feedback
Tystrup-Bavelse Søerne Sydfyn Stevns klint Skjern å Skagens_odde Roskilde_fjord Randbøl hede Odsherred_buerne Nordøstfalster Nationalpark_vadehavet Nationalpark_thy Nationalpark_mols Nakskov_fjord Møns klint Lillebælt Læsø Kongernes_nordsjaeland København Klosterheden_bovbjerg Karrebaek_fjord Hindsholm Himmerland Hedeland Køge bugt Hærvejen_dollerup_bakker Haderslev_tunneldal Fur Flensborg fjord Det sydfynske øhav Det Danske Søhøjland Bornholm
Bornholm Kongernes Nordsjælland København Hedeland og Køge Bugt Strandpark Roskilde Fjord Stevns Klint Møns Klint Nordøstfalster Nakskov Fjord Karrebæk Fjord Tystrup-Bavelse Søerne Odsherredbuerne og Lammefjord Det Sydfynske Øhav Sydfyn Hindsholm Lillebælt Flensborg Fjord Haderslev Tunneldal Nationalpark Vadehavet Randbøl Hede Skjern Å Nationalpark Mols Bjerge Det Danske Søhøjland Hærvejen og Dollerup Bakker Klosterheden Himmerland Fur Nationalpark Thy Læsø Skagens Odde

Suserup Skov
55.37851 / 11.56744

Se flere naturperler
Natur perlerne
Nyheder / Info

Tystrup-Bavelse Søerne - Naturen_ _

Slaraffenland for lystfiskere og imponerende havørne. Søerne og Susåen er rig på mange forskellige arter fisk. En af de mærkeligste er knuden, som egentlig er en torskefisk. Er man heldig, kan man se havørnen svæve i luften eller jage vandfugle.

Et stort system af vand

Når man sejler ned ad Susåen gennem det midtsjællandske landskab, så kommer man til Tystrup - og Bavelse søerne. Sammen med Susåen udgør de Sjællands største vandsystem. Vandet løber til de store søer fra kilderne, der ligger syd for byen Rønnede. Susåen er Sjællands længste å, da den ikke tager den lige vej til havet. Den snor sig af sted ind i hjertet af Sjælland i en stor rund bue.

_

Susåen forsøger at bide sig selv i halen

Susåen udspringer i skoven Tingerup Tykke, lige nord for den 123 meter høje Kobanke, som er Sydsjællands højeste punkt. Det ligger lige syd for byen Rønnede.

Ved udspringet er åen ganske lille, selvom det ellers er Sjællands største vandløb. Åen løber i en lang cirkel og munder ud i Karrebæk Fjord ved Næstved, cirklen er 89 kilometer.

Fordi Susåen løber som en cirkel, er den også den å i Danmark, hvor afstanden mellem stedet, hvor åen udspringer til stedet, hvor den løber ud i fjorden, er kortest. Der er kun cirka 20 kilometer i mellem de to steder. Undervejs løber Susåen igennem de to store søer, Tystrup-Bavelse søerne.

I dag løber vandet fra Rønnede mod vest. Mellem Ringsted og Sorø drejer åen mod syd, og den løber senere mod sydøst til Næstved. Men sådan har det ikke altid været. Under den seneste istid løb vandet den anden vej – mod nord. Isen dækkede det meste af Sydsjælland og Karrebæk Fjord, så smeltevandet fra isen kunne kun løbe mod nord. Efterhånden som isen forsvandt, vendte strømmen, og den begyndte at løbe mod syd.

_

Istiden har formet naturen

Hele landskabet omkring de to søer er et flot eksempel på, hvordan isen under den seneste istid har formet naturen. Søerne ligger i en tunneldal, hvor smeltevandet har løbet og samlet sig til søer. Derfor kaldes de smeltevandssøer. Bakkerne langs siderne er dannet af moræne. Moræne er sten, grus og sand, som isen har bragt med sig.

Det er store kræfter, som har været i gang under istiden. Alle bakker og dale i og omkring søerne er dannet af isen, da den trængte sig vej hen over jorden.

Mange år efter istiden begyndte jorden langsomt at blive til muld, og der skete en indvandring af plantefrø. Frøene blev bragt til Danmark på forskellige måder og jorden blev efterhånden mere og mere tilvokset.

_

istid

Se isens bevægelser over landskabet

Klik på animationen til venstre og se, hvordan isens bevægelser i istiden har formet landskabet omkring Tystrup-Bavelsesøerne- og mange andre steder i Danmark.

_

Rest af ufriseret skov

Suserup Skov nord for Tystrup sø er en urørt skov. Skoven er det tætteste, man kommer urskov i Danmark. Træer og buske får lov at leve deres eget liv uden menneskelig indblanding.

I modsætning til Suserup Skov er fleste skove i Danmark kulturskove, hvor mennesker har bestemt, hvad der skal gro, og hvordan det skal gro. Det sker, fordi træet skal bruges til møbler og andre produkter, og træstammerne skal derfor helst være så lange og lige som muligt. Der må heller ikke være store grene nede langs stammerne. I kulturskove står træerne ofte på rækker.

Det ser helt anderledes ud i Suserup Skov. Her får træerne lov at vokse, som de vil – og falde som de vil. Man kan derfor ikke altid regne med, at man kan gå den samme tur gennem skoven fra gang til gang. Det er klogt at se op en gang imellem, da store grene pludselig kan falde ned.

Hele skoven bliver fulgt af forskere, så de kan få et indblik i, hvordan en naturlig skov ville udvikle sig i Danmark.

_

Slaraffenland for lystfiskere

Søerne og Susåen er rige på mange forskellige arter fisk. En af de mærkeligste er knuden, som egentlig er en torskefisk. Det er den eneste torskefisk, som lever i ferskvand. Der er også store mængder af gedder, aborrer, brasen og skaller i søerne.

Engang var søer og å også levested for hvidfinnet ferskvandsulk, men den er sandsynligvis uddød. Det er i hvert fald længe siden, at den er blevet set. I søerne lever også bæk-lampret, ørred, helt, flire, dyndsmerling og ål.

_

En flyvende dør

Havørnen holder til ved Tystrup-Bavelse søer, hvor den har mange muligheder for fangst af både fisk og fugle. Syd for Tystrup sø har ørnene siden midten af 1990’erne holdt til i en rede. Det er hvert år lykkedes at få unger på vingerne til trods for, at havørne kræver meget ro omkring deres rede. I flere år var det faktisk muligt at følge livet i og omkring ørnereden fra en offentlig vej.


Er man heldig, kan man følge havørnen, når det glider rundt i luften på de enorme vinger. Den ligner nærmest en flyvende dør, hvor hovedet og halen kun fylder en smule i forhold til de store og meget brede vinger.

_

Havørnen er en frygtindgydende jæger

Fra stor højde følger havørnen med i livet på søen. Når den ser fisk nær vandets overflade, glider havørnen stille og roligt ned over vandoverfladen. Lige før den er over sit bytte, strækker den sin ene fod frem og sænker foden elegant i vandet, mens den griber fat i fisken. Selv store fisk på over et kilo kan ikke slå havørnen ud af kurs. Den store fugl er helt upåvirket af den ekstra vægt.

Når isen dækker vandet, må havørnen lægge en anden strategi for sin jagt. Susåens strøm holder næsten altid en våge åben, det vil sige et sted, hvor isen åbner sig. Man kan finde en våge midt på Tystrup sø, omtrent imellem landsbyen Tystrup, der ligger syd for søen, og udløbet fra Øvre Suså til søen.

Denne våge tiltrækker mange fugle – blandt andet blishøns. Når blishønsene ser, at havørnen glider rundt på de store vinger over dem, bliver de grebet af panik og vil flygte. Det gør blishønsene ved at dykke, og på den måde gøre sig usynlige for havørnen. Havørnen bliver imidlertid ved med at kredse over blishønsene, som også bliver ved med at dykke.

Efter at dette frygtscenarie har gentaget sig nogle gange, begynder de første blishøns at vise tegn på svaghed. De orker simpelthen ikke at dykke mere og bliver på vandets overflade. Det ser havørnen, og det er ret let for den at glide ned over den afkræftede blishøne og gribe den med kløerne – måltidet er reddet!

_

Fredede områder ved Tystrup-Bavelse

Stort set hele området omkring Tystrup-Bavelsesøerne er fredet. Det regnes af mange for et af de smukkeste steder på Sjælland. Et område fredes sædvanligvis for at bevare dets naturværdier og for at sikre, at offentligheden kan færdes i området. Du kan altså sagtens tage på tur i de fredede områder.

_

Bidrag til naturperle Tystrup-Bavelse Søerne