feedback
Tystrup-Bavelse Søerne Sydfyn Stevns klint Skjern å Skagens_odde Roskilde_fjord Randbøl hede Odsherred_buerne Nordøstfalster Nationalpark_vadehavet Nationalpark_thy Nationalpark_mols Nakskov_fjord Møns klint Lillebælt Læsø Kongernes_nordsjaeland København Klosterheden_bovbjerg Karrebaek_fjord Hindsholm Himmerland Hedeland Køge bugt Hærvejen_dollerup_bakker Haderslev_tunneldal Fur Flensborg fjord Det sydfynske øhav Det Danske Søhøjland Bornholm
Bornholm Kongernes Nordsjælland København Hedeland og Køge Bugt Strandpark Roskilde Fjord Stevns Klint Møns Klint Nordøstfalster Nakskov Fjord Karrebæk Fjord Tystrup-Bavelse Søerne Odsherredbuerne og Lammefjord Det Sydfynske Øhav Sydfyn Hindsholm Lillebælt Flensborg Fjord Haderslev Tunneldal Nationalpark Vadehavet Randbøl Hede Skjern Å Nationalpark Mols Bjerge Det Danske Søhøjland Hærvejen og Dollerup Bakker Klosterheden Himmerland Fur Nationalpark Thy Læsø Skagens Odde

Lønborg Kirke
55.90547 / 8.44326

Pumpestation Nord
55.91915 / 8.40741

Se flere naturperler
Natur perlerne
Nyheder / Info

Skjern Å - Naturen_ _

Kæmpelaks, oddere og fugle flokkes ved Skjern Å. Odderen er et sky dyr, som lever i og omkring vandløbene i det meste af Jylland. Der er også en lille bestand på Sjælland. Odderen har i mange år været truet af udryddelse, men med genopretningen af naturen ved Skjern å, har odderen fået gode betingelser.

Problematisk vandsystem

Med Skjern Å ser man et klart eksempel på, hvad der kan ske, når mennesker går i krig med naturen – og begge parter taber. Engene omkring Danmarks vandrigeste vandløb havde i mange hundreder år altid givet græsning til kvæget og sørget for hø til vinteren. Men man var generet af de store oversvømmelser, når Skjern Å løb over sine bredder.

Om foråret løber åen over på grund af forårets tøvejr eller regnfulde perioder. Samtidig sker der en del naturlige processer. Næringsstofferne fosfor og kvælstof bliver afgivet til planterne på engene, som derved bliver gødet. Desuden trives åens rige dyreliv, som er alt lige fra de mindste snegle og insekter til de store og berømte Skjernålaks og vadefugle, bedst i et naturligt fungerende vandløb.

Det afvandingsprojekt, man gennemførte ved Skjern Å i 1960, duede slet ikke. Den smukke natur i å og enge blev ødelagt, og bare 35 år efter måtte man igen bruge mange millioner kroner på at føre åen tilbage i naturlige løb. Men resultatet i dag er enestående.

_

Fuglene flokkes ved Skjern Å

Fuglene har haft rigtig godt af, at Skjern Enge har fået det bedre. Siden 2002 har skestorken ynglet i området. Skestorken er mindre end hvid stork, men er helt hvid. Dens næb er meget specielt, da det er formet som en langstrakt ske. Det gør næbbet velegnet til at si smådyr fra grus og mudder.

Om foråret skal man holde godt øje med en stor rovfugl, som glider hen over engene næsten uden at røre vingerne. Vingerne danner et stort V med kroppen i spidsen af V’et. Det er rørhøgen, som er kommet. Den finder masser af føde i engene, som gør det muligt for den at opfostre sine unger gennem sommeren, inden den i løbet af det tidlige efterår igen drager mod syd.

De åbne vandflader tiltrækker mange ænder og gæs foruden forskellige vadefugle som klyde, strandskade og vibe.

_

Kæmpelaks i Skjern Å

Det er ikke bare laks – det er Skjernålaks, siger man om de laks, som lever i Skjern Å. Og der er en god grund til at benytte hele navnet. Laksene i Skjern Å har nemlig overlevet den hårde behandling af åen under udretningen i tresserne. Bestanden gik meget voldsomt ned, og Skjernålaksen var i fare for at uddø. Det ville have været en katastrofe, da laksene i Skjern Å i tusinder af år er kommet til verden og har levet det første år i åen, for derefter at søge mod havet for at vokse sig store. Når laksene bliver kønsmodne, vender de tilbage til det samme vandløb, hvori de er født. Denne cyklus er meget vigtig, da man ikke bare kan tage laks fra andre vandløb og sætte dem ud i en tilfældig å og regne med at laksene finder tilbage til åen.

Laksene har fået stor hjælp af lystfiskerne, som har fanget laks, malket rogn og mælk (sæd) af dem, klækket æggene og sat små laks ud i Skjern Å. Denne indsats har sammen med genslyngningen af åen medført, at Skjernålaksen igen er i fremgang. I fangststatistikkerne kan man se, at der lige efter at naturgenopretningen var færdig i 2002, blev fanget 84 laks – det har ændret sig voldsomt – i 2010 blev der fanget 1148 laks!

_

Odderen er vendt tilbage til Skjern Enge

Odderen er et sky dyr, som lever i og omkring vandløbene i det meste af Jylland. Der er også en lille bestand på Sjælland. Odderen har i mange år været truet af udryddelse, men med genopretningen af naturen ved Skjern å, har odderen fået gode betingelser.

Man skal være meget heldig for at se en odder. For det meste ser man den som en langhalet skygge, der løber over vejen i billygtens skær. Men det er forholdsvis let at finde spor efter odderen. På bredden ved åen kan man finde dens efterladenskaber – dels ekskrementer og dels rester fra odderens måltid. Odderen bruger sine ekskrementer til at markere dens territorium og lægger dem derfor på små forhøjninger. Det kan være en tue eller en sten. Friske ekskrementer er slimede, sorte og tjæreagtige. De lugter af tran. Når ekskrementerne tørrer ind, kan man se rester af fisk – små fiskeben og fiskeskæl.

Man kan også være heldig at finde resterne af måltidet på bredden. Odderen lever af fisk, som den fanger i åen. Når fisken er fanget, bliver den trukket op på land, hvor odderen æder den. Tilbage i græsset ligger benene, som odderen ikke æder.

_