feedback
Tystrup-Bavelse Søerne Sydfyn Stevns klint Skjern å Skagens_odde Roskilde_fjord Randbøl hede Odsherred_buerne Nordøstfalster Nationalpark_vadehavet Nationalpark_thy Nationalpark_mols Nakskov_fjord Møns klint Lillebælt Læsø Kongernes_nordsjaeland København Klosterheden_bovbjerg Karrebaek_fjord Hindsholm Himmerland Hedeland Køge bugt Hærvejen_dollerup_bakker Haderslev_tunneldal Fur Flensborg fjord Det sydfynske øhav Det Danske Søhøjland Bornholm
Bornholm Kongernes Nordsjælland København Hedeland og Køge Bugt Strandpark Roskilde Fjord Stevns Klint Møns Klint Nordøstfalster Nakskov Fjord Karrebæk Fjord Tystrup-Bavelse Søerne Odsherredbuerne og Lammefjord Det Sydfynske Øhav Sydfyn Hindsholm Lillebælt Flensborg Fjord Haderslev Tunneldal Nationalpark Vadehavet Randbøl Hede Skjern Å Nationalpark Mols Bjerge Det Danske Søhøjland Hærvejen og Dollerup Bakker Klosterheden Himmerland Fur Nationalpark Thy Læsø Skagens Odde

Højerup Kirke
55.27934 / 12.44384

Stevns Fortet
55.26585 / 12.40902

Se flere naturperler
Natur perlerne
Nyheder / Info

Stevns Klint - Kulturmiljøer_ _

Det nedlagte kalkbrud er en af Danmarks smukkeste naturperler. Fra toppen af Holtug Kridtbrud får man en storslået udsigt over bølgerne, der slår ind over Mandehovedet. Samtidig kan man stå og kigge ned i bruddet med grønne vandhuller, der huser en sjælden salamander.

Kridtet brydes og bruges

Stevns Klint er ikke kun en smuk naturoplevelse. Mennesket har igennem mange år udnyttet kridtet til for eksempel byggesten, gummi og skolekridt.

I selve klinten kan man stadig se spor af, at der er blevet hugget blokke af kalksten af Stevns Klint. Der er tydelige savespor i klintens overflade. Dette ses bedst ved Korsnæb og Højerup. Det er dog ikke kun selve Stevns Klint, mennesket har udnyttet. Tre kalkbrud i området vidner om, at man i mange år har udnyttet kalken i jorden. Det ene af brudene er stadig aktivt.

_

Boesdal Kalkbrud

En stor kegleformet pyramide står i bunden af det gamle kalkbrud. Oppe på kanten af bruddet står nogle gamle ovne, der har været brugt til varmebehandling af kridt. Det er ikke svært at forestille sig, at der er blevet brudt kalk her fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til 1980´erne. Når man går rundt i Boesdal Kalkbrud, kan man stadig se spor i jorden, der vidner om, at her er blevet brudt kalk, og man kan se de veje, hvorfra det er blevet kørt væk.

Pyramiden midt i bruddet er 25 meter høj, og det er muligt at gå ind den kegleformede lagerbygning. Den er bygget til at opbevare den jordbrugskalk, der er blevet brudt og knust her. Pyramiden er bygget efter den form, en bunke af kalk naturligt vil danne, når den bliver læsset af et transportbånd.

I Boesdal kalkbrud har man også fremstillet brændt kalk, der bruges til mørtel og som flussmiddel. Sidstnævnte er en proces, hvor man kan fjerne urenheder i fremstillingen af stål. Man har fremstillet brændt kalk ved at opvarme kalken til 1300 grader i de ovne, der stadig står på kanten af bruddet.

Få inspiration til besøget her

_

Holtug Kridtbrud

Fra toppen af Holtug Kridtbrud får man en storslået udsigt over bølgerne, der slår ind over Mandehovedet. Samtidig kan man stå og kigge ned i bruddet med grønne vandhuller, der huser en sjælden salamander.

Når man står på plateauet midt i bruddet, står man oven på de gamle fabriksbygninger, og man kan stadig se en udskibningsbro ved den stejle kant ned mod havet. Man har udsigt mod den 40 meter høje del af Stevns Klint, der bliver kaldt Mandehoved, og et flot overblik over selve bruddet.

Fra parkeringspladsen skal man følge stien til venstre, hvis man vil ud på plateauet og nyde udsigten over havet og det gamle brud. Går man til højre kommer man ned i selve bruddet, hvor man kan se nærmere på vandhullerne og gå videre ned til stranden.

I de små søer i bunden af bruddet findes den meget sjældne stor vandsalamander. Kridtbruddet har mange andre sjældne dyre- og plantearter. Her findes blandt andet markfirben, hugorm og snylteplanten stor gyvelkvæler.

I Holtug Kridtbrud har der været brudt både kridt og kalk. Kalken blev solgt som jordbrugskalk, og kridtet blev blandt andet brugt til fyld i gummi og til tavlekridt. Da bruddet lukkede i 1972, forsvandt der samtidig mange arbejdspladser. Området blev udlagt til rekreativt område i 1991.

Læs turfolderen over området her

_

Stevns Kridtbrud

Gule gravemaskiner kører rundt på hvide veje af kridt i Stevns Kridtbrud. Fra Hærvejen og fra trampestien kan man få et flot kig ned i bruddet, der er det eneste aktive brud ved Stevns Klint.

Hver dag bliver der i dette brud fremstillet 1000 tons kridtpulver, der blandt andet bruges i papirindustrien. Stevns Kridtbrud ejes af det schweiziske selskab Omya, og der er ingen adgang til selve bruddet.

_

Huse bygget af kridt

Stevns Klint har sat sit tydelige spor på hele Stevns. Når man kører rundt i området, opdager man hurtigt, at mange huse, kirker og godser er bygget af kridtsten fra selve klinten. Murstenene af kridtsten er større end almindelige mursten, og så er de hvide. Når man går tæt på byggestenene, kan man se tydelige spor af fossiler i kridtstenene.

Den mur, der omkranser Store Heddinge Kirke, er bygget af kridtsten. Studerer man muren nærmere, finder man hurtigt spor efter fortiden i de hvide sten. På få minutter kan man finde fossiler af søliljer, søpindsvin, muslinger og mosdyr i kridtstenen. Fossil er en fælles betegnelse for alle forstenede arter eller aftryk af arter – dyr eller planter. Søliljerne er dyr med tentakler til at fange føde med, og fossilerne af dem er små aflange pølser med tværstriber i. Mosdyrene ligner fibre eller grene i murstenene.

Langs Stevns kyst er der omkring 40 kirker, som er bygget i kridtsten i 1100- og 1200-tallet.

Biskop Absalon hentede også byggesten ved Stevns Klint, da han i 1167 byggede sin borg i København. Resterne af Absalons borg ligger i dag under Christiansborg Slot.

_

Gjorslev Gods

Her findes Danmarks eneste beboede middelalderslot, og også det er bygget i kridtsten fra den lokale klint. Store Heddinge Kirke og den tilhørende præstegård er også flotte eksempler på den lokale byggestil. Men det er ikke kun kirker og godser, der er bygget af kridtsten. Helt almindelige huse og stalde er bygget af sten fra den øverste del af Stevns Klint. Kridtsten er ganske enkelt det lokale byggemateriale.

Indtil midten af 1800-tallet blev kridtstenene ved Stevns Klint savet ud af de blokke, der hvert år faldt ned på stranden ved klinteskred. Men den stigende efterspørgsel betød, at man i 1850 begyndte at save og brække store blokke fri af selve klinten. Man savede stykkerne ud i rektangulære byggevenlige sten i størrelsen 12x21x42 centimeter, væsentligt større end andre byggesten. Byggestenene blev lastet på skibe og sejlet væk fra det sted, hvor de blev brudt.

Det var først i 1940´erne at man stoppede med at save byggesten ud af klinten. Den dag i dag kan man stadig se tydelige savspor i selve Stevns Klint. Et godt sted at se det er ved Korsnæb og Højerup.

Se mere om Gjorslev Gods her.

_