feedback
Tystrup-Bavelse Søerne Sydfyn Stevns klint Skjern å Skagens_odde Roskilde_fjord Randbøl hede Odsherred_buerne Nordøstfalster Nationalpark_vadehavet Nationalpark_thy Nationalpark_mols Nakskov_fjord Møns klint Lillebælt Læsø Kongernes_nordsjaeland København Klosterheden_bovbjerg Karrebaek_fjord Hindsholm Himmerland Hedeland Køge bugt Hærvejen_dollerup_bakker Haderslev_tunneldal Fur Flensborg fjord Det sydfynske øhav Det Danske Søhøjland Bornholm
Bornholm Kongernes Nordsjælland København Hedeland og Køge Bugt Strandpark Roskilde Fjord Stevns Klint Møns Klint Nordøstfalster Nakskov Fjord Karrebæk Fjord Tystrup-Bavelse Søerne Odsherredbuerne og Lammefjord Det Sydfynske Øhav Sydfyn Hindsholm Lillebælt Flensborg Fjord Haderslev Tunneldal Nationalpark Vadehavet Randbøl Hede Skjern Å Nationalpark Mols Bjerge Det Danske Søhøjland Hærvejen og Dollerup Bakker Klosterheden Himmerland Fur Nationalpark Thy Læsø Skagens Odde

Lønborg Kirke
55.90547 / 8.44326

Pumpestation Nord
55.91915 / 8.40741

Se flere naturperler
Natur perlerne
Nyheder / Info

Skjern Å - Kulturmiljøer_ _

Skjernå er Danmarks vandrigeste naturområde igen. Åen er blevet rettet ud, og derefter bragt tilbage til den oprindelige form igen - næsten da. Store områder står under vand, og blandt andet fuglelivet er livet gevaldigt op. Skjern Enge er udlagt som et europæisk beskyttet område.

Skjern Å blev rettet ud

I 1960’erne blev Danmarks største afvandingsprojekt gennemført i Skjern ådal.

Åen blev lagt i kanal og tvunget i sit nye løb af store diger, med store dæmninger det sidste stykke fra området syd for Skjern til udløbet i Ringkøbing fjord. Projektet var en succes. Det lykkedes at få gjort engene omkring åen så tørre, at de kunne udlægges til fin landbrugsjord. Det var fremskridt – både økonomisk og socialt. Det store og kostbare projekt med at udrette Skjern Å gav ikke bare nye arbejdspladser, men også flere penge på lommen.

Efterhånden viste det sig dog, at den gode idé måske ikke var så god endda. Dyre- og plantelivet i og omkring Skjern Å begyndte at blive fattigere. Samtidig var det tydeligt, at belastningen med næringsstoffer i blandt andet Ringkøbing Fjord blev større og større.

I det snoede åløb aflejres mudder og slam naturligt i indersiden af svingene, mens der kun er sten og grus i ydersiden af svingene. Det skyldes, at strømmen er langt voldsommere i yderkanten end i inderkanten af svingene. I et snoet vandløb er der stor forskel på strømforholdene, og det benytter mange dyr sig af. Nogle dyr skal have rolig strøm, mens andre dyr vil have kraftig strøm. Laks og ørreder vil have hurtig strøm, mens skaller, gedder og aborrer foretrækker en rolig strøm. Når svingene rettes ud bliver strømforholdene mere ensartede, og det betyder, at nogle dyr helt eller delvis forsvinder.

Da vandet begyndte at løbe i kanalen mod Ringkøbing Fjord, blev de naturlige processer ændret voldsomt. Vandet løb hurtigt, og åen gik ikke længere over sine bredder. Det medførte, at kvælstof og fosfor blev ført ud i Ringkøbing Fjord i stedet for at gøde åbredderne som tidligere. Da fjorden nu fik flere næringsstoffer, begyndte algerne at gro kraftigere, og vandet blev uklart. Når det sker, kommer der ikke lys til bunden af fjorden, og vandplanterne kan ikke længere gro på samme naturlige måde som før. Det medfører en hel masse andre problemer, da smådyr som insekter og snegle ikke længere kan finde føde. Og det breder sig længere op i fødekæden, når fiskene og fuglene heller ikke kan finde den samme mængde føde som før.

Med tiden blev det klart, at udretningen af Skjern Å havde haft så negative følger, at man måtte gøre noget drastisk.

_

Tilbage til den gamle å

Arbejdet med at udrette Skjern Å var færdigt i 1968 og havde kostet mange millioner kroner. I 1980’erne besluttede den daværende regering, at åen skulle føres tilbage til sit oprindelige løb. Det blev startskuddet til det hidtil største og mest kostbare naturgenopretningsprojekt i Danmarks historie. Bare 25 år senere var genopretningen af Skjern Å endelig en realitet, og i 2003 kunne man indvie naturområdet Skjern Enge.

I dag er hele området bragt næsten tilbage til det, det var før kanaliseringen. Store områder står under vand, og blandt andet fuglelivet er livet gevaldigt op. Skjern Enge er udlagt som et europæisk beskyttet område. At ellers så truede dyr og planter som odderen, laksen og vandranken i dag trives i Skjern Å, vidner om, at projektet har været en succes. Siden er Skjern Å-projektet også blevet hædret med den europæiske pris Europa Nostra.

_

Historisk set - en trafikeret å

Befolkningen omkring Skjern Å har altid levet tæt på naturen. Fra de tidligste tider har åen været både en ven og en fjende.

Venskabet er opstået, når åen har forsynet de omkringboende med fisk og fuglevildt. Skjern Å har også været en del af transportsystemet i meget gamle dage, hvor der ikke fandtes ordentlige veje. Med større eller mindre både og pramme har man kunnet komme frem og tilbage på åerne. Desuden har de frodige enge ned til Skjern Å forsynet kreaturerne med græs og hø.

Fjendskabet er opstået, når åen har vist sig fra sin mere umenneskelige side, og man skulle krydse åen på kortere eller længere rejser. Skjern Å er stor, bred og nogle steder meget dyb. Det er Danmarks vandrigeste å, så det har været forbundet med stor fare at komme over på den anden side af åen. Nogle steder har man haft trækfærger, hvor man ved hjælp af reb har kunnet trække en lille færge eller pram fra på tværs af åen. Andre steder har været lavvandede dele af åen, der blev anlagt som vadesteder. For ikke at synke i, har man i vadestederne lagt sten ud i åen.

Uanset hvilken måde man har krydset åen på, har det været farligt. Det var ikke almindeligt, at folk kunne svømme, og hvis man faldt i vandet kunne det være besværligt at komme op. Skulle det så lykkes at komme op og overleve i første omgang, kunne man på kolde dage blive syg – lungebetændelse var dengang en meget farlig sygdom, som man ikke havde medicin imod.

I dag kan man se mere moderne trækfærger flere steder langs åen. De ligger i forlængelse af stisystemet og kan benyttes frit.

_