feedback
Tystrup-Bavelse Søerne Sydfyn Stevns klint Skjern å Skagens_odde Roskilde_fjord Randbøl hede Odsherred_buerne Nordøstfalster Nationalpark_vadehavet Nationalpark_thy Nationalpark_mols Nakskov_fjord Møns klint Lillebælt Læsø Kongernes_nordsjaeland København Klosterheden_bovbjerg Karrebaek_fjord Hindsholm Himmerland Hedeland Køge bugt Hærvejen_dollerup_bakker Haderslev_tunneldal Fur Flensborg fjord Det sydfynske øhav Det Danske Søhøjland Bornholm
Bornholm Kongernes Nordsjælland København Hedeland og Køge Bugt Strandpark Roskilde Fjord Stevns Klint Møns Klint Nordøstfalster Nakskov Fjord Karrebæk Fjord Tystrup-Bavelse Søerne Odsherredbuerne og Lammefjord Det Sydfynske Øhav Sydfyn Hindsholm Lillebælt Flensborg Fjord Haderslev Tunneldal Nationalpark Vadehavet Randbøl Hede Skjern Å Nationalpark Mols Bjerge Det Danske Søhøjland Hærvejen og Dollerup Bakker Klosterheden Himmerland Fur Nationalpark Thy Læsø Skagens Odde

Lønborg Kirke
55.90547 / 8.44326

Pumpestation Nord
55.91915 / 8.40741

Se flere naturperler
Natur perlerne
Nyheder / Info

Skjern Å - Friluftsliv_ _

Tag med ud og fisk - Skjern Å er rigt på ørred og laks. Fuglelivet er ligeså spændende, så tag gerne en kikkert med. Man kan også vandre ad mere end 20 km stier. Der er mange små broer samt fugleskjul, som man er velkommen til at benytte. Prøv desuden at krydse åen med trækfærgen, som har plads til både folk og cykler.

Skovsnogen

Naturrum Døvlinge - Skovsnogen formidler begrebet natursyn. Gennem et anderledes møde med naturen kan du finde frem til hvad naturen gør ved dig, hvad den kan fortælle og du får mulighed for at blive konfronteret med dit eget natursyn. Naturrummet blander kunst og natur, og er helt sikkert et besøg værd, hvis man vil have en anderledes naturoplevelse.

Naturrum Skovsnogen er for både børn og voksne og forsøger ikke at skelne mellem børne- og voksenaktiviteter. Der er derimod fokus på aktiviteter der skaber dialog voksne og børn imellem. Aktiviteter, der giver plads for hele familiens fantasi og fortælleevne.

Læs mere om Skovsnogen på:

_

Prøv lykken med fiskestangen

Det er muligt at fiske i Skjern Å. Foruden laks findes der en lang række andre fisk, hvor havørreden er specielt interessant for mange lystfiskere. Det kræver ikke meget dyrt grej at fiske laks, men man skal sørge for, at det er solide grejer, da en laks på bare 4 kg kan være en meget voldsom oplevelse.

Sørg også for at have et solidt fangstnet med – det er for ærgerligt at miste en fisk, fordi man ikke kan få den på land. Der er kvoter for, hvor mange laks, der må tages med hjem. Spørg det sted, hvor I køber fiskekort.

Hvis man har lyst til at fiske i Skjern Å, skal man købe et dagkort og et statsligt fisketegn.

Se mere på disse links:

_

Fuglekiggeri

Man skal tage en kikkert med, når man er i Skjern Enge. Forår, sommer og efterår er der et mylder af liv i de mange lavvandede søer, render og vandløb, som findes i hele området. Tag et par gode travestøvler på, måske endda vaders, da fugletårnene kan stå i vand, og indstil falkeblikket på fuglekiggeri. Ved Skjern Å kommer der nye fugle hele dagen. Flere steder er der fugletårne eller fugleskjul. Søg ”Fugletårn” på:
www.skjernaa.info.

_

Kanosejlads på Skjern Å

I en kano, der langsomt driver med strømmen, kommer man meget tæt på naturen. Når først man har lært at styre det i begyndelsen lidt ustyrlige fartøj, er det en fornøjelse at lade sig transportere stille og roligt ned ad åen. Her er et par steder man kan leje kanoer ved Skjern Å:

Skjern Å Kano
Borisvej
6900 Skjern
www.skjernaakano.dk

Skjern Å Kanofart
Vester Møllevej 7
7323 Give
www.sk-kano.dk


Åskov Kanofart
Hovedgaden 17
6933 Kibæk
www.aaskov-kanofart.dk

_

Vandre- og cykelture

Da man bragte naturen tilbage til Skjern Enge, sørgede man samtidig for, at der kunne dyrkes friluftsliv i området. Det har medført, at man kan vandre ad mere end 20 km stier. Der er mange små broer samt fugleskjul, som man er velkommen til at benytte. Prøv desuden at krydse åen med trækfærgen, som har plads til både folk og cykler.

I Naturstyrelsens folder, Skjern Enge, er der en oversigt over det vidt forgrenede stisystem med forslag til 6 vandreture. Ved høj vandstand kan det være svært eller umuligt at gennemføre turene.

Se Naturstyrelsens folder her:
www.naturstyrelsen.dk

_

Overnatning i naturen

Det er oplagt at kombinere en kano- eller vandretur med primitiv overnatning i shelter eller telt. Du kan finde et hav af primitive overnatningspladser i området og læse om deres faciliteter på:
www.udinaturen.dk

_