feedback
Tystrup-Bavelse Søerne Sydfyn Stevns klint Skjern å Skagens_odde Roskilde_fjord Randbøl hede Odsherred_buerne Nordøstfalster Nationalpark_vadehavet Nationalpark_thy Nationalpark_mols Nakskov_fjord Møns klint Lillebælt Læsø Kongernes_nordsjaeland København Klosterheden_bovbjerg Karrebaek_fjord Hindsholm Himmerland Hedeland Køge bugt Hærvejen_dollerup_bakker Haderslev_tunneldal Fur Flensborg fjord Det sydfynske øhav Det Danske Søhøjland Bornholm
Bornholm Kongernes Nordsjælland København Hedeland og Køge Bugt Strandpark Roskilde Fjord Stevns Klint Møns Klint Nordøstfalster Nakskov Fjord Karrebæk Fjord Tystrup-Bavelse Søerne Odsherredbuerne og Lammefjord Det Sydfynske Øhav Sydfyn Hindsholm Lillebælt Flensborg Fjord Haderslev Tunneldal Nationalpark Vadehavet Randbøl Hede Skjern Å Nationalpark Mols Bjerge Det Danske Søhøjland Hærvejen og Dollerup Bakker Klosterheden Himmerland Fur Nationalpark Thy Læsø Skagens Odde

Højerup Kirke
55.27934 / 12.44384

Stevns Fortet
55.26585 / 12.40902

Se flere naturperler
Natur perlerne
Nyheder / Info

Stevns Klint - Naturen_ _

Stevns Klint, som kom på UNESCO's verdensarvsliste i juni 2014, er både smuk, dramatisk og et godt sted at finde fossiler. Man kan være heldig at finde eksotiske dele som hajtænder, søpindsvin, vættelys fra blæksprutternes rygskjold eller tænder fra mosasaur-øglen. Er man mere til levende dyr, findes der både stor og lille vandsalamander, markfirben og hugorm. Og verdens største bestand af bysvaler.

Overraskelsen på Stevns

Området ved Stevns er fladt, men naturen gemmer på en verdensberømt overraskelse. Når man kører så langt øst på som muligt, kommer man pludselig til en 41 meter høj klint. Den råhvide klint er 18 kilomter lang og indeholder et lag af ler, der vidner om den katastrofe, der ramte jorden for 65 millioner år siden. Klinten er betagende, og der er mange muligheder for gåture på den 20 kilometer lange trampesti. I klart vejr er der udsigt til både Øresundsbroen og Sverige fra Stevns østligste punkt.

Kridt- og kalklagene i klinten viser, hvordan havbunden så ud, dengang klinten blev dannet. Det er altså den gamle havbund, man står og beundrer ved Stevns. Havet ud for Stevns Klint har en smuk turkis farve. Farven opstår ved, at dele af klinten bliver nedbrudt, og på den måde udvaskes kridt og kalk i havet. Farven kommer altså fra opløst kalkslam.

Stevns Klint består af et lag af hårdt kalksten og et blødt lag skrivekridt. Midt imellem de to lag findes det såkaldte fiskeler. Leret fortæller historien, om dengang dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden. Men det var ikke kun dinosaurerne, der blev udslettet. Faktisk blev over halvdelen af alle dyr og planter udslettet ved katastrofen, der pludselig ramte jorden. Ingen kender den præcise årsag til katastrofen, men forskerne gætter på, at et voldsomt vulkanudbrud eller et meteornedslag er skyld i de mange ødelæggelser. Katastrofen resulterede i, at jordens biologiske system blev ødelagt, og nye livsformer skulle dannes.

_

Fiskeler med rumstøv

Juni 2014 kom Stevns Klint på Unesco's prestigefyldte liste over verdens naturarv. Listen tæller allerede legendariske steder som Grand Canyon i USA og Galapagosøerne.
Den hvide Stevns Klint er unik, fordi der på stedet er spor efter det 66 millioner år gamle gigantiske meteornedslag, som udryddede dinosaurerne.

Sporene finder man i et 3-12 centimeter tykt lag af fiskeler. Fiskeleret er mørkt, og på trods af navnet er det meget sjældent, at man finder fisk og andre fossiler i dette tynde lag mellem skrivekridt og kalksten. Men hajerne overlevede katastrofen, og er man heldig, kan man finde små hajtænder i fiskeleret. Ved Højerup ses fiskeleret midt på klinten, og ved Korsnæb er fiskeleret også tydeligt.

Fiskeleret markerer grænsen mellem Kridttid og Danientid – Tertiærtiden - for 65 millioner år siden. Indholdet af iridium er højt i fiskeleret. Det er et stof, der næsten kun findes i kosmisk materiale – populært kaldt støv fra rummet. Tilstedeværelsen af iridium har fået forskerne til at gætte på, at det derfor er et meteornedslag, der er årsagen til katastrofen mellem Kridttiden og Danientiden.

_

Kalksten med flint

Det øverste lag af Stevns Klint består af gråt bryozokalk. Det er en ru og hård kalksten med mørke lag af flint. Kalkstenen består af skeletter fra et lille kolonidyr, kaldet et mosdyr eller en bryozo. Mosdyrene levede på bunden af havet og dannede en havbund, der bestod af 5-10 meter høje banker. Bankerne kan i dag ses som bugtede flintlag i klinten. I dette lag kan man finde rester af søpindsvin.

Den nederste del af Stevns Klint består af skrivekridt. Det bløde lag af hvidt kridt smitter af, når man rører ved det. Kridtet består af bitte små skaller fra små alger, der levede i havet, dengang dinosaurerne gik rundt på landjorden. I dette lag kan man være heldig at finde så eksotiske dele som hajtænder, søpindsvin, vættelys fra blæksprutternes rygskjold eller tænder fra mosasaur-øglen.

_

Verdens største bestand af bysvaler

Der findes mange sjældne dyre- og plantearter ved Stevns Klint. Her findes både stor og lille vandsalamander, markfirben og hugorm.

Området ved Stevns Klint er en sand legeplads for ornitologer, der gerne vil opleve fugletrækket forår og efterår. Om efteråret flyver fuglene sydpå i Sverige, og de krydser Østersøen, hvor der er smallest. Den korteste strækning over vandet er mellem Stevns og Falsterbo, der ligger syd for Malmø.

I efteråret 2010 blev der observeret knap 9000 musvåger på én dag ved Stevns Klint. I 2008 blev her set over 5000 spurvehøge på én dag. Fugletrækket observeres bedst ved Mandehoved, hvor der er gode parkeringsforhold og et fugletårn.

Den imponerende fugl vandrefalken var tidligere udryddet i Danmark, men siden 2007 har den ynglet ved Stevns Klint. Den fanger sit bytte i luften, hvor den kan styrtdykke mod andre fugle med en fart på op til 300 km/t. Det gør den til verdens hurtigste dyr.

I 2009 og 2010 har vandrefalken bygget sin rede ved Mandehoved.

Verdens største bestand af bysvaler lever her ved klinten, og karmindompap yngler som et af de eneste steder i Danmark ved Stevns Klint.

_

Sjældne planter på overdrevet

Ved Stevns klint findes der kalkholdigt overdrev. Det er en naturtype, der i gamle dage dominerede det danske landskab, men som efterhånden er ved at forsvinde. Overdrevene er oprindeligt opstået i Danmark, når de træer og buske, der spirer frem fra naturens side, hele tiden er blevet holdt nede, når dyr har græsset, eller bønder har dyrket markerne.

Filtet soløje og mælkeurt er begge sjældne overdrevsplanter, der vokser i området. Af andre arter kan nævnes: Stor gyvelkvæler, tårnurt, vild hør, smalbladet klokke, bakketidsel og vild gulerod.

Det er forbudt at plukke eller opgrave planter i området!

Stevns og UNESCO

I januar 2010 blev Stevns Klint optaget som kandidat til den prestigefyldte UNESCOS Verdensarvsliste. Stevns Klint er blandt de udvalgte steder, fordi klinten indeholder spor fra en af de vigtigste perioder i livets udvikling. Det er en lang proces at blive optaget på listen, og arbejdet med ansøgningen er stadig i gang,

_

Fredede områder

Kun en lille del af området langs Stevns Klint er fredet. Et område fredes sædvanligvis for at bevare dets naturværdier og for at sikre, at offentligheden kan færdes i området. Du kan altså sagtens tage på tur i de fredede områder. Ved Stevns Klint kan man vandre ad en fredet sti langs kanten af klinten fra den gamle råstofgrav ved Boesdal til byen Rødvig. Også Højerup Kirke er fredet.

_