 1700 tallet brugte bønderne heden til udvinding af tørv og græsning, hvor de drev deres dyr ud på heden. Den slags landbrug findes ikke længere. Derfor er de danske heder så småt ved at uddø.

Randbøl Hede blev fredet allerede i 1932 og er i dag udnævnt som fuglebeskyttelsesområde. Området indgår i miljøministeriets genopretningsplan. Randbøl Hede vil hurtigt forsvinde og blive til skov, hvis man ikke hele tiden sørger for at fjerne træer ved afbrænding af heden og ved at lade dyrene græsse. Randbøl Hede var tidligere langt større end i dag.

_

Et stykke Danmarkshistorie

Frederik den 4., som var dansk konge fra 1699, opfordrede sit folk til opdyrkning af de store hedeområder allerede i begyndelsen af 1700-tallet, men først fra slutningen af 1750'erne begyndte hedeopdyrkningen for alvor.

I 1758 havde den næste konge, Frederik d. 5, held til at lokke omkring 1000 bønder fra Midttyskland til Danmark. En del af dem vendte skuffede hjem, men adskillige blev og bosatte sig i kolonier, som dem vi i dag kalder 'kartoffeltyskerne'. Kartoffeltyskerne boede dels på Alheden og dels på Randbøl hede. De opdyrkede jorden med hårdt slid, da hedejorden var meget hård. Kartoflerne, som ellers ikke var kendt i Danmark, var en afgrøde, der kunne overleve, hvor der før havde været hede.

Men det er især én mand, som i dag tilskrives æren for at have opdyrket hederne - nemlig Enrico Mylius Dalgas. Han var efterkommer fra en af de franske Hugenotfamilier, der flygtede fra fædrelandet i 1685.

I 1866 etablerede man ’Det danske Hedeselskab’, der arbejdede for at standse udnyttelsen af heden til græsning og i stedet forvandle den til landbrugsjord. Enrico Dalgas var leder af selskabet, og han har den dag i dag tilnavnet ’Hedens opdyrker’.

Det danske tab af de rige hertugdømmer efter 1864-krigen, blev afgørende for, at man for alvor tog fat på at opdyrke landet. 'Hvad udad tabes, skal indad vindes' er de berømte slagord, som ofte tilskrives Dalgas. Flere historikere mener dog, at udsagnet stammer fra forfatteren H.P. Holst.

Dalgas havde sit egentlige levebrød med vejanlæg i hæren. Han kunne derfor udføre arbejdet i Hedeselskabet gratis. Samtidig havde hans erfaring stor betydning for opdyrkningen. Ledelse af store vejanlægninger gav ham indsigt i jordbundsundersøgelser og gennemskæringer, og han fik viden om de øvre jordlag i hedeegnene. Gennem sine mange rejser lærte han Vestjyllands terrænformer og vandløbsforhold at kende.

Derudover var det nye opfindelser, som gjorde, at man kunne opdyrke heden. For eksempel begyndte man at bruge 'kunstig' gødning såsom mergling. Man opfandt også særlige plove til hedeopdyrkning, så man kunne foretage en dybere og kraftigere jordbehandling af den hårde bund. Og man plantede læhegn, som gav jorden en højere temperatur. Drivkraften bag alt dette arbejde var Hedeselskabet og en stor statsstøtte.

Mere og mere af hedelandskabet i Danmark forsvandt efterhånden, og bønder ændrede heden til marker, vi kender i dag.

_

Levende hegn

I området omkring Randbøl Hede findes der utroligt mange levende læhegn. De er plantet som et led i opdyrkningen af heden især for at undgå sandflugten. Senere ville man genetablere heden, og man fredede den. Derfor fjernede man også de plantager og levende hegn, som var indenfor det fredede område. Men det er stadig nødvendigt med hegn udenfor det fredede område, for at heden kan bevares. Gården, Kristinelyst, blev opkøbt af miljøministeriet, og den er nu blevet en del af heden. Derfor fjernede man også de levende hegn, der lå omkring gården.

I 1890 fik Hedeselskabet indført, at tilskud til læbeplantning skulle på finansloven. På den tid begyndte man at plante et-rækkede levende hegn. Men gennem tiden plantede man flere og flere rækker, når man plantede læhegn. De moderne levende hegn, som er plantet indenfor de sidste 15-20 år, er alle fler-rækkede. Hvor mange rækker afhænger af, hvem der står bag beplantningen.

De moderne hegn består især af løv- og grantræer, som er plantet imellem hinanden. For at skabe variation i læhegnene begyndte man at plante forskellige sorter imellem hinanden. Dette skete både på grund af jagtinteresser, men også fordi der blev brug for buske i bunden, når granerne voksede sig høje. Ellers var der ikke variation nok til at opretholde dyrelivet og samtidig give læ nok til planterne.

Med overgangen til de fler-rækkede hegn er et stykke kulturhistorie forsvundet fra Danmark. I gamle dage kunne man, alene ved at se på beplantningen i et et-rækket hegn bestemme, hvornår det var plantet, og i hvilken landsdel hegnet befandt sig. For eksempel plantede man i gamle dage ofte syren i de sønderjyske et-rækkede hegn, mens man i det øvrige Jylland oftest plantede hvidgran og sitkagran. De moderne fler-rækkede hegn alle er ens i Danmark.

_

Krigshistorie i naturen

Der er flere steder på Randbøl Hede, hvor man kan finde spor fra 2. Verdenskrig. I det sydøstlige hjørne af heden ud mod Frederikshåbsvej findes flyverskjul, hvor tyskerne under krigen har kørt fly ind bag nogle hesteskoformede voldanlæg og dækket dem til med slør. Disse flyverskjul blev flittigt brugt, da Flyvestation Vandel ligger tæt på Randbøl Hede.

I nærheden af Staldbakkerne kan man også finde maskingeværreder, hvor tyskerne har søgt dække i nedgravninger i terrænet.

_