feedback
Tystrup-Bavelse Søerne Sydfyn Stevns klint Skjern å Skagens_odde Roskilde_fjord Randbøl hede Odsherred_buerne Nordøstfalster Nationalpark_vadehavet Nationalpark_thy Nationalpark_mols Nakskov_fjord Møns klint Lillebælt Læsø Kongernes_nordsjaeland København Klosterheden_bovbjerg Karrebaek_fjord Hindsholm Himmerland Hedeland Køge bugt Hærvejen_dollerup_bakker Haderslev_tunneldal Fur Flensborg fjord Det sydfynske øhav Det Danske Søhøjland Bornholm
Bornholm Kongernes Nordsjælland København Hedeland og Køge Bugt Strandpark Roskilde Fjord Stevns Klint Møns Klint Nordøstfalster Nakskov Fjord Karrebæk Fjord Tystrup-Bavelse Søerne Odsherredbuerne og Lammefjord Det Sydfynske Øhav Sydfyn Hindsholm Lillebælt Flensborg Fjord Haderslev Tunneldal Nationalpark Vadehavet Randbøl Hede Skjern Å Nationalpark Mols Bjerge Det Danske Søhøjland Hærvejen og Dollerup Bakker Klosterheden Himmerland Fur Nationalpark Thy Læsø Skagens Odde

Parkeringspladsen tæt ved Frederikshåb plantage -
ved hundeskoven
55.67089 / 9.17384

Se flere naturperler
Natur perlerne
Nyheder / Info

Randbøl Hede - Oplevelser_ _

Danmarks største indlandshede, vindomblæste lyngpletter og spektakulære ynglefugle. På Randbøl Hede kan man nyde lyngen, når den står i fuldt flor med kraftige lilla nuancer og gå på udkig efter hugorme. Stedet fortæller Jyllands historie gennem 300 år.

Vandreture

Randbøl Hede er eksempel på et af de få naturområder, hvor man kan få sig en solid vandretur og opleve den danske naturs sande storhed.

_

Snup en rejse igennem naturens tilstand

I Økolariet kan man på ca. to timer lære om naturens tilstand, både på globalt og lokalt plan. Den faste udstilling handler først og fremmest om bæredygtighed. Udstillingerne på Økolariet er interaktive, og både børn og voksne får mulighed for at bruge alle sanser under et besøg. Du kan f.eks. gå en tur på fjordbunden og opleve fjordens dyreliv. Du kan opleve skovens skjulte liv ved en tur ned under skovbunden. Man kan også studere det lige og det snoede vandløb samt vandets kredsløb. Du kan få en virtuel køretur i kloakrørene, se spildevandet og rotternes aktivitet. Du kan teste, om du kan sortere dit affald bæredygtigt, og se hvordan renseanlæg fungerer. Du kan høre om den aktuelle by- og landskabsplanlægning i Vejle Kommune og få gode ideer til, hvordan du kan indrette dit hjem mere miljørigtigt.

På rejsen gennem udstillingen får du et stort indblik i, hvordan din egen færden i naturen, byen, boligen, haven, på arbejdspladsen eller i skolen er med til at påvirke vores miljø.

Udstillingen diskuterer også emner som fairtrade, teknologi, innovation og arkitektur.

Og det er helt gratis at besøge stedet.

Økolariet, Dæmningen 11, 7100 Vejle

_

Hvad gik tiden med i Jernalderen?

Tag familien med til Jernalderlandsbyen i Vingsted. Her kan I følge med i Jernalderens landbrugsarbejde. Markerne skal pløjes med køer for ploven, og kornet skal sås. Køerne og de andre husdyr skal også fodres og malkes. Ved Vingsted Historiske værksted har skoleklasser mulighed for at komme på jernalderophold. I uge 27 kan familier også tage på jernalderlejr med overnatning. Desuden er stedet løbende åbent for alle med aktiviteter som spotlight festival, julearrangementer og ’Den store Jernalderdag’. Så hold øje med www.vhvvejle.dk

Jernalderlandsbyen: skyttevej 12, 7182 Bredsten

_

Bestig skulpturer og afprøv dit ekko

Billedhuggeren Robert Jacobsen og en tidligere elev hos ham er gået i dialog med naturen i Tørskind Grusggrav. Skulpturerne er udført i beton, jern, sten og træ, og hele grusgraven skal betragtes som ét samlet værk. Skulpturerne er meget høje. Man kan kravle rundt på dem, hvis man tør - men pas på - der er langt at falde.

Der er gode mountainbikeruter i Tørskind Bakker. Man kan starte en tur fra Tørskind Grusgrav, hvor der er toilet og vand.

Tørskin Grusgrav. Tørskindvej 98A, 6040 Egtved

_

Sådan gjorde man med vandet i gamle dage

I det udendørs vandeksperimentarium med 20 forskellige stationer kan børn og voksne lære om udnyttelse af vandkraften. Ved hjælp af møller og sluser kan man afprøve vandets kræfter og tæmme det, som man gjorde i gamle dage.   
Indenfor opleves områdets industrihistorie med historiske værksteder for papir, tekstiler og vandkraft samt modelbygninger af Engelsholm Papirfabrik og af Randbøldal Klædefabrik. I loftetagen er der skiftende udstillinger.

Randbøldalmuseet, Dalekildevej 1 A, 7183 Randbøl

_

Naturoplevelser på Randbøl Hede

Se på skøre fugle... Den store fugl, storspoven, ynglede første gang i Danmark i 1934. Ynglestedet var netop på Randbøl Hede. Storspoven er det åbne lands fugl. Den yngler på heder eller afgræssede områder - men altid i åbent land. Storspoven markerer sit territorium med en speciel sangflugt. Under sangflugten høres smukke fløjtetoner, der ender i en perlende trille. Storspoven kan blive op mod 37 år gammel, og den har som en af verdens største vadefugle et vingefang på ca. en meter. En spændende fugl at gå på udkig efter.

_

Led efter den grådige fugl

En anden interessant fugl, som også yngler på Randbøl Hede, er den rødryggede tornskade. Denne fugl er sjov at se, da den hamstrer føde. Når der er masser af føde, gemmer den de insekter, den fanger ved at spidde dem på torne på buskenes grene. Insekter er så klar, så den rødryggede tornskade kan få noget at æde, når der ikke der ikke er så mange insekter. Den rødryggede tornskade kan også være meget aggressiv, og man kan se, at den jager andre fugle væk fra sit territorium. Den vil selv mæske sig i al føden. Høgesangeren får dog lov at komme på besøg i dens territorium. Rødrygget tornskade er den fugl, der er bedst til at efterligne lange stykker af andre fugles sang. Den yngler i tætte, tornede buske i et lunt og solrigt område med åben vegetation. Den kan ses, der hvor heden har små buske og træer. Fuglen er let at finde, fordi den oftest sidder i toppen af en busk. På heden kan man også se mere almindelige fugle som gulspurv og husskade. En tidlig forårsmorgen kan man møde misteldrossler og hedelærker på Randbøl Hede.

Indlandsklitterne og Staldbakkerne er gode udsigtssteder, når man vil se på fugle.

_

Sjældne edderkopper

Randbøl Hede er også hjemsted for et mere sjældent dyr, den smukke Mariehøne-edderkop Eresus sandaliatus. Det er måske den smukkeste af de ca. 535 edderkopper, der findes i Danmark. Hannen har meget smukke røde og sorte farver. Hunnen er sort. Mariehøne-edderkoppen findes kun i Jylland, hvor den lever på heder og i lyngbakker. Det kan være svært at finde den, da den tilbringer det meste af sit liv nede i jorden i et rørformet spind. Man kan især finde den på sydvendte skråninger, hvor der er læ og mere sol.

_

Giftige planter

En anden sjældenhed I kan finde på Randbøl Hede er den giftige plante vårkobjælde, anemone vernalis. Den er meget sjælden og er derfor totalfredet. Vårkobjælde findes få steder i Midt-, Vest- og Nordjylland.

Det er en 5-15 cm. høj plante, man skal kigge efter. Når den blomstrer i april-maj er bladene lyserøde, rødbrune på ydersiden og hvide på indersiden. De ser lodne ud med fine silkehår. Selve blomsterne er store, klokkeformede, først nikkende, siden oprejst. Efter blomstringen dannes en stor tot lys frøuld. Vårkobjælde bruges som lægeurt og anvendes mod vorter, koldfeber, migræne, udslæt og mave-tarmbesvær og som brækmiddel.

_

Find den eneste danske giftslange

På Randbøl Hede findes der mange hugorme. De har det godt på en næringsfattig jordbund som på Randbøl Hede. Men man kan også se hugorme svømme i søer, åer og endda i havet. Hvis man leder efter hugorme på Randbøl Hede, kan man let komme til at forveksle dem med snogen. Hugormens bedste kendetegn er den mørke zigzag-stribe, som løber på langs ad ryggen. Den er typisk grå eller brun. Snogen er mere ensfarvet og kan genkendes på de to gule eller hvide, halvmåneformede nakkepletter, sine glatte skæl og øjnenes runde pupiller. Nogle hugorme er dog helt sorte. Skællene på kroppen er mere ru end hos snogen. Øjet har en lodret pupil – ligesom på en kat. Skællene på hovedet rager ud over øjnene, så hugormen får et gnavent udtryk.
En hugorm kan æde en hel mus eller en hel fugleunge, men den æder også firben og små frøer. Når en hugorm ser et bytte, nedlægger den det straks med et huggende giftbid. Hugormen er ikke en truet dyreart i Danmark. Efter at den blev fredet i 1981, er hugormen faktisk i fremgang.
Mange er bange for hugorme, men de bider sjældent, med mindre man samler dem op eller sætter sig på dem. Hugorme er bange for mennesker og vil hellere stikke af end at bide. Bliver man bidt af en hugorm, skal man dog straks søge læge. Det er nu sjældent farligt at blive bidt. Kun hvis man er overfølsom, kan det være dødsens farligt. Det er umuligt at vide, om man er overfølsom, før man er blevet bidt. Søg altid læge, hvis uheldet er ude.

_